Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blansko ... - Ordbøgerne: C - citation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fantastiske og romantiske. Først ved et ophold i Italien
1827 aabnedes hans øine for lys- og luftvirkninger. Ved
sine iagttagelser af lyse skygger, ved sine fremstillinger
af eiendommelige lysvirkninger, ved sin kolorits kraft
og fmhed blev han allerede i 1830-aarene grunderen af
den nyere retning i Berlinerskolens landskabsmaleri.
Blechnum, se Bjørnekam.
Bleek [blēk], Wilhelm Heinr. Immanuel (1827—75),
t. sprogforsker, reiste 1855 til Syd-Afrika for at
studere de indfødtes sprog og skikke og levede senere som
bibliotekar i Kapstaden. Hans hovedverk er
«Comparative grammar of South-African languages»
(I—II London 1862 og 1869, ufuldendt).
Blefaritis, ekzem i øienlaagsranden. Der er svulst
og rødme; øienhaarene er klistret sammen ved skjæl el.
skorper, og under disse kan der omkr. haarrødderne
være smaa dybe saar. Øienhaarene kan falde ud og i
forsømte tilfælde gaa fuldstændig tilgrunde.
Blefaron (græ.), øielaag.
Blefjeld, et af det sydøstlige Norges høieste (1370 m.)
og mest kjendte fjelde, bestaar af to svagt skraanende,
afrundede toppe, af hvilke den sydvestligste og høieste
sees videnom og er et udmerket udsigtspunkt; ligger i
Gransherred, ø. f. Tinnsjøen paa grænsen mellem
Bratsberg og Buskerud amter.
Blegekalk, se Klorkalk.
Blegevædske, se næste artikel.
Blegning.
1. B. kaldes affarvningsprocesser, ved hvilke ikke
ønskede farver fjernes. B. kan bero paa: a. oksydation
enten med ozon el. surstof, udviklet af oksyderende
stoffe, f. eks. vandstofsuperoksyd, klorvand; b. at
blegemidlet direkte indgaar ufarvede kemiske forbindelser
med farvestoffene, f. eks. svovlsyrling, klor; c. lysets
kemiske virkning, som destruerer farvestoffene. Som
oftest kombinationer af ovennævnte virkninger. Græs-b.
Tøiet fugtes og udsættes for lys og luft. Der dannes
smaa mængder ozon og vandstofsuperoksyd, og desuden
virker lyset. Anvendes endnu navnlig til lærred samt
til voks og beg. Kunstig b. erstatter i tekstilindustrien
i udstrakt maalestok græs-b. Til uld og silke anvendes
svovlsyrling, vandstofsuperoksyd, ozon og natriumhydrosulfit
(NaHSO2), til bomuld, lin, ogsaa vasketøi
samt papir mest klorholdige vædsker, svage opløsninger
af klorkalk eller andre underklorsyrlige salte, f. eks.
af natron (eau de Labarraque), af kali (eau de Javelle),
af magnesia eller lerjord. Meget bruges disse vædsker
fremstillet ved elektrolyse. Blegesoda er oftest en
blanding af soda og underklorsyrligt natrium. Klor-b.
indledes ved kogning med ganske svag natronlud; den
forringer altid farvernes styrke betydelig, og overskud af
klor maa omhyggelig fjernes ved skylning eller
behandling med «antiklor» (natriumthiosulfat, Na2S2O3).
Til elfenben, horn, fjær, voks m. m. bruges meget en svag
opløsning af vandstofsuperoksyd. Elfenben kan ogsaa
gjennemtrænges med terpentinolje, som optager surstof
af luften og danner ozon deraf. Af andre oksyderende
blegemidler nævnes: baryum- og natriumsuperoksyd,
overmangansure og kromsure salte. B. af vædsker, f.
eks. sukkersaft, oljer, sker mest ved filtration gjennem
benkul, ogsaa gjennem en vis sort magnesiaholdigt ler.
