Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biehl ... - Ordbøgerne: C - canzonet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er der kun én forplantningsdygtig hun, «dronningen» el.
«viseren», som ikke gjør andet end lægge eg, et
vekslende antal hanbier eller «droner» og op til 30—40000
arbeids-b. Disse sidste samler ind honning og
blomsterstøv, producerer voks gjennem bagkropsringene og bygger
deraf vokskagerne med de bekjendte 6-kantede celler,
der benyttes dels til eglægning og opfødning af yngelen
og dels til opbevaring af de indsamlede forraad.
Dronningen befrugtes kun én gang i sit liv, hvorefter dronerne
udkastes af kuben som overflødige («droneslaget»), og
eglægningen begynder. I løbet af en sommer kan en
dronning lægge ca. 300000 eg. I de noget større og
videre saakaldte «droneceller» lægges ubefrugtede eg,
hvoraf udvikles udelukkende droner; af de befrugtede
eg udvikles arbeids-b., naar de lægges i almindelige
«arbeiderceller», men derimod dronninger, naar de lægges
i særskilte store, dertil indrettede «dronningceller», og
de deri udklækkede larver fodres rigeligere. Naar der
bliver 2 eller flere dronninger, «svermer» bierne, idet
bifolket deler sig i to partier, hvoraf det ene sammen
med den gamle dronning i en tæt sverm forlader kuben
og slaar sig ned et andet sted. Det gjælder da for
biskjøtteren at have i beredskab en tom kube at indfange
svermen i. Kraftige bifolk kan udsende flere sverme i
sommerens løb, hvoraf den første kaldes «forsverm», de
senere «eftersverme». Kun dronningen og arbeids-b. kan
stikke; hannerne er brodløse, hvilket er tilfældet hos alle
stikkende aarevingede insekter. Blandt b.s sygdomme maa
nævnes «bipest», bevirket af en bakterie (bacillus
alveolaris), der dræber yngelen, saa den raadner bort.
Af andre bifiender kan merkes bilus, bimøl, hvepse og
myrer samt talgokser og mus om vinteren.
Om biavlen i Norge i gamle dage er kun lidet bekjendt;
men da den var betydelig i nabolandene, var den det vel
ogsaa her. Honning anvendtes inden Amerikas opdagelse
som senere sukker og sirup; den benyttedes desuden
ved tilberedning af mjød. Og af vokset brugtes aarlig
store mængder til lys. Ved optællingen i 1890 var der
i Norge 17219 bikuber, og i 1900 21645. Siden
opfindelsen af den bevægelige tavlebygning (pastor Dzierzon
i Tyskland i 1845), slyngemaskinen (major v. Hruschka,
Østerrige i 1865) og de kunstige voksmellemvægge (snedker
Mehring, Tyskland i 1857) er biavlen blevet revolutioneret.
Det er ikke længer nødvendigt som før at dræbe b., man
faar saa meget mere og finere honning, udbyttet af biavlen
bliver 2 à 3 gange saa stort. Norge er det land, hvor
biavl drives længst mod nord; Mosjøen det nordligste
sted. Heldigst stillet for biavl er Vestland, Østland og
Sørlandet. Den fineste og meste honning faar man paa
Oplandene; thi der er hvidkløveren honningkilden, og
denne plante er ubetinget nummer 1 baade med hensyn
til honningens kvalitet og mængde. Dernæst kommer
honning af lind og saa af de forskjellige skogplanter og
frugtbuske. Af frugttræblomst høstes lidet honning. Som
rigeligst ydende honningplante staar ved siden af
hvidkløveren lyngen, røslyngen, men dens honning er tarvelig,
mest skikket til bagverk. Daarligst af al honning er
bladhonning, udsondret paa trærnes blade, og
bladlushonning, udsprøitet af bladlusen. Heldigst stillet med
hensyn til overvintringen er Vestlandet og delvis kysten
af Sørlandet; thi der kan b. én el. flere gange om vinteren
flyve ud til renselse. Den norske honning er af udenlandske
autoriteter erklæret for at staa fuldstændig paa høide
med den bedste, som eksisterer, ja, for tildels at have en
finere aroma end al anden; dette sidste, fordi blomsterne
saa høit mod nord har en sterkere aroma end andetsteds.
