Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
LI
pa
NATURFILOSOFIEN.
Der er i det mindste steder, der bestemt tyder på,
at Diderot tænker på Trembleys opdagelse af og be-
kendte experimenter med ferskvandspolyperne. Tremb-
ley, der vilde undersøge, om disse væsener var planter
eller dyr, klippede dem over med en saks, og se! i
stedet for et dyr fik han to, fire, halvtreds. Omvendt
lavede han af to polyper én ved at krænge den ene
ind i den anden.
Diderot bruger følgende billede: Husker man bierne,
der sværme ud af kuben og hænge sig på en gren,
den ene med forbenene om livet på den anden, så de
danner en stor klump eller klase? Hvis nu en af de
bier, der er mnederst, klemmer til med forbenene om
den, til hvis bagkrop den hænger fast, vil denne klemme
den næste og så videre. En hel række sansefornem-
melser vil med andre ord udløses gennem hele klasen,
hos alle bierne. Den hele klase vil komme i affekt og
* bevægelse, og en almindelig summen opstå. Den, som
aldrig har set dette fænomen, vil tage denne samling
af bier for et dyr med 5—600 hoveder og 1000—1200
vingepar.
Naturligvis vilde man tage fejl. Det er 500 for-
skellige dyr, men vor fantasi kan gøre dem til et eneste.
Vi tænke os blot benene, hvorved de hænge fast ved
hverandre, af en blødere beskaffenhed, så at der tilveje-
bringes en kontinuerlig forbindelse mens der før kun
var kontiguitet, sammenhægtning mellem dyrene. I
stedet for et aggregat af dyr, har vi nu kun et eneste
dyr, en enhed.
Og Diderots tanke er da denne, at således er i
virkeligheden den dyriske organisme beskaffen. Alle
vore organer er dyr, som i kraft af den kontinuerlige
forbindelse handle i sympati med hverandre, og hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
