Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUSIKEN I SVERRIG1)
UDARBEJDET AF DR. A. LINDGREN, STOCKHOLM.
1 Følge Oskar Fleischer skal Grundlaget for germansk Musik
bestaa af Durskalaen og Durtreklangen. For Skandinaviens
Vedkommende har denne Anskuelse virkelig en Støtte i Fundet af de
oldnordiske Broncelurer, som med deres overraskende fuldkomne
tekniske Bygning og deres Rigdom paa „harmoniske Overtoner"
ligefrem synes at bekræfte Fétis’ paa en mindre overbevisende Kilde
begrundede Hypotese om, at den musikalske Harmoni i det hele
taget skulde være kommet fra Norden.
Imidlertid synes denne Anskuelse at staa i Strid med den
overvejende Mollkarakter i de melodiske Mindesmærker, som vi har
Grund til at tro er vore ældste, nemlig Folkeviserne eller — med
en korrektere Betegnelse — Balladerne. Dette Faktum kan dog
muligvis forklares saaledes, at Balladerne, som i det væsentlige
vistnok stammer fra Middelalderen, er bievne paa virkede af
Kirke-musiken, som for det meste bevægede sig inden for Molltonarten,
idet de dengang mest benyttede Tonarter, de doriske, frygiske og
æoliske, mere har Moll- end Dur-Karakteren — den æoliske er
oven i Købet en ligefrem nedadgaaende Mollskala. Vore
Folkedanse, som i Almindelighed er af yngre Dato, gaar derimod
overvejende i Dur.
Paa den anden Side har man dog ogsaa i Almuens Syngemaade
ligesom i Konstruktionen af visse Strængeinstrumenter, særlig den
norske „Langelejk", genfundet de irrationelle, ikke helt med de nu
hævdvundne Intervaller overensstemmende Skalaer, som ofte
fremtræder i et mere primitivt folkeligt Foredrag. L. R i e m a n n siger, at de
Afvigelser fra Dur- og Mollskalaen, som bestaar i Mangelen af
Indledningstone eller i de med en Fjerdedelstone forhøjede eller sænkede
Intervaller Terts, Kvart eller Septime, bar i Norden deres
Repræ-1) Oversat fra Svensk af Johannes Marer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
