Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anskuelighed og udpræget Kolorit, at disse Stykker tør regnes med
til den bedste og sundeste Folkemusik — den tekniske
Overlegenhed er her anvendt til at klarlægge et Stof, der rent umiddelbart
kan fattes af enhver, der har nogen Musiksans. En lignende
Lokalkolorit møder vi i Symfonierne, særlig i a-moll (den skotske), hvori
Farverne endnu er kraftige og ejendommelige, medens A-dur
Symfonien (den italienske), kun indeholder en temmelig overfladisk
paasat Lokalfarve.
Mere udvortes er Mendelssohn paavirket af Weber i
Klaverkoncerternes Form (én Sats), i den brillante, men ret udvendige
Klaversats, i visse harmoniske og modulatoriske Vendinger (jfr. den
hyppige Brug af den formindskede Septimakkord); men som
Instrumentalmusiker staar han rigtignok langt over sin Forgænger. Han
er ham ikke blot overlegen i formende Ævne, men han har en finere,
mere udsøgt Smag, og meddeler allerede ved den betydeligere og
omhyggeligere Udarbejdelse sine Kompositioner adskillig større Interesse.
VedSiden af Romantikeren — skabt afTidsaanden og opdyrket
under Webersk Paavirkning — træffer vi imidlertid hos
Mendelssohn ogsaa Akademikeren, og denne bliver med Aarene mere og
mere fremtrædende. Vægten bliver da lagt paa den formelle Side,
paa Udarbejdelsens Sirlighed og Gennemsigtighed, paa Satsens
Korrekthed, og omhyggelig vogtes der paa en fornem Beherskelse i
Udtrykket: saa lidt personlig Hengivelse, saa stor abstrakt Skønhed
som mulig. Mest typisk for denne Mendelssohnske Musik, der staar
vor Tids Hjærte saa lidt nær, er vistnok den „græske” Musik til
Tragedierne, komponeret efter Frederik Wilhelm IV’s Ønske. Spontini
havde ikke saa ganske Uret, da han under Opførelsen af en saadan
Tragedie forlod Salen med de foragtelige Ord: C’est de la Berliner
Singakademie.— Men ogsaa de i sin Tid forgudede Oratorier Baula s
og Elias lider trods smukke, følte og glimrende Enkeltheder i det Hele
under den samme snevre Akademiskhed. Samtiden jævnførte dristigt
djsse Arbejder med Bachs og Händeis Storværker. Dog, de samler
sig ikke blot ikke til saadanne plastiske Helheder som hine Værker,
de rummer ikke saadan musikalsk Storhed eller dybsindig
Kunst-fuldhed, men der fattes dem først og fremmest hines stolte
Oprindelighed og betagende, naive Inderlighed. Oprindelig var
Mendelssohn som Musiker kun i ringe Grad, allerede af den Grund er
det saa urimelig, som man ogsaa har gjort det, at sammenstille
ham med Mozart. Det naive kan klinge fersk eller sødladent hos
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
