Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1027-1028 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørke ... - Ordbøgerne: C - chassie ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et menneske. Den klatrer let i fjeldene, ogsaa i trær,
herunder holder den altid bagenden vendt nedad. B.
lurer sig ikke som de fleste andre rovdyr paa sit bytte,
men angriber, stolende paa sin styrke; denne er ogsaa
saa betydelig, at dyret gaaende opreist paa baglemmerne
kan bære en ko med forlemmerne. Naar den anfalder
kvæget, reiser den sig oftest paa baglemmerne og slaar
sit bytte til jorden med en af forlabberne. Som regel
angriber land-b. ikke mennesket; men overraskes den, saa
flugt er umulig, er den ved sine skarpe tænder og sine
kraftige labber en farlig modstander. Her i Norden opsøger
land-b. mod vinteren et ensomt sted til vinterleie, oftest en
fjeldkløft, en hule eller en plads under et nedfaldent træ,
eller den bygger sig selv af grene og kviste et hi, som den
forer med mos og lyng. Her lægger land-b. sig saa i
vintersøvn; under denne tager den ikke næring til sig, men
tærer paa sit huld. Jo lavere temperaturen er, jo fastere
er b.s søvn. Skræmmes den ud af sit hi, opsøger den et
nyt. Hos os gaar land-b. i hi i okt. el. nov. og forlader
det i april el. mai, alt efter temperaturen.

Isbjørn (ursus maritimusj.

Brunsttiden falder om høsten. I jan. el. febr. føder hunnen i sit hi
1—3 (sjeldnere 4) unger, neppe større end rotter, som
i 4 uger er blinde og i 4 maaneder dier moderen; denne
viser stor ømhed for ungerne, som følger den om
sommeren, ofte i selskab med ældre kuld. Ved
femaars-alderen er land-b. forplantningsdygtig. —

B. trives ofte
godt i fangenskab og formerer sig under dette. Saavel
dens pels som dens kjød værdsættes høit. Jagt paa b. er
fri for enhver norsk borger. Skudpræmie 25 kr. 1901—05
udbetaltes gjennemsn. præmier for 40 b. —

Nær beslegtet
med land-b. er Nordamerikas graa b. (ursus horribilis),
som er noget større og har kraftigere klør. Den lever
i de vestlige stater og beskrives som et farligt rovdyr,
som uden foranledning ogsaa angriber mennesket. —

Baribalen (ursus americanus), som ligeledes lever i
Nordamerika, er noget mindre end den graa b. og har kortere
poter; farven sortglinsende, paa siderne af snuden
bleggul. B. klatrer med stor dygtighed; et godmodigt dyr,
som kun yderst sjelden angriber mennesket. —

Den malajiske b. (ursus malayanus) har et kort, bredt hoved,
store poter med lange klør og en kort, tæt haarbedækning.
Planteæder. Dens hjem er Nepal, Bagindien og
flere af det malajiske arkipels øer. —

Hvid-b. el. is-b.
(ursus maritimus) er den største af alle b. Længde
2.5—2.8 m. Vegt indtil 800 kg. Farven hvid, med
alderen gulagtig, snudespidsen og klørne sorte. Kroppen
mere langstrakt end hos land-b., halsen slankere, halen
længere, snuden kortere og hovedet mere rundt.
Hvid-b.s hjem er polarhavets kyster, øer og is. Da dens
fodsaaler, modsat hvad tilfældet er hos land-b., er
haarklædt, bevæger den sig med stor lethed paa isen,
ligeledes svømmer og dykker den udmerket. Dens føde
bestaar hovedsagelig af sæl, som den ofte fanger med
stor list, samt fisk og sjøfugl, som den overfalder paa
rugepladsene. Hvid-b. er kjendt for sin store nysgjerrighed.
Mennesket angriber den ugjerne, som regel søger
den sin redning ved flugt. Da hvid-b. har nok af føde
hele vinteren, ligger den ikke i hi. —

I mange henseender
afvigende fra de ovenfor nævnte b. er læbe-b. (ursus
labiatus) fra Indien, som udmerker sig ved sin lange
næse, sine lange, hængende, meget bevægelige læber, som
kan danne en slags snabel, og ved sin mangel paa
fortænder i overkjæven. Kroppen kort, benene lave, farven
sort med en hvid plet paa brystet. Lever af planteføde
samt insekter og mindre hvirveldyr. —

En merkelig b. er ailuropus melanoleucus fra Tibet,
af størrelse som land-b. Hvid med sorte tegninger. —

Af uddøde former kan nævnes
hule-b. (ursus spelæus), som levede i Mellemeuropa
sammen med den saakaldte neanderthalrace af mennesket.

Björneborg (finsk Pori), gammel by i Finland, Åbo-B.
län, ved Kumo-elv, 12 km. ovenfor dens munding, 15886
indb. (1903) (væsentlig finner). Sjøfart, handel og industri.
Havn Räfsö, 25 km. fra byen. Udførsel væsentlig af
tømmer og havre. Fabrikation af asfalt, bomuldsvarer,
fyrstikker, sagbrug, brændevinsbrænderier, bryggerier.
4 nov. 1895 jernbane fra Tammersfors til B. Flere skoler.
B. regiment bekjendt fra «Fänrik Ståls sägner». Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Helsingfors.

Björneborgernes marsch, nu med ord af Runeberg,
tidligere af Topelius, har sit navn fra björneborgernes
finske regiment. Melodien, der antagelig er fransk og
hjemført af russiske tropper, er ikke, som antaget, den
samme som i Fredmans epistel nr. 51, der er den norske
folkemelodi til «Bor jeg paa det høie fjeld». Derimod
findes den i visebøger fra 1700 og i en heroisk ballet
«Acis og Galatea».

Bjørnebær er et fællesnavn for endel arter af den
til rosefamilien hørende slegt rubus. De er alle buske,
med koblede blade, sortrøde til sorte frugter, som ikke af
sig selv løsner fra frugtbunden, hvide eller lyserøde
kronblade, der er længere end bægerbladene, og de fleste er
forsynet med skarpe og stive barktorne. De danner ved
disse egenskaber en vel begrænset gruppe af rubus-slegten.
B. findes hos os i ca. 10 gode arter, hvis udbredelse især
falder i de sydligste kystegne.

Bjørne-elven el. Bjørnesjø-elven, Nordamerika,
Kanada, afløb for Store Bjørnesjø (Keith Bay), munder
i Mackenzie-elven ved Fort Norman.

Bjørne-elven (Bear River), Nordamerika, Idaho og
Utah, tilløb til Store Saltsjø.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>