Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
variere; ofte begyndes saaledes med en langsom Sats1). I det
Hele er der i Sonatens udvortes Anlæg endnu al Gæringstidens
Usikkerhed og Trang til at eksperimentere. — Det samme gælder
det enkelte Stykkes Struktur. Som det vil erindres, tog man her
Scarlattis Sonate til Forbillede. I absolut Modsætning til Scarlattis
Sonate har den moderne (Mozartske og senere Haydnske) Sonate
imidlertid to udprægede og modsat farvede Themaer, der gøres
til Genstand for en musikalsk betydningsfuld Bearbejdelse.
Bevidstheden om, at det er denne Form, der udgør Sonatens
væsentlige Ejendommelighed og giver den sin psykologiske Værd
og Berettigelse som Kunstform, begyndte vel at vaagne i den
her-omhandlede Periode, men til fuld Klarhed naaede man ikke. Det
blev ved det halvvaagne, famlende Forsøg, men Bestræbelsen
hen-imod den moderne Form er tydelig, og det var let for de følgende
Mestre at gribe og fastholde denne. Naar der da hos denne
Overgangsperiodes Sonatekomponister dukker et andet Thema op,
har det sjælden „den samme Udstrækning eller faste Skikkelse som
det første, ligesom det kun sjældent optræder med en saa
karakteristisk Forskel i Indholdet, som Tilfældet er i de senere klassiske
Værker; saaledes er det i Reglen snarere et Sidestykke end
et Modstykke til det første Thema.* Mere og mere
udprægede Andet-Themaer finder vi dog i den følgende Tid, saaledes
allerede i en af Philip E. Bachs ældre Sonater fra 1760, senere
i Sonater af flere af Tidens Instrumentalkomponister, som Ben da,
Joh. Chr. Bach, Leopold Mozart o. fl. Men dels har dette
Andet-Thema ikke den Betydning i de paagældende Sonatesatser,
som senere er Tilfældet, dels er dets Anbringelse næppe Udtryk
for en bevidst kunstnerisk Beregning, hvilket fremgaar deraf, at
man lige Side om Side med Stykker, der har (eller dog nærmest
maa siges at have) to udprægede Themaer, finder Stykker, der kun
har ét. Den anden væsentlige Ejendommelighed ved den klassiske
„Sonate": de to — eller i alt Fald det ene — Motivs thematiske
Udvikling i Modulationsdel, til den finder vi ogsaa i denne
Periode tydelige Spirer, ja træffer fuldt udviklede Eksempler derpaa;
men Hovedindtrykket er ogsaa paa dette Punkt det søgende, det
vordende. Den Vægt og Betydning, som Modulationsdelen i den
l) Naar et langsomt Stykke leder lige over i en Allegro (som siden saa ofte i
Haydns Symfonier), bør det naturligvis ikke betragtes som selvstændig Sats.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
