Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde Beethoven næppe anmodet sin Broder Johan, der var
blevet en velhavende Apotheker, om et Pengelaan, thi synderlig
godt stod de to Brødre sig ikke med hinanden.
Naar nu til alt dette kommer Beethovens stadig, om end
langsomt tiltagende Tunghørighed, saa forstaar man, at hans Sind var
dybt nedtynget, at han bitter og mistroisk trak sig tilbage fra
Menneskene, rugende over sine egne Tanker, tumlende med sine
oprørte Følelser og sit lidenskabelige, hæftige Sind. Helt undgik
han vel ikke det selskabelige Liv, men selv i Vennekredsene, hvor
man højagtede ham, ja forgudede ham, kunde han ikke altid styre
sin opfarende Vrede: da saaledes en Herre konverserede en Dame
noget vel højt i Naboværelset til den Salon, i hvilket Beethoven
en Aften fantaserede for en Skare Beundrere, sprang han
pludselig op fra Flygelet og forlod Stuen med de Ord: „For saadanne
Svin spiller jeg ikke.“
Et godt Indtryk af Beethovens Sindsstemning i disse Aar faar
man af et Brev fra Ries, hvori det hedder: „Tænk Dem, hvad
Følelsen af at være ulykkelig maa være for ham med hans heftige
Karakter — og dertil kommer saa Indesluttethed, Mistro ofte mod sine
bedste Venner, og Ubeslutsomhed i mange Henseender. 1 Regelen
er Omgangen med ham en sand Anstrengelse".
Saaledes levede og følte Beethoven, da han komponerede
Appassionata - Sonaten, derfra den ubeherskede, voldsomt
frem-brusende Lidenskabelighed, der præger den. Siden Bachs Dage
havde Klaveret ikke været Udtryk for et saa rigt og bevæget
Sjæleliv. — Men tillige taler sagtens atter Beethovens stærke og letvakte
Kærlighedsfølelse gennem Sonaten. Selv om det end aldrig sikkert
kan fastslaas. at Brevene til „den udødelige Elskede" er rettede til
Therese Brunswick, er det dog utvivlsomt, at han paa denne
Tid har følt varmt for den unge, smukke Pige, til hvem, som
alt fremhævet, Sonaten i Fis-dur op. 78 er tilegnet, ja man mener
endog, at Beethoven har staaet i et Slags Forlovelsesforhold til
hende, hvilket imidlertid pludselig er blevet brudt. Men fra hvis
Side og under hvilke Forhold Brudet er sket, derom vides desværre
intet. —
„I de sidste Par Aar hørte jeg op at leve stille og roligt og
blev med Magt draget ind i Verdenslivet." Disse Linjer findes i et
Brev fra Beethoven fra Begyndelsen af 1810. Der fulgte altsaa
efter den første Tid, der nys er skildret, en anden muntrere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
