Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde Maalet i sig selv. Thalberg danner den stolte Afslutning paa
en Periode i Klavermusiken, medens Liszt, den saa meget rigere og
mangfoldigere Musikernatur, stræber at udnytte sin Teknik, der
langt fra at være ringere end selve Thalbergs tværtimod paa visse
Punkter overgik den, til at naa de fantastisk ideale Formaal, der
foresvævede ham. Thalberg var en kølig beregnende og selvsikker
Personlighed. Liszt en glødende, romantisk fremstormende Yngling,
for hvem det rolig afmaalte kun daarlig passede. Men for dem
begge havde Virtuoserne beredt Vejen, ikke blot den noblere
Mo-scheles, men ogsaa de egentlige Teknikere, idet de havde vakt
en egen Interesse og Begejstring for Løsningen af selve de tekniske
Opgaver og forstaaet at holde Publikums Opmærksomhed fangen
ved deres talløse Virtuosydelser. Thalberg og Liszt optraadte
samtidig. de kappedes om Parisernes Gunst og delte dem i Partier, der
bekæmpede hinanden som fordum Gluckister og Piccinnister —
medens de to Kunstnere, der begge var Hædersmænd, bevarede
det bedste indbyrdes Forhold. Det blev efter Kappestriden sagt:
Thalberg est le premier pianiste du monde! — Et Liszt done? —
Liszt!? Liszt est le seul! Ægte fransk aandrigt, men ikke uden
dybere Sandhed. Snart vandt Liszt da ogsaa Marken i Evropa,
Thalberg fordreves til Amerika; hans Spillemaade, der mere og
mere tenderede mod det rent udvortes effektfulde, udtyndedes af
hans Efterfølgere, der forøvrig ikke heller ret længe hævdede sig i
Koncertsalene, og hans Kompositioner — med Undtagelse af Etuderne
— vovede sig ikke frem paa Programmerne og glemtes af
Dilettanterne, medens Liszts Værker voksede i Værd og Anseelse, og hans
storslaaede Lærervirksomhed fik den mest afgørende Betydning for
Klaverspillets Udvikling lige til vore Dage.
Sigismund Thalberg fødtes 1812 i Généve. Hans Afstamning var
omgivet af et vist romantisk Skær, idet han var uægte Søn af en østrigsk Fyrste
og en adelig Dame. Da den smukke og indtagende Dreng røbede saa betydelig
musikalske Anlæg, kom han ti Aar gammel til Wien til sin Fader, der med
megen Iver ofrede sig for hans Udvikling. Ikke blot i Musik havde han de
bedste Lærere (bl. a. Simon Sechter), men ogsaa i andre almenuddannende
Fag modtag han fortrinlig Undervisning. De saaledes erhvervede Kundskaber i
Forening med hans fuldtud aristokratiske Væsen og elegante Skikkelse bedaarede
siden Pariser-Salonernes Damer lige saa meget som hans Spil. 1830 tiltraadte
Thalberg en glimrende Kunstrejse i Tyskland; 1833 optraadte han første Gang i
Paris, hvilken By han vidste at holde under sit Spils Trylleri i de følgende Aar.
Damernes Entusiasme for ham var saa stor, at de bemægtigede sig de Handsker,
som han glemte paa Klaveret og rev dem i tusinde Stykker, der opbevaredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
