Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
IgseN var fåmælt. Men var han ikke af mange
ord, var til gjengjæld hans smil, hans håndtryk, eller
den måde, hvorpå han klapped en gæst på skulderen,
forunderlig udtryksfuld. Jeg fik indtrykket af, at IsseN
besad en sjælelig blufærdighed, der hindrer ham i at
klæde de hjertelige følelser i ord, som andre, mindre
dybe og sky naturer, har så let ved at tolke.
En af mine venner, en ung norsk maler, havde
været gæst hos IssEN om aftenen. Da jeg senere
spurgte ham, hvordan besøget var løbet af og hvad
Igsen havde sagt til ham, svarte han:
»Han sa” igrunden ingenting til mig, du, men den
inderlige måde, hvorpå han stopped en pibe til mig og
det venlige blik, hvormed han rakte mig den, var
så indtagende, at jeg blev ganske varm om hjertet
ved det.«
Når Ipsen arbeided på en ny digtning, kræved
han den dybeste stilhed og afsluttethed. I undfangel-
sens øieblik kunde et vindpust, en bagatel bringe ham
ud af ligevægt. Han vilde helst afsondre sig fra alt
og alle, gå i kloster, åndelig talt.
Som silkeormen på sin væv spandt han ensom
og uafbrudt på sin tanke, forfølgende den i dens
mindste nuancer, knyttende tråden i taushed fra den
ene dag til den anden.
At rive sig løs fra sin fantasiverden for at opfylde
en af hverdagens sædvanlige pligter voldte ham da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
