Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Martin
(efter en Stilhed, hvori han er gaaet op og ned et Par Gange
i en stærk Sjælekamp).
Erindrer De ogsaa den Logn, hvormed De
stoppede dem?
Lister.
Løgn, Herr Martin? — Det husker jeg ikke.
Martin.
De kastede et Slør af forblommede Yttringer
over Sagen; men lod dog den Mulighed skinne
igjennem, at ... En af mine Egne . . . kunde have
forbrugt flere Penge, end jeg turde vide om.
Fru Martin
(til Lister).
Du store Gud! — Menneske! — det var dog
vel aldrig min Søn?
List er.
-Teg har ikke nævnet Nogen.
Fru Martin
(til sin Mand).
Og efter det beholdt Du den Mand i Dit Hus?
— Under samme Tag meel mig —- Din Søns Moder!
Martin.
Det, som er sket, er sket. (tii Lister) De har
vistnok været snedig; men den mest udspekulerede
Snedighed vikler sig dog stundom ind i saa mange
Svøb, at den tilslut blotter sig selv. — Kort og
godt: De er en afklædt Bedrager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
