Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Sinkenavet, skjønt Konstruktionen ogsaa lader sig
anvende ved Kr37dsnavet.
Det eiendommelige ved den er Skraatapperne
ved den indre Væggeside af Stokken med tilsvarende
Udskjæringer i Stokkenes Hals.
Disse Skraatapper gjør, at Stokkene bliver bundne
i sin hele Høide, og at der ikke fremkommer nogen
direkte gjennemgaaende Fuge langs Stokkenes ind
vendige vertikale Sideflader. De ældre Navforbin
delser har saadan direkte gjennemgaaende Fuge,
der foraarsager Træk i Hjørnerne, naar Tømmeret
kryber, og Fugen derved bliver aaben.
Forøvrigt kan Navet tættes, naar man efter
fuldført Afbinding driver ind Kiler i Endeveden.
Skal en ny Væg forbindes med en gammel, saa
maa man af Hensyn til den ulige Synkning af de
to Yægge anvende en saakaldet Grøpstolpc.
Denne bestaar af en firskaaren Stok, forsynet
med Not langs den ene Side. (Fig. 42).
Fig. 42.
Den stilles lodret op mod den gamle Væg og
fæstes til samme ved gjennemgaaende Skruebolte.
Paa Væggens modsatte Side sættes op en Planke
som Underlag for Møttriken.
Stokkene i den nye Væg forsynes i Enderne
med Tapper, der passer ind i Grøpstolpens Not.
Væggen kan da synke frit, idet Tapperne glider
langs Noten.
Væggenes Afstivning, Paneling etc.
Ved høie og lange Laftevægge, som f. Ex. ved
Kirker og lignende Bygninger, maa man anvende
en egen Slags Afstivning for at hindre Væggene
i at bøie sig ud eller ind.
Specielt er dette nødvendigt ved Medhuglaft,
hvor Stabiliteten er mindst.
Denne Afstivning tilveiebringes ved Hjælp af
de saakaldte StræhfisJce. (De benævnes ogsaa under
tiden Oplcenger eller Klaver.)
Disse bestaar af Planker eller firskaarne Stokke,
som stilles lodret paa hver Side af Væggen og for
bindes med hinanden ved gjennemgaaende Skrue
bolte. (Fig. 43).
Fig. 43.
Der maa udskjæres aflange Huller (Slidser) i
Strækfiskene for Skrueboltene, saa at Væggen kan
faa Anledning til frit at synke.
Saadan Afstivning finder Sted paa hver ste
Meters Længde af Væggen.
Strækfiskene er af samme Længde som Væggens
Høide minus dennes totale Synkning.
Hvis Laftevægge skal paneles, saa maa Pane
lingen ikke paaspigres, førend Væggene har sunket
fra sig; thi ellers vilde den hindre Synkningen,
hvorved Væggen bliver glissen og trækfuld.
Man bør i saa Henseende vente mindst 2 Aar
eller helst endnu længere. Dette er især nødven
digt ved Medhuglaft, der synker mest.
Laftevægges store Synkning nødvendiggjør i det
hele taget mange Forsigtighedsregler, saaledes som vi
allerede har nævnt i det foregaaende, saa at Døm
linger, Beitskier, Strækfiske etc. ikke hindrer Synk
ningen. Ogsaa ved Piber og Brandmure maa man
i saa Henseende træffe de fornødne Foranstaltninger.
Forat ikke Værelserne efter nogle Aars For
løb skal blive for lave, bør Væggene fra nyt af
optømres 1 Omhvarv høiere end den Høide, Tegnin
gerne angiver; thi den totale Synkning beløber sig
til ca. 15 cm. (altsaa omtrent 1 Omhvarv).
Ved vore militære Barakkebygninger forlanges
i saa Henseende en Overhøide af 21 cm.
Til Slutning skal nævnes, at man bør anvende
Tømmer af ensartet Beskaffenhed og Tørhedsgrad i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
