Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enevoldsmagtens Indførelse i Dannemark i Aaret 1660
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
men, scrtter jeg i første Nang den personlig go
de Karakter, der har udenærket ncrfkn alle Dan«
nemarks Konger. Siden Revolutionen af 1660,
har Landet ikke seet nogen eneste Konge, som
man, uden at være uretfærdig, kan give Navn
af Tyran. De Underfundigheder, og tildecls
Magtsprog, hvoraf Frederik den trcdie og Kri
stian den femte betjente sig, den førstc for at
usurpere, og den anden for at grundfæste den
uindstrcenkede Enevoldsmagt, vare Handlinger,
der vist nok fortjene Navn af Despotisme, men
ikke af Tyrannie. Dersom man undertiden har
seet deres Efterfølgere nu og da at drive deres
uindstrcenkede Magt noget ud over Grcrndserne
af den strcenge Retfærdighed, saa maae inan
blot ansee disse Phcenomener som ufrivillige Ind
skydelser af en sorgelig Bevidsthed om en Slags
politisk Almagt, som Følger, snarere af deres
Karakters Svaghed, af en ilde dyrket Forstand,
end af et fordærvet Hjerte. Maaflee have end
og deres Ministre og Raadgivere havt en langt
storre Andeel end de selv i disse beklageli
ge Handlinger. Kristian den sjette var, upaa
tvivlcligen, af alle de Danske Konger, den der
har havt storst Tilboielighed til at udove sin
uindstrcenkede Magt, og at lade sine Undersaat
ter fole Vægten deraf; men han var Pietist,
eller hvad man kalder bigot, og denne Feil
forleder næsten altid den Mægtige til at sve
Despotisme. I den falste Tanke at han, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
