Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig Sangerinde, paa hvem Mozart satte megen Pris, levede Mozart
lykkelige og lystige Dage i Prag — og saa indtaget var han af
disse prægtige Mennesker, der forstod og værdsatte hans Kunst,
at han udlod sig med, at for Pragerne havde han Lyst at skrive
sin næste Opera. Theaterlederen tog ham paa Ordet; Mozart gav
sit Løfte og drog til Wien for at skrive sin Tak til Pragerne: det
blev „Operaernes Opera“ Don Juan.
Saasnart Mozart igen var i Østrigs Hovedstad, opsøgte han
da Ponte og bad ham skrive en ny Tekst. Da Ponte foreslog
uden lang Betænkning det gamle berømte Sagnstof, der, oprindelig
stammende fra Spanien, var behandlet utallige Gange i Kunst
og Folkedigtning, fremfor alle andre af
Moliére, og forøvrigt for knap en
Menneskealder siden i selve Wien opført som
Ballet til Glucks Musik (se Kap. I).
Mozart var straks enig med da Ponte,
og uagtet denne (i alt Fald efter sin
egen Beretning) samtidig havde Tekster
til Martin og Salieri under Arbejde, tog
han ivrig fat paa Don Giovanni,
skrivende Dag og Nat med „en Flaske Tokayer
og en Daase spansk Tobak som
Stimulans og sin Værtindes smukke Datter
som begejstrende Muse ved sin Side“.
Om Mozarts Arbejde paa „Don Juan“
ved man ikke meget. Det synes, som om han trods den store
Interesse, hvormed han omfattede sin nye Opgave baade for dens egen
Skyld og fordi han skulde skrive en Opera for de „kære Pragere“,
ikke har forandret sin Vane: naar Ordningen af Stoffet var sket
og de vigtigste musikalske Ideer undfangne, da at udskyde den
nærmere Udarbejdelse og Nedskrivningen til det sidste Øjeblik.
Fra September 1787 opholdt Mozart sig paany i Prag for at
fuldende sin Opera i Ro og samtidig lære de forhaandenværende
Sangkræfter nærmere at kende. Dog heller ikke her kunde han —
efter Traditionen — bekvemme sig til det sidste Arbejde:
Nedskrivningen af Partituret, men foretrak saa længe som mulig at
leve muntert med sine Venner. Paa sin Opera skrev han mest i
Dusseks Landsted („Bertramka"), og efterhaanden blev den da færdig
Fig. 39. Josepha Dussek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
