Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - B. Puds paa væg, tak og gulv - 2. Grovpuds og finpuds - 3. Bretskuring - 4. Rapning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
96
med en meget liten tilsætning av kulekalk for at gjøre inurkruket smidigere
og mindre burtigbindende, hvilket bar praktisk betydning for pudsarbeidets
utførelse. Desnten vil kalktilsætningen formindske svindet i den færdige puds.
I murbruk for grovpuds bør ikke brukes for fin sand, da den foraarsaker
mere svind end grovere sand. Tyk puds av cementmurbruk svinder forholdsvis
meget og foraarsaker fine tørsprækker, hvorfor denne ikke bør gjøres tykkere
end 1,5 cm.
Pudsen er sterkere naar den ikke glatpudses, ti hærdningsprocessen av
brytes under den megen bearbeidelse med brettet.
Man maa erindre at fugte enhver murvæg forinden den pudses og til
stadighet at ba friskt murbruk til cementpuds.
Paa steder hvor puds er utsat for støt: korridorer, trapper, skoleværelser
o. 1., bør pudses med cementblandet kalkmurbruk i brystningsbøide (1,50—l,80m.)
og fremspringende bjørner særskilt beskyttes.
Blandingsforholdet i pudsmurbruk for grovpuds kan sættes til:
for kalkmurbruk l.k : 3 s,
cementblandet kalkmurbruk 1 c : 2 k : 6 s
eller noget fetere do. 1 c ; 2 k : 4 s,
for cementmurbruk 1 c : 8 s (med en liten kulekalktilsætning)
eller noget fetere do. 1 c : 2 s.
Finmurbruket tilberedes av sigtet kulekalk og finsand
Cementfinmurbruket tilberedes av cement, litt sigtet kulekalk og finsand.
3. Bredtskuring.
Bredtskuring er et pudseoverdrag av ca. l/s cm.s tykkelse og er billigere
end grov- og finpuds. Det anbringes paa væggen uten at benytte styreflater
(lirer), fordi man ikke forlanger at bredtskurte pudsflater skal være lodrette
eller nøiagtig i flugt. Pudsflaten følger altsaa muiige større ujevnbeter i mur
flaten. Det første paakast utføres som ved grovpuds med murskeen av tyndt,
noget magert murbruk. Det næste lag, hvortil benyttes fetere murbruk, paa
føres ved bjælp av optrækkerbrettet. Den første gangs bredtskuring gjøres
umiddelbart i forbindelse med optrækning av murbruket med optrækkerbrettet,
idet dette føres i store svingninger over den optrukne flate samtidig som
flaten boldes fugtig. Den næste og egentlige bredtskuring gjøres med det
lille træbret efterat alle smaa, ikke helt utfyldte partier er utfyldt, hvis man
da ikke av hensyn til utseendet ønsker at beholde enkelte saadanne ujevnbeter
(«belligdager» som de kaldes av murerne).
Bredtskuring benyttes saavel paa ind- som utvendige vægger, dog særlig
indvendig i mere underordnede rum, vaskerum (bryggerbus, størhus), stalder o. 1.
Til utvendig bruk blandes cement i murbruket, og det samme gjøres med det
murbruk som benyttes indvendig i brystningsbøide (1,50—1,80 m.), hvor puds
flaten er utsat for beskadigelse gjennem støt. Blandingsforholdet er det
samme som nævnt for grovpuds.
4. Rapning.
Denne pudsart betinger et ganske tyndt murbrukoverdrag. Murbruket
paakastes væggen med murskeen saa jevnt som mulig og kostes derpaa med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
