Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
den Kondition for femten Aar siden, hun følte
sig i sin Værdighed som Æresdame ved den
sidst afdøde Dronnings jordiske Levninger,
hun tog imod Højheden efter Balsameringen,
lidt sent, men altid noget, og det var hun
stolt af.
»Gode De, sig til Madamen, at vi tar lige
meget fra én til tolv her i Evighvile, siger og
skriver en Bigsdaler, de høje Herskaber trænge
til Bo efter at det byrdefulde Ansvar, Landet har
lagt paa dem, er taget af deres trætte Skuldre,
hører De Siversen, den ophøjede Søvn er det
vor Pligt at vaage over, ikke forstyrres.«
HofFenberg havde en lille poetisk Aare, der
randt sparsomt ved Eftermiddagskaffen for den
beundrende Jomfru Siversen, der havde sin
gullige Stambog stoppende fuld af Klokker- og
Graver-Tanker, om trykkende Purpur, køligt
Marmor, Dødens Le og trætte Kongeskuldre.
Han sad nu der i Klapstolen, rund og god,
sad i Blomsterduft og Aftensol og raslede med
sit vægtige Nøgleknippe, Gravnøglerne var hans
Kammerherrenøgler.
Siversen rystede fornemt med
Prinsessekrøllerne, skred saa højtidelig ud i Forstuen,
hvor en tarvelig udseende Kone stod ret op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
