Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blandt andet under Indtryk af Danmarks Skæbne i 1864 — det
faar staa hen. Utvivlsomt blev han den mest nationale Komponist,
Danmark har ejet.
Hans nationale Musik deler sig nu i to Grene. Den første, der
efterhaanden blev lians Eneeje, finder vi allerede antydet i
Guldhornene. Det er den oldnordiske Stil. Beslægtet er den med den
malende Romantik i OssiaMs-Ouverturen, men den linder snart sin
egen Vej, bevarer det fantasifuldt malende, men skyer det
drømmende taagede og former sig som brede pathetiske Klange, der
skildrer det sagnagtig overnaturlige, det djærve heltebaarne; til denne
Retning hører Musiken til Olaf den Hellige, Hakon Jarl, Yrsa og
til Balletterne Thrymskviden og Valkyrien samt i første Række
Vølvens Spaadom, og hertil findes intet tilsvarende i Gades senere
Produktion; det skulde da være i Baldurs Drøm og i nogle Satser
af h-moll Symfonien, men selv her har Musiken ikke Hartmanns
uragtige Kraft, dens rhapsodiske Bardeklang, dens stejle og knappe
Holdning.
Den anden Retning er den mere danske Retning. Her
gen-opliver Hartmann Folkevisen i dens rent lyriske Partier (i Liden
Kirsten dg En Sommerdag) og han maler det danske Ø-Landskab,
med dets milde Blødhed, runde Fylde, lysblaa Sunde og usikre
Aftendæmring; typisk er her Musiken til Syvsoverdag. Ogsaa det
danske Naturel har han givet musikalsk Iklædning. Eventyrlysten ved
sært, men ufarligt Troldtøj (i Et Folkesagn), den djærve, lidt bidske,
men i Bunden godmodige Humor (Narren i Liden Kirsten). Paa
disse Omraader mødes han med Gade; men Gade er som
Naturskildrer sartere (maaske ogsaa spinklere) og omhyggeligere end
Hartmann. hvis Skildringer har mere af Skitsens Karakter, men
ogsaa meget af Skitsens Umiddelbarhed og Friskhed. Gade giver
altid det færdige, musikalsk fuldtudførte, men undertiden lidt for
pilne og enstonige Billed. Ogsaa som musikalske Skildrere af dansk
Humor staar de to Mestre Side om Side: Lunet og Humoret er
fælles, men Naturellet og Udtrykstrangen forskellig. Hos Gade
mere en elskværdig Frejdighed, en fin og smidig Skæmt, hos
Hartmann en mere djærv, naivt lystig Humor, ofte fantastisk farvet, i Slægt
med Æventyrlystigheden (jfr. ogsaa her Troldescenerne i Et
Folkesagn). undertiden af et studentikost Præg — mange af
Studentersang-Kvartetterne straaler af godt Humør. Levysohn fremhæver,
hvorledes det bevaredes lige til Hartmanns høje Alder (Kvartetten Bjærg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
