Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1047-1048 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blad ... - Ordbøgerne: C - chouette ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ethvert skjold ; 10—12 par lemmer og lang rund hale.
B. stagnalis, 1—2 cm. lang, i bække og pytter.

2. Slegten apus med bredt rygskjold, som dækker
størsteparten af den sterkt fladtrykte krop.

3. Slegten estheria med toklappet skjold, som helt
omslutter det fra side til anden sammentrykte legeme;
danner overgangen til daphniernes orden (s. d.).

Bladfødder : Apus cancriformis.

Bladgrønt, klorofyl, det farvestof, som giver planterne
deres grønne farve. Den væsentlige bestanddel af b. er
det grønne farvestof, det egentlige b., men foruden
dette er der altid ogsaa et eller flere gule farvestoffe
tilstede. B. findes hos alle planter undtagen soppene;
det er næsten altid bundet til bestemt formede
protoplasmatiske legemer, bladgrøntlegemer (s. d.). En
nødvendig betingelse for b.s dannelse er lyset; udelukkes
dette, dannes kun de gule farvestoffe, noget som let kan
iagttages paa planter, som vokser i mørke. Mangler der
planten jern, bliver den ogsaa gulagtig, da b. ikke kan
opstaa uden dette stof.

Bladgrønt-, klorofyl-legemer er farvelegemer, som
bestaar af en protoplasmatisk grundmasse og af
farvestoffet bladgrønt. De er oftest saakaldte bladgrønt-korn,
d. e. runde seet fra fladen, linseformede seet fra
siden. Kun hos en del alger og nogle levermoser har
de andre former som plader, baand, stjerneformede
legemer etc. B. formerer sig ved tvedeling, men opstaar
fra først af af farveløse protoplasmalegemer (leukoplaster),
som er tilstede i meget unge plantedele (i kimen) eller
i organer, som er ubelyst, f. eks. potetknolden; først
ved lysets tilgang sker omdannelsen til b., idet der da
opstaar bladgrønt i leukoplasterne. I b. foregaar
kulsyreassimilationen (s. d.), ved denne dannes der organisk
stof, som krystalliserer ud som stivelsekorn i b. — Der
er flere eksempler paa, at b. kan have afvigende farver.
Hos talrige alger er saaledes bladgrøntet skjult af andre
farvestoffe, saaledes hos rødalgerne af et rødt, hos
brunalgerne af et brunt og hos de blaagrønne alger af et
blaagrønt farvestof. Hos endel gulbladede varieteter af
blomsterplanter, f. eks. hyld, er de gule farvestoffe i b.
tilstede i større mængder end det grønne og præger
bladenes farve. Under frugters modning kan der dannes
andre farvestoffe i bladgrønt-kornene, f. eks. det røde;
et udmerket eks. herpaa er nypen, som i ung tilstand
er grøn, men ved modningen bliver rød.

Bladguld, bladsølv er de meget tynde (ca. 0.0001
mm. tykke) guid- og sølvplader, der bruges til forgyldning
og forsølvning. Metallet behandles først med
hammer og valser, og tilsidst hamres det mellem lag
af guldslagerhud, der er et præparat af oksens blindtarm.
Af tambak og tin fremstilles uegte bladguld og
-sølv. Indpakningen sker i smaa bøger af silkepapir,
deraf navnet bogguld. Affaldet rives ud til metalliske
farver.

Bladhvepse (tenthredinidæ) skiller sig fra alle andre
hvepse ved, at bagkroppen ikke er stilket, men
sammenvokset i hele sin bredde med bryststykket. Hunnerne
har en læggebrod, hvormed gjøres huller i blade, stængler
eller grene for eglægningen. Larverne lever som oftest
først paa bladene og ligner sommerfugllarver, men har
indtil 22 fødder og kun ét punktøie paa hver side af
hovedet. Talrige arter, hvoraf flere skadelige; for skogen
har særlig barhvepsene (s. d.) betydning.

Bladkaal, se Kaal.

Bladkjød, se Blad.

Bladklatrere benævnes en del med svage stængler
udstyrede planter, der kan «klatre» i høiden ved hjælp
af følsomme gribetraade, som udgaar fra bladspidsen.
Eks.: vikker og erter.

Bladkrebs, se Bjørnekrebs.

Bladleie, bladets leie i knoppen. B. kan være fladt
udbredt som hos vidjerne, sammenlagt, naar bladets
to halvdele er klappet sammen om midtnerven som
permerne paa en bog (lind), foldet som hos marikaabe
og rhabarber, indrullet, naar, som hos poppel,
bladrandene er rullet ind mod den konkave oversides midte,
tilbagerullet, naar de er rullet mod undersidens midte
(azalea), spiralformig indrullet som hos bregner
o. s. v. I sammensatte og dybt indskaarne blade dækker
de smaa afsnit hinanden paa bestemt maade. Knoppens
forskjellige blade dækker desuden hinanden og bøier
sig beskyttende over stængelspidsen. Se ogsaa artikelen
Knopleie.

Bladlopper (psyllidæ) ligner smaa cikader, men er
i virkeligheden nærmest beslegtede med bladlus. Nogle
af dem, f. eks. pæresugeren (psylla piricola), afgiver
«honningdug» ganske som virkelige bladlus, og nogle
danner galler. De er vingede. Hos os gjør navnlig
æblesugeren (psylla mali) skade paa æbletrær ved i
massevis at udsuge roden af blomsterstilkene, saa at blomsterne
visner bort.

Bladlus (aphidæ), vingede eller uvingede,
tyndhudede plantelus, der med sit sugerør suger saft af
planterne og i form af flydende ekskrementer udsprøiter den
saakaldte «honningdug», som paa grund af sin søde smag
med begjærlighed suges af myrerne. Formerer sig
parthenogenetisk generation efter generation sommeren
igjen-nem; først om høsten fremkommer hanner og hunner,
hvilke sidste efter befrugtningen lægger overvintrende
eg, der udklækkes om vaaren til levendefødende «ammer».
De fleste planter har sine bladlusarter. Navnlig i tørre
og varme somre formerer b. sig sterkt og kan gjøre
betydelig skade baade i mark og have, ligesom de er et
besværligt utøi paa forskjellige potteplanter.

Bladlusløve, larven til guldøiet (chrysopa), se Guldøie.

Bladmave, se Drøvtyggere.

Bladmaveforstoppelse, forstoppelse (hindring af
indholdets passage) i bladmaven hos kvæget.

Bladmosaik (bot.) kaldes en eiendommelig anordning
af et skuds blade, hvorved disse, tiltrods for at de er

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>