Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev Lys“, brød Bifaldet paany løs, Haydn pegede da mod
Himlen og sagde: „Derfra kommer det“. En saa vemodig Stemning
havde imidlertid bemægtiget sig ham, at man ikke turde lade harn
overvære mere end 1ste Del af Oratoriet. Ved Afskeden var han
fuldstændig overvældet af sin Bevægelse, og da han blev baaret ud
til Vognen „læste man dyb Hørelse paa hvert Ansigt, taarefyldte
Blikke fulgte ham“.
I den følgende Tid svandt Haydns Kræfter mere og mere. Han
tilbragte Dagene med at bede og med at tage sine Æresdiplomer
frem for at „glæde sig over at være berømt i hele Europa". Over
denne svækkede Oldings Hoved brød saa Krigen med Napoleon løs,
Bekymring for Fædreland og Kejser, Ængstelse for sit og sine
nærmestes Liv fyldte ham: „Den ulykkelige Krig trykker mig helt til
Jorden," sagde han. Vel samlede han, da Franskmændene den
10de Marts rykkede ind i Wien som en Patriark sine forskrækkede
Folk om sig, idet han med fuld Stemme udbrød: „Børn, frygter
ikke, hvor Haydn er, kan intet ondt vederfares Eder"; men hans
Kraft var udtømt og hans Dage talte. Endnu kunde han engang
imellem tage sig sammen og som en sidste Hilsen fra den tro
Undersaat spille sin Kejsersang, „med et Udtryk, som han selv
undrede sig over". Men snart afkræftedes han fuldstændig og den
31te Maj 1809 døde han. Franskmændene kundgjorde hans Død
med al Ære, og ved hans Begravelse, der paa Grund af
Krigsforholdene skete uden stor Prunk, var den franske Hær
repræsenteret. Haydns Lig blev elleve Aar senere overført til Eisenstadt.
„Etwas mehr als gemeines erblick’ ich im Aug’ und der Nase,
Auch die Stirne ist gut — im Munde was vom Philister." I
I disse Linier, skrevne under Haydns Silhuet, karakteriserer
Lavater rammende Mesterens Fysiognomi. Allerede i Haydns Ydre
møder der os nemlig en egen „Blanding ‘aF tiltrækkende og
frastødende, af genialt og trivielt". Hans Træk var alt andet end
smukke, den store Næse — yderligere fremhævet ved en polypagtig
Sygdom — de kantede Former, den brunlige, af Kopper vansirede
Hud, det grovt formede, sanselige Underansigt — alt dette virker
i og for sig ingenlunde vindende. Paa den anden Side hviler der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
