Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. — Det østerigske Ultimatum og det serbiske Svar (23—25 Juli) - Magternes Holdning. Første Forsoningsforsøg, afvist af Tyskland og Østerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
KRIGENS OPRINDELSE
Fælleskab at avtrede mæglende baade overfor Wien og.
Petersborg. Dertil var det naturligvis nødvendigt at have
Tyskland ined. Det blev spurgt, men det svarede kategorisk
Nei. Den tyske Regjering svarede, at den ikke kunde " blande
sigi Konflikten , (1). Den Dør, man havde forsøgt at aabne
for Forsoningen, var saaledes lukket (2).
Underhandlingerne viste sig altsaa møisommelige. Derfor,
da den for Ultimatum tilstaaede Frist var meget kort, ansaa
man det for det vigtigste at opnaa en Udsættelse. Man vilde
saaledes faa Tid til at finde paa Raad, før der skete noget
uopretteligt. Forslaget blev stillet af Hr Sazonoff (5); Frank
rig, England og Italien lovede at støtte det (4). Det var jo
fuldkommen berettiget ; Magterne maatte have nogen Tid til
at undersøge Østrigs Besværinger. Anmodningen blev sam.
tidig sendt til Berlin og til Wien. Da den russiske Chargé
6ailair6B i Berlin, Hr Isron6^vßl<v, for at udføre sin Mission,
forlangte et Møde med Hr. v. Jagow, begyndte denne med at
opsætte det indtil sidst paa Ettermiddagen d. 25, d. v. 8. lige
op mod det Øieblik, da Ultimatums Frist udløb. Det lykkedes
imidlertid Hr. Bronewsky, fordi han trængte paa, at blive
modtaget lidt tidligere, men det var kun for at erfare, at
Henstillingen ganske simpelt var gaaet videre til Wien.
Ikke alene undlod Hr. v. Jagow at tale om at støtte den,
men han tilføiede, at Henvendelsen var sket for sent, og at
han isvrigt landt det lidet ksldigt for Østerrig at give efter
i sidste Øieblik ; han spurgte sig endog selv, om det ikke
risikeredes derved, at " Serbiens Tillid forøgedes ". Da den
russiske Chargé d’affaires i Wien præsenterede sig i Uden
rigsministeriet, tral det sig netop, at Grev Berchtold var
fraværende; han blev modtaget af General-Sekretæren, der
imidlertid viste ham " en isnende Kulde ", og, samtidig med
England gaaet mcd paa, at Rusland skulde staa adskilt fra disse to
Lande.
(1) L. J., n°° 56 og 37.
(2) Af dette første Forsøg paa Forsoning findes der ikke mindste Spor
i Hvidbogen, heller ikke i Fortalen.
(3) L. 0., n° 4.
(4) L. 0., n°° 15 og 16; Cor. 8., n° 29.
É. DURKHEIM Og E. DENIS (NorV.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
