Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blanc ... - Ordbøgerne: C - circonvenir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
krudt, kan de enkelte bestanddele (f. eks. kul, svovl og
salpeter) eftervises ved tilstrækkelig forstørring, men i
en homogen b. er dette ikke tilfældet, f. eks. i b. af
luftarter, i opløsninger, sammensmeltede masser o. l. I de
sidste antages derfor selve bestanddelenes molekyler at
være blandet om hverandre.
Blandingsregning el. alligationsregning,
regnemetode, ved hvilken man f. eks. finder, i hvilket forhold
to eller flere sorter af en vare maa blandes for at
fremstille en sort til en bestemt mellempris. Anvendes bl. a.
ved metallegeringer.
Blandkorn, blandsæd kaldes to eller flere arter af
vaarsæd, dyrket i blanding. Man opnaar ved denne
dyrkningsmaade tildels de samme fordele som ved
plante-veksling: udnyttelse af forskjellige planteegenskaber.
Det, som hos os egentlig kaldes b., er blandingen byg
og havre. Heraf avles i Norge aar om andet omkr.
300 000 hl., tidligere mere. Andre blandinger er erter
og havre, der dyrkes saavel til modning som til
grønhøstning. I engkulturen benyttes ofte en meget
righoldig blandsæd (frøblanding) for at skaffe tæt og varig eng.
Blandow, t. havn paa øen Rügen, n. br. 54 " 35’.
Blandsæd, se Blandkorn.
Blanes, by i Spanien, prov. Gerona, havn ved
Middelhavet, ca. 5 00 indb. Postkontor, jernbanestation.
Blangstrup, Johan Christian (1857—), d. forfatter,
officer, journalist. Studerede teologi, afbrød studierne
for at blive officer. Skrev bl. a. «Christian VII og Caroline
Mathilde» (2 opl. 1891). Chefredaktør af «Salmonsens
konversationsleksikon» fra 1891; siden 1902 redaktør af
«Berlingske tidende».
Blank (sjøudtr.), hvid, om fyr, lanterne, i modsætning
til farvet (rødt, grønt) lys.
Blankaholm, sv. havn ved Østersjøen, Gåsfjärden.
Blankenberg(he), Belgien, fiskerby og meget besøgt
badested i Vestflandern mellem Ostende og
Scheldemundingen, 6000 indb.
Blankenburg, Tyskland.
1. B. am Harz, by i Braunschweig ved nordranden af Harz,
11000 indb. I ø. hæver sig Teufelsmauer, et sandstensfjelddrag.
2. B. i Thüringen, liden by i Schwarzburg-Rudolstadt, ved
indgangen til Schwarza-dalen.
Blankenese, Holsten, landsby ved Elben, straks
nedenfor Altona, 5000 indb. Mange hamburgere har landsteder
her. Skibsfart, Nordsjøfiskeri.
Blankenham, havneplads i Holland ved Zuidersjø,
prov. Overijssel.
Blanket (af fr. blanc, hvid).
1. En ikke udfyldt el. ikke underskrevet trykt formular
til dokumenter af forskjellige slags, f. eks. veksler,
leiekontrakter, regnskabs-papirer o. s. v. —
2. I myntfabrikationen den uprægede metalplade af myntens
størrelse, vegt og finhed.
Blankets [blæŋkəts], hvide sengetepper af uld; de har
gjerne farvede striber i kanterne.
Blanke vaaben er haandvaaben, der bruges i
haandgemæng, mand mod mand, til hug og stød. I brug
værende hugvaaben: sabler og pallasker (ved kavaleriet),
stødvaaben: bajonetter (ved infanteriet) og lanser (ved
kavaleriet). Hos os bruges ved kavaleriet kun sabler.
Aflagte b. v.: øks, kaarde, sverd, spyd, partisan,
hellebard m. fl.
Blanko (ital.; eg. bianco, hvid, ren, sp. blanco), aaben,
ikke udfyldt.
B.-akcept.
1. En veksels antagelse, uden at akceptanten skylder beløbet.
2. En under disse omstændigheder akcepteret veksel.
B.-endossement paa veksler og konnossementer bestaar kun af
den overdragendes (endossentens) underskrift paa dokumentets
bagside uden at opgive dens navn, til hvem dokumentet
overdrages (endossatar). Over underskriften lades et
aabent, hvidt rum (deraf navnet), som vekseleieren ifølge
vekselloven er berettiget til at udfylde ved indsættelse
af endossatarens navn.
B.-kredit, aaben, paa personlig tillid grundet pengekredit
uden sikkerhed.
B.-fuldmagt, en underskreven fuldmagt med aabne steder i
teksten, som kan udfyldes af den befuldmægtigede, for
hvis navn ogsaa kan være ladet plads aaben.
B.-salg og -kjøb, skinsalg, hvorved der kun spekuleres paa
prisernes eller kursernes falden eller stigen, uden at
vedkommende vare eller værdipapir virkelig leveres eller
overtages.
Blankslibning, se Polering.
Blanksværte bruges til at give skotøi en blank,
sort overflade. Melasse, bensort, svovlsyre, dekstrin
(stivelsegummi) og lidt olje etc. blandes og pakkes enten
som en blød masse i daaser eller heldes udrørt med
vand eller brændevin paa flasker. Det paaføres og gnides
blankt med børster. En sværte, der bliver blank uden
gnidning, kaldes skocrème; denne indeholder oftest
karnaubavoks, parafin og terpentinolje.
Blank verse [blæŋk vəs], i eng. poesi betegnelse for
et femfodet jambisk versemaal, hovedsagelig med
mandlig udgang, d. e. endende med en betonet stavelse, og
uden rim. Anvendt første gang i midten af 16 aarh. og
senere af Marlowe i hans dramaer. Fik kort efter almen
gyldighed som dramatisk versemaal ved Shakespeare og
hans samtidiges anvendelse af det. I dansk-norsk
dramatisk digtning benyttedes den rimfri, femfodede jambe
første gang af Ewald i «Balders død».
Blanqui [blãki].
1. Jerome Adolphe B.(1798—1858),
fr. socialøkonom, 1833 professor i Paris, 1846—48 deputeret.
Ved hyppige reiser i mange lande udvidede han sin
synskreds; han var kosmopolit, frihandler, kundskabsrig, en
udmerket skribent og forelæser. Banebrydende betydning
havde hans «Nationaløkonomiens historie» (1838), der var
den første videnskabelige udredning af emnet og endnu,
skjønt feilfuld, af interesse. Historisk værdi har ogsaa
hans bog om arbeiderspørsmaalet, «Les classes ouvrières
en France» (1848). I dansk overs, foreligger det nu helt
forældede «Grundrids af den politiske økonomi» (Kbh. 1858,
opr. skrevet 1826).
2. Louis Auguste B. (1805—81), foreg.s broder,
fr. revolutionær politiker. Var fra sin tidlige ungdom
idelig paafærde for at stifte sammensvergelser og
forberede oprørsforsøg mod den monarkiske regjeringsform
med det maal for øie at indføre det radikale,
republikanske og ateistiske demokrati. Disse bestræbelser
skaffede ham saa mange og lange fængselsophold (tils.
34 aar), at man har givet ham tilnavnet «den
indesperrede» («l’Enfermé»). Han var en naiv og glødende
entusiast, der selvopofrende kjæmpede for sin sag med
fanatismens mest halsstarrige uforsonlighed. Da
keiserdømmet var styrtet, forsøgte han at organisere et
folkeligt diktatur. Den nye republik tog ham derfor endnu
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
