Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/T\ —hi t s- S7\ — 1
mours, ä — ses premiers fT\ —{—i 1 a - mours. — i t— r> > ——1 –
• • al. nn i é 9 9 ~w ^ \ f -I -^-é—+-é- 4 fr— r-4- \ —W~. w— J—=5-^ 7 -M^V.
J t ■■ - ~ 1
-fr-
-SS
malen hans Partiturer, der bliver altfor „slikkede". Men deres
virkelige kunstneriske og historiske Værdi bestaar i, at de forbinder
den gennem Cherubinis Lære og Studiet af tyske Klassikere (mest
af Mozart) erhvervede musikalske Stilrenhed og Lethed i Brugen
af Tekniken med den ægte nationale Opera-comique-Stil, og det
saaledes, at de to Momenter ganske holder hinanden i Ligevægt.
Boieldieu er paa engang smagfuld Musiker, dreven Dramatiker og
Franskmand til Fingerspidserne! Denne, den „elskværdigste af alle
franske Musikere", som han er kaldet, virkeliggør i Grunden Idealet
af den ældre franske Opera-comique. Saa fransk er denne Musik,
at franske Ord som charmant og chevaleresque er de, der nærmest
tilbyder sig, naar man vil betegne dens Ejendommelighed. Og den
sidste Betegnelse staar atter i Forbindelse med, at der med Boieldieu
indføres et nyt Moment i Opera-comiquen.
Den romantiske Bevægelse, der alt havde sat sig enkelte Spor,
i hvert Fald i Motivvalgene i den franske Opera (i Kreutzer’s IVerther,
opført i Bevolutionsaarene, i Méhul’s Uthai, i Lesueur’s Les Bardes),
udfolder i de senere af Boieldieus Operaer en Side af sit Væsen:
Kærligheden til Middelalderens Troubadourer og dens Folkeviser.
Teksten tager sine Motiver derfra (dog uden at anslaa nogen for
en moderne Bevidsthed synderlig „romantisk" Tone), og
Komponisten stræber at give sin Musik den ridderlige Troubadourfarve,
ja, benytter selve Folkevisen som Grundlag for sin Komposition.
Dette nye, der paa forskellig Vis særlig kommer frem i Johan fra
Paris og Den hvide Dame (hvori skotske Vise-Motiver i fransk
Behandling), har gjort, at man med en vis Ret har kaldt Boieldieu
for „Frankrigs Weber"1).
’) Weber skriver selv meget varmt om Boieldieu (i „Dresdener Zeitung” forud
for en Opførelse af Johan fra Paris, 1817): „Boieldieu indtager omtrent den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
