- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
908

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— der var Broder til den ovennævnte Komponist Christian Blom
og døde i Vestindien i 1806 —, Violinisten Hans Francke — der
døde som Læge i Begyndelsen af forrige Aarhundrede —, Fløjtenisten
C. Hammer og Valdhornisten N. C. Brøgger, Fader til den i
Midten-af forrige Aarhundrede bekendte Dansekomponist Carl
Brøgger. Koncerter afholdtes stadig enten i Raadhussalen i Nedre
Slotsgade, i Halfdans Klub (Thomsegaarden) paa Hjørnet af
Toldbodgaden og Store Strandgade eller i den saakaldte „Grændsehave" i
Akersgaden, oprindelig tilhørende det ansete Handelshus Collett &
Leuch og fra 1801 det nedenfor nævnte dramatiske Selskab.

I 1809 stiftedes i Christiania et nyt Koncertselskab ved Navn
Det musikalske Lyceum. Heller ikke om dettes Stiftelse,
Administration og Virksomhed haves andre Oplysninger, end at dets
Formaal var at „fremme Musik og at soutinere duelige og
overhovedet uformuende Artister". Medlemmerne har vel for den
overvejende Del været Amatører. En af de allerførste Ledere var den
før nævnte Waldemar Thrane (1790—1828).

Han var Søn af den ansete Købmand, senere Justitsraad og Ridder af
Dannebrog, Paul Thrane (1755—1830), der ligesom Hustruen var en stor
Musikelsker. Han lod sine Børn lære hvert sit Instrument og holdt, med Bistand af
Husets Venner, ugentlig private Koncerter, som blev Forløberne for det
musikalske Lyceum. Sønnen Waldemar var egentlig bestemt for Søen, men faldt
ned fra Riggen paa et Skib og blev vanfør. Han studerede derpaa Musik i
København og Paris, blev Musikdirektør for det dramatiske Selskab og det
musikalske Lyceum og ledede derhos et virksomt Strygeorkester. Thrane var ikke
alene en dygtig Violinist, men ogsaa en begavet Dirigent og Komponist. Han
skrev Ouverturer, Kantater og Danse, men hans Hovedværk er Musiken til det
første norske Syngespil „Fjældæventyret“ af Bjerregaard (1824), der fremdeles
spilles. Det har som dramatisk Arbejde mange Svagheder, men har ved sin
Tidskolorit og sprudlende Humør altid staaet i Gunst som et fængslende Interiør
fra hine Dage. Og af Musikstykkerne har den før nævnte „Aagots Fjeldsang"
forlængst vundet Plads som en af Perlerne i den norske Folkemusik.

Efter Waldemar Thranes Død ledede den da 18aarige Ole Buli en kort
Tid Lyceet og afløstes af Tyskeren August Schrumpf — som tillige blev
Kapelmester ved det i 1837 nyoprettede Christiania Theater — indtil Lyceet
i 1838 opløstes.

En Mand, som ogsaa var stærkt knyttet til Lyceet og Musiklivet i det hele,
var Hans Hagerup Falbe (født 1772) der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede
kom til Christiania fra København og døde som Statsraad ved den norske
Afdeling i Stockholm i 1830. Han gjorde sig meget mindre bemærket i sine mange
høje Embedsstillinger end ved sin fine Smag og musikalske Interesser, der skaffede
ham en stor Indflydelse paa Musiklivet. Han har komponeret meget, deriblandt
den populære Orkesterspøg „Natten".

Efter Lyceets og et senere ganske kortvarigt Selskabs Opløsning nøjede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0938.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free