Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1073-1074 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloch ... - Ordbøgerne: C - coyère ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Korsaren». Som kostumetegner ved Nationalteatret
har han bidraget meget til stilfuldt og korrekt udstyr
ved opsætningen af historiske stykker.

Bloch, Anna Kristine, f. Lindemann (1868—), d.
skuespillerinde, fra 1885 knyttet til det Kgl. teater i Kbh.,
blandt hvis bedste støtter hun regnes. Hendes specialitet
er de ganske unge piger, hendes glansrolle Trine Rar i
«Aprilsnarrene»; optræder forøvrigt ogsaa i
karakterroller. Fru B. har ogsaa gjestet Kristiania.

Bloch, Carl Heinrich (1834—90), d. maler, lagde
sig i begyndelsen efter folkelivsbilleder og viste her
baade lune og elskværdig opfattelse. Fra 1859 levede
han en række af aar i udlandet, paavirket navnlig af
Italiens store mestere, og sendte 1863 hjem «Samson i
trædemøllen» (Kunstmuseet i Kbh.), som skaffede ham
megen anseelse. 1865 malte han det store billede «Kristus
opvækker Jairus’ datter» (Kunstmuseet i Kbh.) og kort
efter for kong Georg af Grækenland sit ypperste verk
«Den befriede Prometheus», hvis alvorlige, skjønne
foredrag med dets symbol overalt gjorde et sterkt
indtryk. B. blev medlem af akademiet og fik talrige
bestillinger, bl. a. paa 23 bibelske billeder til
bedestolen paa Fredriksborg; de fuldførtes fra 1866—80.
1871 udstillede han et af sine berømteste billeder
«Kristian II i fængsel», hvis stille bedrøvede
stemning atter vandt ham venner. Foruden disse store
billeder har B. malet en mængde smaa genrebilleder,
i regelen præget af et ualm. lune og med motiver dels
hjemmefra, dels fra Italien, samt en mængde portræter.

Carl Heinrich Bloch. (Efter selvportræt i Ufficierne.)

I sine sidste aar bekjæftigede han sig meget med raderinger.

Bloch, Jan (1836—1902), polsk finansmand og
fredsven. Ved industriforetagender, bankforretninger og
jernbanespekulationer erhvervede B. en betydelig formue,
men fik ved siden af tid til økonomiske og politiske
studier og kunde 1875 udgive et større verk om
«Jernbanernes betydning for Ruslands økonomiske udvikling»
som indbragte ham en fransk prisbelønning. Overordentlig
opsigt vakte hans vældige kompilation «Fremtidens
krig fra teknisk, økonomisk og politisk synspunkt»
(6 bd., rus., t. og fr. udg. 1898—99); han blev en af
fredsbevægelsens internationalt mest bemerkede personligheder,
ikke mindst derved, at hans forfatterskab antages
at have medvirket til Nikolai II’s beslutning om at
indbyde til fredskongressen i Haag 1899.

Bloch, Oscar Thorvald (1847—), d. kirurg,
overkirurg ved det kgl. Frederiks hospital i Kbh. til 1904.
Hans kliniske forelæsninger udgives nu; «Chirurgien».
Hans populær-videnskabelige verk «Om døden» (1903;
2 bd.) er meget læst, ogsaa i Norge. Fra 1904 professor
i operativ kirurgi ved Kbh.s universitet.

Bloch, William Edvard (1845—), d. forfatter og
sceneinstruktør, til 1893 ansat ved det Kgl. teater i Kbh.
Har dels alene, dels i samarbeide med andre skrevet en
del studenterkomedier og skuespil. Professor B., hvis
specialitet som instruktør er Holberg’ske stykker,
assisterede i 1906 Nationalteatret ved indstuderingen af
«Gert Westphaler».

Block, Maurice (1816—91), fr. socialøkonom og
statistiker, f. i Berlin. B. blev naturaliseret franskmand, var
1843—61 ansat ved det statistiske centralbureau i Paris
og blev 1880 medlem af institutet. Han var en frugtbar
forfatter inden alle omraader af de sociale og økonomiske
videnskaber; navnlig berigede han disse med nyttige og
praktiske haand- og opslagsbøger. Hans hovedverk er
en udmerket oversigt i 2 bd. over «Socialøkonomiens
fremskridt efter Adam Smiths tid» (Paris 1890). Han
var konservativ frihandelsmand, kritiserede bittert ikke
blot socialismen, men ogsaa den moderne arbeidervenlige
socialpolitik.

Blocksberg kaldes i Tyskland flere fjelde, hvor heksene
mødes for at holde fest, især Valborgs-natten.
Berømtest er det i Goethes «Faust» omtalte Brocken i Harzen.
Disse fjelde er næsten alle gamle hedenske offersteder.
Da kristendommen var trængt ind, ansaaes B. som det
sted, hvor man hemmelig ofrede til de gamle guder.
Allerede i 15 aarh. optræder B. som heksenes
forsamlingssted, men troen paa hekseridtet til B. var særlig
almindelig i det 16 og 17 aarh. Jfr. Blåkulla.

Blod er kun tilsyneladende en ensartet rød vædske;
under mikroskopet viser det sig at bestaa af en
svagt gulfarvet, klar vædske, b.-plasma, i hvilken
der svømmer overordentlig talrige smaa dels røde,
dels farveløse b.-legemer.

Røde blodlegemer.

B.-mængden udgjør omtr. 1/13 af legemsvegten;
en mand af 65 kg.s vegt har altsaa omtr. 5 kg.
(= 5 liter) b. Dets specifike vegt er omtr. 1.050—1.065,
dets reaktion alkalisk. Hvis det fra en aare udstrømmende
b. opsamles i et iskoldt glaskar og sættes i kulden i nogle
timer, synker b.-legemerne tilbunds, og i den klare
b.-vædske, b.-plasmaet, udfælder der sig derpaa en
geléagtig masse, fibrin, som lidt efter lidt skrumper
sammen til en fastere klump. Den udskilte klare vædske
over denne kaldes b.-serum (s, d.). Denne proces kaldes
b.s koagulation el. levring. Hvis koagulationen
foregaar ved alm. temperatur, gaar den hurtigere for sig;
b.-legemerne faar da ikke tid til at synke tilbunds,
men indesluttes i fibrinmassen, som derved danner det
sedvanlige røde b.-koagel eller b.-levre. Den samme
proces kan ogsaa under visse sygelige tilstande foregaa i
levende live inde i b.-aarerne, hvorved der dannes en
b.-prop (s. d.). — Af røde b.-legemer findes der omtr.
5 mill. pr. kubikmm. b. hos mænd og 4 1/2 mill. hos
kvinder. De dannes væsentlig i benmarven. De er
bikonkave, myntformede legemer uden kjerne og maaler
omtr. 7/1000 mm. i diameter. De bestaar for en væsentlig
del af et rødt, jernholdigt farvestof, hæmoglobin, der
er et eggehvidestof og har den kemiske egenskab at
optage i sig en meget stor mængde surstof, naar det kommer

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>