Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lille Residentsstad holdtes Larmen og Bevægelserne fra den store
Verden ude, og beskyttet af en elskværdig, godlidende og ret
frisindet Fyrste trivedes Musiken frodigt og i mange Skikkelser.
Men i Beethovens eget Hjem saa det trist ud, og da hans
nedarvede musikalske Begavelse ret tidlig gav sig Udslag, greb
hans Fader den som en mulig Kilde til Forbedring af den
økonomiske Situation, der var bleven mere og mere maadelig.
Beethoven skulde gøres til „Vidunderbarn", Mozart var Exemplet,
man gik efter; men Beethoven havde ikke som Mozart en Fader,
der med Indsigt og Stolthed uddannede og varede om sin Søn,
nej, her gjaldt det først og fremmest om saa snart som mulig
at faa Sønnen saa vidt „færdig", at han kunde sendes ud og
tjene de haardt fornødne Penge. Sørgelig er det Billede, Ludwig
van Beethovens Børneaar frembyder — og lysere bliver det ikke,
selv da han fik Lov til for Alvor at beskæftige sig med den Kunst,
der saa tidlig havde vakt hans barnlige Interesse, ja det synes, som
om den Undervisning, han fik, har været lige ved at give ham
Afsmag for al Musik. Dette er forstaaeligt, naar man hører, at den
første Undervisning (omtrent fra det sjette Aar) blev givet ham at
Faderen selv. Den indadvendte, sære, fantasifulde og „stivsindede"
Dreng (saaledes betegner Beethoven senere selv sin Karakter som Barn)
ligeoverfor den uberegnelige, snart ligegyldige, snart strenge og
hidsige Fader, der drev Undervisningen med det Formaal at bringe
Barnet i kortest Tid og ved alle mulige Midler til Virtuosstandpunktet
— det er intet opmuntrende Interiør og man kan forstaa, at det maatte
komme til „Sammenstød". Snart opdagede imidlertid Johan van
Beethoven, at hans beskedne Evner ikke slog til ved denne Undervisning,
han søgte da en anden Lærer, men desværre dér, hvor det laa ham
nærmest at søge, blandt sine Svirebrødre. Ludwigs næste Lærer
blev (omtrent 1779) Sangeren og Oboisten Pfeiffer. Denne var
en habil Musiker, ja siges endog at have været et Geni — men
i saa Fald et „forfaldent". Til Karakteristik af ham er det
tilstrækkeligt at meddele, hvad Thayer beretter om hans senere Liv:
1783 afskedigedes han i Frankfurt paa Grund af „urolig og liderlig
Opførsel", 1789 joges han fra sin Stilling i Weimar „formedelst slet
Opførsel". En vis Sympathi bevarede Beethoven dog for denne
stakkels Kunstner, idet han langt senere fra Wien sendte ham
Pengehjælp, men af hans Vejledning har han næppe haft stort Udbytte,
og lidet hyggelige har de „Timer" været, som han fik, naar hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