Det største udbytte, som kjendes af en enkelt kube i
Norge, opnaaedes i 1906 i Smaalenene, idet en biavlslærer
der af ét bifolk fik omtr. 103 kg. og af et andet 100.
Som gjennemsnitsudbytte pr. overvintret kube turde man
vel uden overdrivelse i gunstige egne i Norge sætte 15
kg. honning og dertil lidt voks. Honningpriserne varierer
mdlem kr. 1.00 og kr. 1.50 pr. kg. Vokset fra 3 til 4 kr.
pr. kg. Ogsaa forvokset, hvormed b. tilkitter aabninger,
har værd. Man skraber det af, elter det sammen til
kugler, som i en liden bønnes størrelse paa ovnen bliver til
deilig røgelse. Statistiken viser, at indførsel af honning
og voks stiger. I 1906 indførtes 49480 kg. honning og
18970 kg. voks. — De norske b. er i løbet af de mange
aarh. blevet svækket ved indavl, formerer sig derfor
slet. Af den grund opfrisker man dem nu med godt
resultat med b. fra fjeldene i Krain, hede-b. og italienske
b. — I de ældste tider dreves biavl i afsagede kubber af
hule trær, lerrør og kasser. Senere kom halmkuber, paa
hvilke man i senere tider satte skattekuber med rammer
for at høste overskuddet uden at dræbe b. Men nu
gaar ogsaa i Norge rammekuben seiersgangen; thi i denne
er b. til alle tider og i alle maader under biskjøtterens
kontrol, og man høster mere af den. Halmkuber kan
anbefales til at faa sverme af, til forsendelse og til vandring
med b. samt til brug for folk, som ikke har tid til
indgaaende stel med b. — I omtr. 20 aar har vi havt «Norsk
biavlsforening» med flere lokalforeninger. Den udgiver
«Tidsskrift for biskjøtsel». (Se planche Bier.)
Bierbaum [bir-], Otto Julius (1865—), t. digter, bl.
de mere bemerkede i 1890-aarenes bevægelser, naturalist,
senere symbolist, udgav «Moderner Musenalmanach»,
grundlagde kunsttidsskriftet «Pan». Hans lyrik er frisk,
djerv, ogsaa følsom, stundom noget tilgjort naiv, tildels
arkaiserende: samlingen «Nemt, Frouwe, disen Kranz»
(1894). Hans romaner tilhører den moderne groteske
genre: «Die Freiersfahrten und Freiersmeinungen des
weiberfeindlichen Herrn Pankrazius Graunzer», «Stilpe».
Bierfreund [bir-], Lorentz Kristian Theodor
(1855 —1906), d. forfatter, mest kjendt som kunsthistoriker
(«Rembrandt», «Florents», I—II). Han var en kunstelskende
og selvstændig forsker, dog ofte for fantasirig.
Bierman [bir-], Adolph (1842—), n.-amer., kom til
Amerika i 19 aarsalderen, gik ind i Nordstaternes armé,
tjente i kompani I, 24de Wisconsin volunteers hele
borgerkrigen tilende og deltog med ære i træfningerne ved
Perrysville, Ky. og Murfreesboro, Tenn. Bosatte sig i
Rochester, Minn. og har indehavt flere offentlige embeder.
Bierstadt [bir-], Albert (1830—1902), amer.
landskabsmaler, tysker af fødsel, uddannet i Düsseldorf.
Malede særlig vilde fjeldlandskaber i stor maalestok.
Biervliet [birflit], havneby i Holland, 15 km. ø. f.
Oostburg, ved Scheldes vestlige arm. 2200 indb.
Biesbosch [bis-] (het Bergsche Veld), et lavt, myret
elvelandskab i Holland mellem provinsen Syd-Holland og
Nord-Brabant ved Maas’ munding, ovenfor Hollandsch
Diep, 200 km.2 B. opstod ved digebrud af Maas 18—19
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
