Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1011-1012 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bismarckbrunt ... - Ordbøgerne: C - chalut ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

folkelivsbilleder og interiører fra Friesland. I sin kolorit er
han paavirket af Pieter de Hooch og andre af det 17
aarh.s malere som Rembrandt og Nicolaes Maes.

Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm (1836—),
d. billedhugger, søn og elev af nedennævnte H. V. B.,
professor, medlem af akademiet; boede længe i Italien.
B. har formet flere af de statuer, som giver Kjøbenhavn
sit præg («Absalon» paa raadhuset, «Absalon» paa
Amagertorv o. a.); har desuden modelleret buster og statuer af
Ibsen, H. V. Bissen, Tietgen, grev Frijs samt fantasifigurer
og dyrestatuer. Hans nænsomme haand og udprægede
skjønhedssans har gjort ham til en af Danmarks mest
yndede kunstnere.

Bissen, Herman Vilhelm (1798—1868), d.
billedhugger, opholdt sig 1823—35 i Rom i nær forbindelse
med Thorvaldsen, for hvem han arbeidede og bl. a.
udførte skissen til Guttenberg-monumentet.
Akademimedlem, professor og siden direktør ved akademiet.
B. har for den danske stat udført talrige bestillinger,
f. eks. figurerne paa universitetet, «Moses» foran
Fruekirke, «Oehlenschläger» foran teatret. Hans mest
kjendte statue er dog sikkert «Landsoldaten» i Fredericia;
her har han aflagt det klassiske klædebon, og verket har
sin store betydning som et af de første «nationale»
verker. En gruppe af hans senere statuer, Filoktet,
Achilles, Orestes, er merkelige ved sit udtryk for
store sjælelige følelser og naar ud over Thorvaldsen.
Kunstmuseet og Glyptoteket i Kjøbenhavn indeholder store
samlinger af B.s verker. Han yndede sterke, kraftige linjer
og karakteriserede ypperlig.

Herman Vilhelm Bissen.

Bisson [biso’], Alexandre Charles Auguste
(1848—), fr. forfatter, har skrevet en række lystige,
løsslupne komedier og farcer: «Un voyage d’agrément»,
«Rue Pigalle 115», «Le député de Bombignac», «Les
surprises du divorce», «Feu Toupinel», «Monsieur le
directeur», «Le controleur des wagons-lits», «Chateau
historique» o. s. v.

Bister, en brun farve, 1. som fremkommer ved
speciel behandling af sod, helst bøkesod; 2. en forbindelse
af mangan og surstof, ogsaa kaldt mineralsk b.

Bistran, čech. Bystré, by i distriktet Polička i
Böhmen, paa grænsen af Mähren, 2100 indb. Godset B.
(22.8 km.²) tilhører keiseren af Østerrige.

Bistritz.

1. (Besztercze). By i Ungarn, hovedstad i komitatet
B.-Naszod, ved elven Bistritza, 10873 indb. (magyarer,
tyskere, rumænere). Mølleindustri, handel.

2. B. am Hostein, by i Østerrige, kredsen Hollenschau
(Mähren), i nærheden fjeldet Hostein, møbelfabrik.

3. (Bistritza). Bielv til Elben, i Böhmen.

4. Bielv til Sereth, udspringer paa Karpaterne, rinder
gjennem Bukovina og Moldau, 280 km.

Bisættelse af lig er den høitidelighed, som
undertiden finder sted, naar liget ikke skal begraves paa
dødsstedets kirkegaard. Isaafald finder nemlig de vanlige
begravelsesceremonier sted inden ligets afsendelse til
begravelsesstedet.

Bit (oldn. biti) er navnet paa enhver af de tverbjelker,
der ved taget gaar fra den ene langvæg til den anden og
støtter disse. Biti, de store tverbjelker, som i vore
middelalderhaller og gamle bondehuse bandt de to
langvægge sammen.

Bitihorn, et 1600 m. høit mod øst og syd steilt fjeld
i Jotunheimen, ved kjøreveien sydøst for Bygdin. Bestiges
let i 2—3 timer. Mod s. sees Suletind, Gausta, i v.
Koldedalstinderne. Horungerne, i n. Beshø, Nautgarstind, i ø.
de gudbrandsdalske fjeldvidder. B. hører geol. sammen
med Synshorn i n.

Bitlis.

1. Vilajet i tyrk. Armenien, v. f. Vansjøen, ca. 27000 km.²
med 398700 indb. Høitliggende land med sundt klima
(meget kold vinter). Akerbrug og kvægavl, skog mangler.

2. Hovedstad i vilajetet, 1554 m. o. h., ved elven B.,
bielv til Tigris, og ved veien Trapezunt—Erzerum—Mosul,
ca. 25000 indb. (2/3 muhammedanere, 1/3 kristne).
Væverier og farverier, betydelig handel, stor basar, mange
moskéer, kirker og klostre. B. skal være anl. af Alexander
den store. Massakrer paa armeniske kristne okt. 1895.

Bitoner, se Aliquottoner.

Bitonto, by i sydlige Italien, prov. Bari (Apulien),
9 km. fra havet, 30652 indb. (1901). Fabrikation af
olje, vinavl (Zagarello), handel. Biskopsæde, gammel
kirke, gotisk palads, den gamle, centrale by er omgivet med
mure. I oldtiden Butuntum. Spansk seier over
østerrigerne 1734, hvorved Neapel igjen kom under Spanien.

Bitre midler. Ved b. m. (lat. amara) forstaaes i
medicinen bittertsmagende plantestoffe, der har den
egenskab at fremkalde forøget udskillelse af mave- og
tarmsaften. Enkelte b. m. indeholder tillige æteriske oljer og
har derved antiseptiske egenskaber. B. m. anvendes
som appetitvækkende og fordøielsesbefordrende midler
ved sygdomme, ved hvilke særlig maveposens virksomhed
er nedsat (se Dyspepsi). Virkningen indtræder først efter
ca. 1/2 time, og b. m. skal derfor nydes en stund før
maaltidet. De hos os mest brugte b. m. er kvassia,
gentianarod, malurt (absinth) samt humle.

Bitsch, by i tysk rigsland Elsass-Lothringen, ved
elven Horn og Vogesernes skraaning, 3640 indb. (1901).
Fabrikation af skotøi. Paa en brat fjeldhøide i nærheden
en gammel fæstning fra middelalderen, som holdt sig
under hele krigen 1870—71, restaureret 1887.

Bitter, Carl Hermann (1813—1885), fremragende
tysk statsmand, regjeringspræsident i Slesvig og
finansminister, har skrevet en række værdifulde musikhistoriske
verker om Bach, Mozart, Gluck, Händel.

Bitter, likør tilsat bitre stoffe som angostura, aloe,
gentiana, pomerans og kinabark.

Bitterfeld, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Merseburg (prov. Sachsen), ved elven Mulde, 11839 indb. (1901).
Fabrikation af drænrør, tagpap, kulbriketter o. s. v.
Brunkulgruber.

Bitterjord, se Magnesium.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>