- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
617

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og en ihærdig Fordybelse i Bachs Værker (Kreisleriana). Fra den
Fare, som nu opstod for, at Schumann skulde blive stikkende i sin
Efterligning af den „kombinatoriske” Musik, frelstes han dels ved
sine lykkeligere og afklarede personlige Forhold, dels ved
Forbindelsen med Mendelssohn, hvem han alt fra Begyndelsen af saa op til
i blind Beundring („Mendelssohn er en sand Gud“ — hedder det
ekstatisk i et Brev fra denne Periode). Resultatet finder vi i
Schumanns skønneste, mest afgærede og samtidig mest typiske Værker:

Sangene, B-dur og d-moll Symfoni (oprindelig komponeret 1841),
Klaverkoncerten (1ste Sats 1841), Kammermusikværkerne med
Klaver-kvintetten (op. 44, tilegnet Clara Schumann) og -kvartetten,
jævnsides med Strygekvartetterne (op. 41, tilegnet Mendelssohn), der
dog mere er poetiske Stemningsbilleder, rige og underholdende ved
de rytmiske og harmoniske Kombinationer og snarere undfangen ud
fra Klaveret — ligesom Orkesterværkerne — end ud fra de fire
personliggjorte Instrumenter) og endelig mange Afsnit af det store
lyriske Oratorium Paradis og Peri. Efterat Schumann gennem
denne Række betydningsfulde Værker havde udviklet sin formende
Sans og erhvervet sig en sikker Kompositionsteknik, skrev han med
rastløs Iver og med en Lethed næsten som Mendelssohns, men
gen-nemgaaende mindre ensartet i Maneren, en Mængde Kompositioner,
af hvilke mange ikke rummede noget Nyt, medens andre fik
blivende Værd og da ikke mindst de, i hvilke Schumann i Følelsen
af sin øgede Styrke gav sig i Lag med nok saa vide og
sammensatte Opgaver som hidtil — saaledes Manfred-Musiken og
Faust-scenerne, blandt hvilke de sidste og ypperste er de tidligst kompo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free