Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
kunde der stedse ikkuns tåges et underordnet Hensyn til min Kones
Betvemmelighed, og heller ikke til hvad Reiserne kostede, men blot
til, hvorledes Hensigten og Mnnlet bedst kunde opnnnes. Dette No
mndeliv fortsattes nu uafbrudt til Hosten 1831, og siden fremdeles
under vore forskjellige Ophold i Finmarken. Itkuns saaledes kunde
det blive muligt, at trenge ind i Livet og i Hjertet af saavel Folket
som Sproget, thi for ret at opfatte Sproget, maa man opfatte Folket,
og omvendt. — Sproget kunde jeg blot lere af dem, som ikke for
stode noget andet Sprog, end det dem af Gud givne Modersmaal,
thi ikkuns de talede Sproget rent og üblandet, og derfor stulde Fjeld
sinnerne fra nu af vere mine Leremestere, baade med og uden deres
Vidende. At jeg hidtil havde maattet dele min Tid og mine lagt
tagelser mellem Finnerne og Normendene var til Fordel for mit
fremtidige Bekjendtstab til de forste, thi et Folks Omgivelser ere ikke
uden Indflydelse paa dets Udvitling, og kunne enten bidrage til, eller
og legge Hindringer i Veien for samme.
Da der hist og her sindes udtjente Skolemestere og Tolke, og
Finnerne, som bo omkring Handelsstederne, have lert at tale lidt Norsk
og gjerne ville lnde sig hore heri, ere flere Neisende blevne forledede
til at antage, at det norske Sprog er kjendt og forstaact af Finnerne.
1838.
I Selstab med Fogden, Tolderen paa Vardo og nogle Flere,
forlad jeg Vadso den 28de Januar, for at reise til Fjeldsinnetingct i
Polmak, hvor vi ankom den folgende Dag. Min Kone stulde senere
mode mig der, nåar jeg tom tilbage fra en Omreise i Fjeldet. Efter
Gudstjenesten 3die Febr. sammentaldte jeg fnmlige tilstedeverende
Fjeldsinner, og sogte nu at gjore det saa indlysende for dem, som
muligt, hvorfor jeg for det forste hverken kunde eller vilde reise
om iblandt dem, saaledes, som der fortelles, at Fortidens Missionaircr
reiste om iblandt Fjeldfoltct. „De maatte selv tilstaa, at jeg endnu
ikte rigtigcn kjendte deres Sprog, og ikke heller deres Forfatning og
hele Levemaade. De havde jo stedse beklaget, og det med fuldkommen
Foie, nt hverken „deres Fader Kongen, eller de hoie Herrer, eller
Amtmanden, eller Foged, Skriver og Prest" kjendte og vidste, hvor
ledes Fjeldfoltct havde det^). For at lere at tjende alt dette, maatte
At Fjcldsinncns Anke var bcgrundet, sees allerede deraf, at der i den da-
vcrrende Slydslov var anvist Fjeldsinnerne en bestemt Gramdse for sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
