Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Stykker som den brede ’Finale af 1ste Akt frembringer han et
Mønster paa en Ensemblesats i komisk Genre. Ny, eller i alt
Fald mere udviklet og mere gennemført end i noget hidtidigt
Værk, er Anvendelsen af det selvstændig behandlede Orkester, der
i de kombinerede Numre udspinder sine Motiver paa symfonisk
Vis, medens Sangstroferne bevæger sig frit derover. Med sit stadig
voksende tekniske Mesterskab, ikke mindst sin overlegne
Behandling af det Kontrapunktiske formaaede Mozart let at skabe et
saa-dant livfuldt malende og letstrømmende Orkesterparti. Men selve
Idéen, der ligger til Grund for denne Arbejdsmaade, og som
lejlighedsvis endog fører Mozart lige til at tildele Orkestret hele
deFTnefodiske Moment, medens Sangen kun er underordnet, er i sig
heTt moderne og skaber et dramatisk Liv og Spænstighed, som
Operaen ikke hidtil havde besiddet. Denne samme Teknik, der i
Figaro er naaet til fuld Udvikling, anvendte Mozart siden i sine
komiske Operaer, derimod ikke i en Opera-seria som Titus eller
et Sangspil som Tryllefløjten — og fulgte saaledes, bevidst eller
ubevidst, den historiske Overlevering.
Partituret til Figaro er Blad for Blad præget af Elegance,
Aandrighed og Vid. Det Lune, der strømmer ud fra disse Blade er
imidlertid meget bevidst og beregnende og synes ofte ligesom
beslægtet med Viddet i det franske Lystspil. For blot at gribe et
Par Eksempler: Det er paa engang kaadt og ondskabsfuldt, naar
Mozart i Figaros Arie: Aprite un p<> quegl’ occhj lader Hornene
i Orkestret røbe, hvad der ligger bagved de diskrete Ord: 11 resto
non dico. Og de gentagne Omarbejdelser af Stroferne
Figaro.
tr
* »
-7—
Si,
da - ma! voi sie - te il ben mi - o!
-J£=F * i
Un ri - stor
ro al mio cor con - ce - de - te!
i Finalen af 2den Akt vise, hvor bevidst Mozart har bestræbt sig
for at lade de Ord, Figaro synger til den forklædte Susanne for at
drille Grev Almaviva, faa den rette, paa engang affekterte og
ironiske Klang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
