Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og paa dette sidste maa man lægge al Vægten ved
Betragtningen af Glucks Betydning i Musikhistorien. Viljekraften var hans
herskende Egenskab: han vilde naa sit Maal: at reformere, at
omstyrte det bestaaende og lægge Grunden til noget nyt og bedre,
og mod Opnaaelsen af dette Maal arbejdede han hensynsløst med
alle de Midler, der stod til hans Raadighed.
Saaledes staar Gluck da trods alt som en mærkelig stolt og
enkel Skikkelse i Musikhistorien. Hans Opgave er klar og tydelig,
hans Gærning mere bevidst end de fleste andre Komponisters, og
derhos mere overskuelig, thi faa andre har som han løst deres
Mission i fire eller fem Værker.
Men Glucks Skikkelse staar ogsaa ret isoleret i Musikhistorien.
Nær til ham sluttede sig kun nogle faa Komponister. De foran
nævnte, Salieri og Sacchini, var kun hans Efterlignere, og
deres Betydning derhos ringe. Og den Kunstner, der nærmest var
kaldet til at fortsætte hans Gærning, Wolfgang Mozart, var
gennem Opdragelse og Udvikling saa nøje knyttet til den italienske
Musik og af Naturel saa forskellig fra Gluck, at han umulig direkte
kunde gaa i dennes Fodspor. Vistnok var der i Mozarts
Ungdomsværk, ridomeneo“, en Tendens dertil, men snart søgte Mozarts
Geni andre Veje. I visse højtidsfulde Øjeblikke greb han vel
tilbage til Gluck — f. Eks. i vDon Juan’1 og „ Tryllefløjten“ — thi
han, der træder saa fast paa denne Jord, følte, at han ikke kunde
have nogen bedre Fører end Gluck, naar han skulde svinge sig
op til tempelhøj Alvorsfuldhed og Pathos. Men ellers kunde
Mozarts Naturel ikke nøjes med Glucks asketiske Musik, han stræbte
mod større Farvepragt, mere Fylde og Frodighed, mere Ynde og
Sødme (thi hvad er selv Armides Tryllehave mod Mozarts
be-daarende Melodi og Klangskønhed?). Og med sin Overlegenhed, med
sit kontrapunktiske Mesterskab ævnede han musikalsk at naa endnu
videre uden derfor at slaa af paa de dramatiske Fordringer. Saa
bøjeligt som hans Naturel var, saa rigt nuanceret som hans
musikalske Udtryk var. formaaede han i langt højere Grad end Gluck at
give sine Figurer et individuelt Præg. Glucks Skikkelser „lever“ ikke
som Mozarts, vi faar i Reglen kun en Side af dem at se — oftest
Lidenskab og Pathos — og hvor genialt end dette kan være
udtrykt i Musiken, staar de dog for os i et vist køligt Lys. Mozarts
Skikkelser træder os anderledes nær ind paa Livet, de er mere Kød
og Blod af vort eget. „Istedenfor Glucks Karakteristik, der mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
