- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
245

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvilken Fyrsten ved slige Lejligheder optraadte overfor sin geniale
Gæst. Der var endvidere Baron v. Swieten, kendt fra Haydns
Liv, ham, for hvem Beethoven maatte spille Seb. Bachs Fugaer
„zum Abendsegen”, og endelig kan nævnes Greverne Fries, Browne,
Erdödy o. fl., samt blandt andre Venner udenfor Musikernes Kreds
Hofkancellisten Z mes kali, med hvem Beethoven altid gør Løjer
i sine Breve, og Præsten Karl Am en da.

Saaledes havde Beethoven længe været kendt i Wiens
Musikverden, da han endelig i Marts 1795 optraadte offentlig som
Klaverspiller ved en Koncert i
„Ton-kunstler Societät “, hvor han
spillede sin Klaverkoncert i C-Dur.

Som Klaverspiller vandt
Beethoven straks ubetinget
Anerkendelse hos Publikum som hos
Kritik. Hans Spil, hedder det,
var „yderst brillant, men mindre
delikat og slaar undertiden over
i det utydelige, allerstørst viser
han sig i fri Fantaseren.” Om

denne fortalte Schenk endnu
fyrretyve Aar efter sit første Møde
med Beethoven: „Det var som
den klare Dag, som det fulde
Lys! Af nogle let henkastede
Figurer udviklede sig de
rigeste Motiver, fulde af Sandhed
og Ynde. Pludselig gik han over [til en helt fjærn Toneart, idet
han udtrykte hæftig Lidenskab, jævnere Modulationer førte atter
til en himmelsk Melodi og nu forandrede han de søde Klange til
vemodige, spøgende, skælmske . .. hans Spil var fuldkomment som
hans Opfindsomhed.” — Beethovens eneste Jævnbyrdige var
Klavervirtuosen Woelffl1). I Modsætning til Beethovens var dennes Spil
„klart og gennemsigtigt, navnlig i Adagioen behageligt og
indsmigrende” . han overvandt med sine usædvanlig store Hænder

*) Joseph Woelffl (1772—1812), Elev af Leopold Mozart og Michael Haydn,
var en udmærket og paa denne Tid meget yndet Klavervirtuos og
Improvisator. Som Musiker synes han i det Hele at have været betydelig og
omtales af de store Samtidige med Anerkendelse.

Fig. 53. Joseph Woelffl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free