Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed, der ødelagde hans Fordøjelse, som tilsidst forvoldte den
Hjærte-sygdom, der blev Aarsag til hans Død, og som nedtrykte hans Sind
saaledes, at han mod sin dybeste Natur blev hypokonder og
uomgængelig1). — Men hvis disse fysiske Forhold viser et dekadent
Billed, hvor meget mere maa man da ikke beundre den ubøjelige
Aandskraft, hvormed Wagner, paa alt andet end dekadent Vis, svang
sig op over Legemets Skrøbelighed
til en mægtig og sund kunstnerisk
Gærning2).
En aldrig svækket Virketrang,
en sjælden Selvtillid og en
uangribelig Sangvinitet frigjorde Wagner fra
hans legemlige Lidelser, ligesom den
bar ham over den Modgang, hans
Liv til Stadighed var fuldt af. Kun
rent momentvis tabte han ganske
Modet, men som Reaktion efter en
saadan Periode fulgte der ofte en
des ivrigere Arbejdstrang. Selv
under saa fortvivlede Forhold som de,
der betegnes med
Penzinger-Opholdet, var han beskæftiget med sit
eneste komiske Musikdrama, og
saa-snart lidt blidere Luftninge blæste,
svulmede han af Haabefuldhed og
r, „„ _ T , ,. . „ Lykkefølelse, og talløse Planer fik
Fig. 204. Wagner som Instruktør i Bayreuth J
(Skitse af Ad. Menzei) blomstrende Liv.
Disse Karaktertræk staar atter i
Forbindelse med hans forbavsende rige og levende Fantasi. Altid var
han beredt og i Stand til at leve sig ind i en anden Verden og i *)
*) Selve Hviletiderne var Wagner en Plage. I et Brev (fra Zurich) til Uhlig
hedder det: „De værste Tider for mig er dem, i hvilke jeg skal hvile mig og
adsprede mig — — da bliver j’eg først rigtig va’r, hvorledes det staar til
med mig. Saalænge jeg arbejder, kan jeg narre mig selv, naar jeg skal
hvile ud, kan jeg ikke skuffe mig længere, og da er jeg ligefrem skrækkelig
elendig."
J) Jfr. Goethes Ord til Eckermann: _Det er utroligt, hvor meget Aanden
for-maar til Legemets Opholdelse. Jeg lider ofte af Underlivsbesværligheder, men
den aandelige Vilje og Kraften i de øvre Legemsdele holder mig i Gang.
Aanden maa kun ikke give efter for Legemet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
