Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Den reformerte Kirke - Den romerske og græske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schweiz har foruden nysnævnte havt troesvarme og dygtige Theologer. Af disse mærkes
Gausen og Felix Bungener (1814—74), de aandrige Kirkehistorikere Merle de Aubigne
(1794—1872), og K. R. Hagenbach (1801—74), samt Skriftfortolkeren Fr. Godet. Et
skjønt Vidnesbyrd om Troens Kraft og Seier er den merkelige Helbredelsesanstalt ved Bøn i
Männedorf ved Zürichersøen, grundlagt af den ydmyge og troesstærke Kvinde Dorothea
Treudel, der døde 16de August 1862. Man beder dog aldrig ubetinget om en Sygs
Helbredelse, men lægger altid til: „Herre om du vil“. Gjerningen fortsættes af den fromme
og kjærlighedsrige Samuel Zeller. Blandt den franske reformerte Kirkes bedste
Mænd nævnes Adolf Monod († 1856) og den berømte, aandrige Kirkehistoriker Edmund
de Pressensé (1824—91). Af kristelig Kjærlighedsvirksomhed mærkes især Presten John
Bost’s storartede Stiftelser for ulykkelige Børn i Laforce i Departementet Dordogne. Allerede
tidligere end paa sidstnævnte Steder var der i Holland dannet en liden Frikirke af rettroende
reformerte, som har udstaaet store Trængsler for sin Troskab mod Evangeliet. Ogsaa i
nysnævnte Land drives der en kristelig Kjærlighedsvirksomhed, som har været til rig Velsignelse
og fremkaldt lignende rundt hele Jorden. Det er Presten Otto Georg Heldrings
Stiftelser for faldne Kvinder, forkomne Børn og løsladte kvindelige Fanger. Han har ogsaa
oprettet en Anstalt, hvor flinke unge Piger uddannes til Lærerinder. Efter et rigt velsignet
Liv hensov han den 11te Juni 1876, 72 Aar gammel. — Af det reformerte Kirkesamfunds
mange nyere Sekter maa vi nøies med alene at omtale et Par. Irvingianerne eller den
almindelige apostoliske Kirke har faaet sit Navn efter den begavede og varmhjertede Skotte
Edvard Irving († 1834). Midtpunktet i deres Lære er Kristi nær forestaaende Gjenkomst
for at oprette det tusindaarige Rige. Selv betragter de sig som de, der ved Herrens Komme
skal rykkes op til ham og herske med Kristus. Der er adskilligt i deres Ordning og
Gudstjeneste, som minder om den katholske Kirke. I sin Menighedsorganisation tror de at besidde
en af Herren villet Gjenoprettelse af den apostoliske Kristendom. De har 12 Apostler, Engle
d. e. Biskoper, Profeter, Hyrder og Lærere. Fremfor alt er efter deres Mening Kirkens første
Naadegaver, Profetien og Tungetalen, at finde i deres Samfund. Deres Gudshuse og
Gudstjeneste viser tilbage til de sindbilledlige Indretninger i det gamle Testamente, ligesom
de ogsaa fastholder Tienden som en guddommelig Indretning for alle Tider. — Stor Larm
gjør den i 1878 oprettede Frelsesarmé, som blev stiftet af den wesleyanske Bymissionær
W. Booth. Den vil erobre Verden med Storm, ikke ved Opbyggelse og Opdragelse, men
ved Opvækkelse. Soldat bliver man ved at knæle ned foran Bodsbænken og ved at tro paa
den tilbudte Frelse. Saa maa man deltage i Kampen under Anførsel af Officerer, Generaler
og Marchaller, der kan være baade Mænd og Kvinder. Med Dødsforagt marscherer man frem
med Faner, Musik og Sang, og ved Tiltale, Bøn, Halleluja- og Gloriaraab maa man bidrage
ved de daglige Opførelser. Ved disse er alt tilladt, undtagen det, som er kjedsommeligt. Man
tæller Hundredetusender i ca. 1600 Korpser, der i alle Englands Kolonier parerer Ordre fra
Booth, som udøver mere Magt over sine Undergivne end nogen Jesuitergeneral.
Frelsesarmeen er en usund Følelsesretning uden Syn for Sakramenternes og Lærens Betydning, men
den udmærker sig ved en beskjæmmende Kjærlighed til de mest aandelig og legemlig forkomne i
Samfundet og har paa dem virket til Velsignelse. Af den reformerte Kirkes mange store
Prædikanter i vor Tid mærkes den nylig afdøde Baptistprest Charles Haddon Spurgeon
(1834—1892), hvis Veltalenhed og kristelige Virksomhed har baaret Frugt ikke alene paa de
britiske Øer, men rundt den hele Jord. Flere af hans Skrifter er oversatte paa vort Sprog
og har faaet stor Udbredelse. Imidlertid deles Kristenheden mer og mer i to Leire: for og
mod Kristus, og de vantro blandt Protestanterne hælder til de katholske Jesuiter. Paa samme
Tid hæver næsten i alle Lande Socialdemokratiet sit Hoved med Sammensværgelser og
Snigmord for at tilintetgjøre Kirke, Stat og Familie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
