Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Angelsaksernes Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angelsaksernes Omvendelse. 305
ham Hilsen fra den Gud, der havde hjulpet ham for mange Aar siden i et trøstes-
løst Øieblik Kongen havde nemlig den Gang havt et Syn, hvori en Mand, han
sikke kjendte, lovede ham Seier og Lykke, lagde sin Haand ligesom Paulinus nu
paa hans Hoved og bad ham til Gjengjæld kun at tro det Ord om Frelsen, der
vilde blive bragt ham. ,,Og dette Ord«, sagde Paulinus, ,,er det, du nu hører.«
Kongen var greben. Dog stevnede han først sine Tan er sammen til Raadslagning
angaaende Religionsskiftet. Paa hans Spørgsmaal om, hvad de syntes om den nye
Lære, svarede hans øverste Gode Coifi: ,,Du indser selv, o Konge, af hvad Beskaf-
fenhed den Lære er, som nu forkyndes os; jeg for min Del erklærer her for dig, at
det er min inderste Overbevisning, at den Religion, vi hidtil har havt, er fuld-
stændig kraftløs og unyttig; thi ingen af dine Folk har med større Jver hengivet
sig til vore Guders Dyrkelse end jeg; og desuagtet er der mange, som har mod-
taget større Velgjerninger og høiere Værdigheder af dig og havt langt større Held i
alle sine Foretagender og Bestræbelser. Men om Guderne havde nogen Magt, da
vilde de dog visselig give den mest, der dyrkede dem med størst Jver. Finder du
da, at den nye Tro, som forkyndes os, er bedre og mere heldbringende, saa lad os
uden Nølen antage den«.
Ogsaa en as de andre Tilstedeværende tog Ordet og fremsatte sin Opfatning as
den gamle og nye Tro saaledes: ,,Menneskets nuværende Liv synes mig, oKonge,
i Sammenligning med den Tid, vi ikke kjender, som naar en Spiirv en Vinterdag
flyver gjennem den Hal, hvor du holder Gilde med dine Mænd, og et varmende
Baal brænder midt i Hallen, medens det stormer, regner eller sner udenfor. Kammen
ind ad den ene Dør forsvinder den snart gjennem den anden, og vistnok naar Stor-
mens Barskhed den ikke, saalænge den dvæler i Huset; men dens Glæde er kun
kort; thi fra Vinteren farer den ud i Vinteren og er forsvunden for dine Øine
Saaledes viser dette Liv sig ogsaa for en kort Stund; men hvad der gaar forud, og
hvad der følger efter, det ved ingen as os. Kan denne nye Lære give os nogen
sikrere Oplysning herom, da fortjener den, at vi modtager den.« De øvrige udtalte
sig i samme Retning. Coifi ønskede dog af Paulinus selv at høre nærmere om
den Gud, han forkyndte, og paa Kongens Bud fulgte Missionæren hans Opfordring;
men han var ikke kommen langt i sin Tale, før Coifi afbrød ham og sagde: ,,Alle-
rede længe har jeg vidst, at vor Gudsdyrkelse duer til intet; thi jo ivrigere jeg ved
den søgte Sandheden, desto mindre fandt jeg den. Men nu tilstaar jeg aabent, at
i denne Prædiken fremlægges for os i al sin Klarhed den Sandhed, der alene for-
maar at skjænke os Livets, Frelsens og den evige Saligheds Gaver. Lad os da, o
Konge, overgive til Jld og Forbandelse de Templer og Altere, som vi til ingen
Nytte har anseet for hellige. Kongen afsvor da Hedenskabet, tog Vaaben paa, red
hen til det nærliggende Tempel, slyngede Spydet ind ad Døren og lod det nedrive
og opbrænde. Kong Eadwin og hans Adel samt største Delen af Folket blev ikke
længe derefter døbt·
Støttet af Kongen fortsatte Paulinus sin Missionsvirksomhed. Fra Hovedstaden
foretog han i dennes Følge en Reise omkring i Berenieia og Deira Engang
kom han samt Kongen og Dronningen til en Kongsgaard, hvor han opholdt sig i
36 Dage og var udelukkende optaget anissionsgjerningen; fra den tidlige Morgen-
stund til den sene Aften var han beskjæftiget med at undervise og døbe de store
Skarer, der fraOmegnen strømmede til ham. Denne herlige Tid varede fra 627—
631j3; da blev Biskopens velsignelsesrige Virksomhed afbrudt ved Kong Eadw ins Fald.
Seierherren, Kong Penda af Mercien, var Kristendommens erklærede Modstander,
og da Northumberland kom under hans Overhøihed, havde Missionen i disse
Egnetabt enhver politisk Støtte Paulinus flygtede med Eadwins Enke Sø-
veienftil Kent, hvor han fik en hædrende Modtagelse af Erkebiskop Honorius,
der gjorde ham til Biskop af Rochester, en Stilling, som han beholdt til sin Død.
En eneste Diakon ved Navn Jakob sad igjen, og ved hans udholdende Arbeide
blev mangt et Offer revet ud af Sjælefiendens Klør. Efter et Aars Forløb blev
Jllustreret Kirkehistorie. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
