- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
758

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Operas vagt sværmende Naturromantik; og samtidig rummer Wagners
Naturskildringer oftest en dyb og skøn Symbolik.

Men hvad vi saaledes iagttager paa et enkelt Yderpunkt i
Wagners Værk. bunder i Virkeligheden just i noget centralt og peger
hen paa den rette Forstaaelse af hans kunstneriske Stilling i det
Hele. Wagner er netop Kulminationen af den skrankebrydende,
sværmeriske, lidenskabelige Romantik — han vælger i denne sin
Egenskab saa ofte Stoffet til sine Musikdramaer blandt de
romantiske Sagn — og han er samtidig den overlagte, velberegnende,
virkelighedstro moderne Kunstner. Mulig har just denne hans
Dobbeltstilling paa Grænsen af to Aarhundreder, hvilken forøvrig leder
Tanken hen paa en anden stor Overgangsskikkelse i Musikhistorien:
Beethoven, bidraget til at gøre ham Vejen tung og hæmme
For-staaelsen af hans Gærning.

Og gennem Wagners Personlighed — Geniet, der samlede hele
sit Liv om dette at skrive nogle faa store Musikdramer og faa dem
fremført og opfattede, saaledes som han netop følte og vilde det —•
gaar der (ligesom gennem hans Kunst) to store Hovedmotiver: et
religiøst, overjordisk stræbende, verdensfornægtende og et andet
virkelighedskært med Kamp for Magt og Herredømme og med en voldsom
„ Vilje til Livet". Og atter paa Grund af denne Dobbelthed er Wagners
Gærning mistydet og lagt for Had, snart fra en, snart fra anden
Side; man har da — og ikke ganske med Urette — bedømt den
fra andre Synspunkter end det rent musikalske, dramatiske eller
historiske.

Den almindelige kunstneriske Dom om Wagners Betydning
anfægtes selvfølgelig intet heraf. Hvad han som Reformator har
udrettet, er i det Foregaaende søgt fremstillet, ligesom der er
peget paa de mægtige musikalske Værdier i hans Værk; den
Dag i Dag viser Indflydelsen deraf sig overalt i Musikens Verden,
og Hugo Riemann kan med fuld Rette udtale: Domme som
Hauptmanns og Hanslicks om Wagners Værker kan man rolig
overlade til deres Skæbne, de henfalde til den kommende Slægts
medlidende Smil.

Naar Talen derimod bliver om den almindelige Dom om
Wagners Personlighed og Livsgærning, da vil Forskelligheden i
Livsanskuelse gøre sig gældende. Her vil Opfattelsen af de store
Livsproblemer blive bestemmende. „Alt efter den Plads, man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free