- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
162

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162 KUNSTERITIKEN.

»Han vover uden frygt at stille solen og månen på
deres firmament. Han har afluret naturen dens hemmelighed;
alt hvad den frembringer, det formår han at gentage.**)

Diderot føler således tit overfor landskabsmalerier
hvad han føler overfor Chardins stillelivsmalerier: han
henrykkes ved den illuderende efterligning. Imidlertid
kan det nærmere paavises, at Diderots kunstnydelse er
mere end denne henrykkelse, idet den nemlig forud-
sætter en glæde over selve den natur, som afbildes.
Ja! det velgørende hos Diderot er netop, at han ikke
bedømmer kunstværket som fotografi, undersøgende
nøgternt, om gjengivelsen er sand eller ej. Han er selv
opfyldt af en dyb og oprindelig naturfølelse, og i over-
ensstemmelse hermed gå de beundrende lovtaler mangen
gang over til at blive lyriske digte i prosa, hymner til
naturens pris. Han har en sådan følelsens rigdom og
fantasiens elasticitet, at han formår at sætte sig ind i
den stemning, der bærer kunstværket, så han rives
med, bæres afsted på denne stemning som en båd på
en flods bølger:

Mod, unge mand... gå ud at se uvejret trække sam-
men, bryde løs og rase ud, og lad mig to år efter genfinde
på Salonerne de træer, det har knust, de bække, hvis vande
det har øget, hele skuet af dets ødelæggelser; og lad os —
du, min ven! og jeg, — støttede til hinanden og med øjnene
fæstet på dit værk, atter føle den samme rædsel.***)

Og følgende, som det foregaaende citat hentet fra
en kritik af et af Loutherbourgs malerier:

yDet er skønt! der er skønt lys, en skøn virkning, men

en virkning, der er vanskelig at føle, når man ikke har boet

*) X p. 202.
**) X p. 365.

|

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free