Virkningen er her dels kemisk, f. eks. oksydation, dels
mekanisk (tilbageholdelse af smudsstoffe m. m.). Olje
bleges ogsaa i lys. B. af farver foretages som prøve paa
lysegthed saavel med sollys som med kunstig belysning.
Restauration af gamle malerier sker bl. a. ved b. med
vandstofsuperoksyd, som oksyderer sort svovlbly (se
Blyhvidt) til hvidt blysulfat. —
2. B. i havebruget er
en dyrkningsmaade, som tjener til at frembringe mere
bløde, skjøre, velsmagende, farveløse skud eller blade
end de seige, bitre, grønne plantedele, som tiltrækkes i
lyset. B. foregaar altid i mørke, som skaffes tilveie enten
ved dækning med fremmede emner (jord, blomsterpotter o. l.)
eller ved at binde plantens ydre skud
udenom de indre, yngre, vedblivende farveløse dele. Bruges
kun overfor et ringe antal kulturplanter, asparges, cikorie,
løvetand, salat, selleri (s, d.).
Blegesoda, se Blegning 1.
Blegsot, klorose.
1. (Med.). En oftest hos unge
piger i 14—20 aars alderen optrædende sygdom, hvis
nærmere aarsag er ubekjendt. Den optræder ofte
temmelig pludselig hos forhen sunde kvinder og forsvinder
efter nogle ugers eller maaneders førløb ; undertiden
kommer der flere anfald. De alm. symptomer er
mathed og træthed, hovedpine, trykken i hjertehulen og
menstruationsforstyrrelser. Der er bleghed af hud og
slimhinder. Ved undersøgelse af blodet paavises sjelden
forandring i blodlegemernes antal, men en formindskelse
af blodfarvestoffet (hæmoglobin). Behandlingen gaar
væsentligst ud paa at skaffe patienten under gode
forhold, frisk luft og god ernæring, passende, men ikke
overdreven motion. Af medikamenter er hovedmidlet jern.
2. (Vetr.). B. kaldes hos husdyrene den sygelige tilstand,
som fremkommer ved flere forskjellige kroniske i regelen
parasitære sygdomme, hvorved de mest fremtrædende
symptomer er afmagring og blodfattigdom i forbindelse
med mere eller mindre udtalt vattersot. B. sees hyppigst
hos faaret ved den saak. leveriktesygdom (distomatosis),
som angriber dyrene, naar de færdes paa sure enge og
inficeres med leverikten (distomum hepaticum), der
trænger ind i leverens galdegange, hvor den fremkalder
betændelse og ødelæggelse af levervævet. Sygdommen
optræder ogsaa hos gjeden og oksen, men er her ikke
saa ondartet som hos faaret. B. kan ogsaa optræde ved
sygdomme af ikke parasitær natur, f. eks. ved kroniske
ernæringssygdomme. —
3. (Bot.). B. hos planter er en
sygdom, som ytrer sig ved hvide eller bleggule, svagelige
skud. De syge planter gaar inden lang tid tilgrunde.
Skyldes mangel paa jern, hvilket grundstof er nødvendigt
til bladgrøntets dannelse. Ogsaa kulde og lysmangel
fremkalder blegsottige planter.
Blehr.
1. Otto Albert B. (1847—), n. politiker, f.
paa Hedemarken. Den i 80-aarenes begyndelse sterke
politiske bevægelse fandt i B. en kampberedt, for det
offentlige liv varmt interesseret og venstres sag trofast
hengiven deltager. Med dygtighed og eftertryk deltog han
i valgkampen 1882 og blev selv valgt fra Nordre Bergenhus,
som han repræsenterede 1883—88. Paa stortinget
blev B. fra første færd af anerkjendt som en af de
indflydelsesrigeste repræsentanter, og han fik sæde i
protokolkomitéen, hvis opgave det i 1883 blev at granske
ministeriet Selmers konstitutionelle politik. Han blev en af
aktorerne i rigsretten mod dette og har siden den tid
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
