Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - B. Mosaik- og terrazzo - III. Murkonstruktioner - A. Murvægger - 6. Teglstenens størrelse - b. Teglstensstørrelser man kan regne med - c. Antal lag (skikt) paa stigende meter - 7. Teglstenens og lagenes (skiktenes) benævnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
\
\
, h) Teglsienstørrelser man kan regne med.
Nedenstaaende maal kan sies at være tilnærmelsesvis gjennemsnitsmaal
paa norsk teglsten og som kan lægges til grnnd for bestemmelsen av væg
tykkelsen.
Længde 23,5 cm
Bredde 11,2
Tykkelse _ 6,5
Fig. 7.
Av hensyn til murbindingen skal teglstenens længde
være det dobbelte av dens bredde plus en fngetykkelse,
altsaa:
2 b plus f= 1 eller 2 X 11,2 plus ca. 1 cm. = 23,5 cm. (fig. 7).
Teglstenens tykkelse er uavhængig av bindingen og
T
Ale
b
den er bestemt under hensyntagen til at teglstenen skal bli fuldstændig
gjennembrændt og maa derfor ikke være for tyk.
c) Antal lag (skikt) paa stigende meter.
Dels paa grund av den litt variable tykkelse og dels paa grund av de av
og til forekommende ujevnheter paa liggeflatene er en liggefugetykkelse av
1 cm. noget knap, derfor gjør man denne 1,2 cm. Med en teglstenstykkelse
av 6,5 cm. og en liggefugetykkelse av 1,2 cm. faar man 13 lag paa 1 stigende
meter. Ofte maa man dog regne med kun 12 lag paa grund av en større
teglstenstykkelse. Det er imidlertid her at bemerke at murverkets styrke
avtar med de voksende fugetykkelser.
Det er en fordel saavel for tegningenes som* for murarbeidets utførelse
at man kan regne med et helt antal lag pr. stigende meter. Etagehoiden av
passes derefter, likesaa dækning av vinduer, dører og andre aapninger.
7. Teglstenens og lagenes (skiktenes) benævnelse.
Teglstener som med sin langside ligger i en vægs ytterside eller paralel
med denne, kaldes løpere. Teglstener som med sin længde griper ind i mur
verket og gaar dypere ind end de over- og underliggende teglstener,
altsaa binder disse sammen, kaldes bindere eller kop (fig. 8). (Beteg- m; 3/
nelsen kop kommer av det tyske «kopf», som egentiig er navnet paa m*
teglstenens kortside, og som hos os ofte benyttes
istedenfor uttrykket «binder».) Lagene kaldes
henholdsvis løperlag og binderlag (koplag).
BINDER- \g.y2
Den almindelige teglsten i motsætning til
klædningsteglsten (forblendsten) leveres kun i hele _ L>LØPER
teglstener. Nu betinger imidlertid bindingen at
der ogsaa skaffes tilveie tre fjerdedels, halv og én fjerdedels teglstener, eller
som det kaldes trekvart-, halv- og kvartsten (fig. 9). Kvartsten kaldes ogsaa
mester-petring petring. En teglsten delt efter sin hele længde i vinkel til
bredsiden, kaldes mesterpetring (fig., 10). Disse dele av
] ] teglstenen hugges av mureren under murarbeidets utførelse.
’’J> En teglsten klovet efter tykkelsen kaldes flask. Naar
man begynder at mure paa et ujevnt underlag, f. eks. en
ujevn graastensmur, maa dette underlag forinden den
Fig. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
