Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Side han en Tidlang stod i Leipzig, og han efterlignede dette sit Forbillede i sine
let skrevne, talrige, næsten alle Genrer omfattende Kompositioner. Sit Navn vandt
Hiller dels som Dirigent („Giirzenichkoncerterne11) og Konservatorieleder i
Køln, dels gennem Bøger som F.MendelssoJin-Bartholdy, Aus dem ’Vonleben unserer
Zeit, Kiinstlerleben, i hvilke han behagelig dannet og livfuldt berettede om sine
Kunstnerbekendlskaber eller Erindringer fra Theater og Koncertsal. I lange
Tider indtog Hiller i Rhinlandene en fremskudt musikalsk Stilling, navnlig som
Leder af talrige Musikfester.
Nær til Mendelssohn sluttede sig endvidere de to Theoretikere Moritz
Hauptmann (1792—1860) og Ernst Friederich Richter (1808—1879),
begge Lærere ved Leipzigerkonservatoriet og begge betydeligere i denne Egenskab
end som skabende Musikere: Hauptmann vakte særlig Opsigt ved sit Værk Die
Natur der Harmonik und der Metrik (1853), der dog paa Grund af dets
filosofiske (af Hegelianismen paavirkede) Stil er forblevet ret utilgængeligt og
vel mere har haft indirekte Betydning, men Hauptmann har iøvrig efterladt
sig lettere læste Opuscula, Briefe an Hauser og andre mindre Arbejder af stor
Interesse. — Richter forsøgte sig navnlig som Oratoriekomponist i
Men-delssohnsk Stil; hans bekendte, vidt udbredte Lærebøger i Harmoni, Fuga og
Kontrapunkt tjæner rent praktiske Formaal. — Nøje til Mendelssohns Stil og til de
Mendelssohnske Traditioner sluttede sig hans Efterfølger paa
Gewandhauskoncer-ternes Dirigentstol: Karl Reinicke, der er født 1824 i Altona, tilbragte en Del
af sin Ungdom med Koncertrejser i Skandinavien, modtog Udnævnelse som dansk
Hofpianist af Christian VIII (1846) og derefter virkede i forskellige tyske Byer,
indtil han 1860 kaldtes til Leipzig som Gewandhausdirigent. I 35 Aar ledede
Reinicke disse Koncerter i Mendelssohnsk Aand med smuk og kyndig Pietet
overfor Klassikerne og med største Ængstelse overfor de Moderne, hvortil ogsaa
Mænd som Raff og Brahms henregnedes. Som Komponist (i alle Musikens
Genrer) er Reinicke smagfuld, men uden selvstændig Betydning, mest udbredt
blev nogle af hans Orkesterting. navnlig Ouverturerne, samt hans Klavermusik og
Sange (særlig Barnesange). Som Mozartspiller har Reinicke nydt et stort Ry.
Iblandt Mendelssohns Fæller i Leipzig var endnu to unge Udlændinge:
William Sterndale Bennet (1816—75) og Niels Wilhelm Gade. Tyske
Musikhistorikere tæller dem udenvidere med til Mendelssohns Efterlignere. I
hvert Fald for Gades Vedkommende er dette en altfor let Rubriceren. Dennes
Liv og Gærning vil blive omhandlet nærmere i det afsluttende Kapitel om
Dansk Musik, men allerede her bør det fremhæves, at rent bortset fra det
udpræget danske i Gades Musiknaturel blev han ingensinde en Efterligner af
Mendelssohns Stil; og kun i en kortere Periode var han i mere udpræget Grad
paavirket af den. Taget i det Hele og Store er Gades Musik snarere en Genklang
af Schubert og af Schumann end af Mendelssohn.
Mere kraftige og selvstændige end Mendelssohns nærmere Kunstfæller og
Disciple var de Musikere, der sluttede sig til den Schumannske Retning. Ogsaa
af dem kan her kun de betydeligste omtales:
Robert Volkmann (1815—83) var en Sachser af Fødsel og oprindelig
bestemt til Lærergærningen, men da Musikerkaldet voksede sig stærkt i ham,
tog han Ophold i Leipzig (1836) og tilbragte her nogle Aar, i hvilke den nord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
