Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomsterur ... - Ordbøgerne: C - coller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bloomfield [blūmfīld], Robert (1766—1823). eng.
digter, ernærede sig som skomager, gjorde lykke med
sin elskværdige digtning «The farmer’s boy». Af hans
øvrige arbeider kan nævnes «Rural tales».
Bloomfield [blūmfīld], navn paa en flerhed af smaa
byer i de Forenede stater i Amerika.
Bloomington [blū’miŋtən], Nordamerika, Forenede
stater.
1. By i Illinois midt imellem Chicago og St. Louis, 23000 indb.,
en driftig industriby med kulminer, et vigtigt jernveismidtpunkt,
(wesleyansk) universitet.
2. By i Indiana, s. f. Indianapolis, 6500 indb., universitet.
Blot er hos de germanske folk navnet paa ofring,
offerhøitid; at blote betyder dels at "ofre til guderne, dels
at dyrke dem. — I sagaerne betyder blotmand en
hedning, der dyrker æserne, jfr. Blot-Sven. —
Offerdyrets blod opsamledes i særlige kar, blotboller. —
At fælde blotspaan var at spikke træfliser for
derigjennem at søge oplysning om fremtiden. [R. Keyser,
«Samlede afhandlinger», s. 373.]
Blot-Sven, sv. konge, benyttede sig (omtr. 1080) af
sin svoger kong Inges forsøg paa at udrydde hedenskabet
blandt svearne til at tage magten, hvorefter han
gjenoprettede gudedyrkelsen (deraf tilnavnet). Tre aar
efter kom Inge dog tilbage og fældede ham ved hans gaard.
Blouët [blué], Paul (1848 -1903), fr. forfatter,
pseudonymet Max O’Rell, var med som officer i den
fransktyske krig i 1870, tog senere afsked som militær, opholdt
sig i længere tid i England, blev berømt ved sine
skildringer af engelskmænd og engelske forhold, udvidede
sit felt ved reiser til Amerika og engelske kolonier.
De mest kjendte af hans bøger er «John Bull et son île»,
«Jonathan et son continent», «La maison John Bull et cie».
Blowitz, Heinrich Stephan Oppert, kaldt
de B. (1825—1903), fr.-eng. journalist, f. i Böhmen.
B. blev 1874 korrespondent for «Times» i Paris og
opnaaede hurtig at blive verdenskjendt som pressemand,
navnlig som uforlignelig reporter. Hans styrke var en
sjelden evne til at vinde og vedligeholde forbindelser
med ledende personligheder. Hans erindringer, «My
memoirs» (1903), hvoraf «Mellem fyrster og diplomater»
(Kra. 1904) er en forkortet norsk overs., blev nærmest en
litterær skuffelse.
Bludov, Dmitri Nikolajevitsj (1785—1864), greve,
rus. statsmand, stod i høi gunst hos Nikolai I og
Alexander II; 1832 indenrigs-, 1839 justitsminister, 1861
formand i rigsraadet, tog efter 1842 væsentlig del i
foranstaltningerne til den i 1861 endelig fastslaaede ophævelse
af livegenskabet.
Bluefields [blufīldz].
1. Havneplads paa vestsiden af øen Jamaica, Vestindien.
Anløbes hyppig af norske dampere i frugtfarten.
2. Havneplads i Centralamerika, republiken Nicaragua,
ved det Karibiske hav. Anløbes ofte af norske dampere i
frugt- og kvægfart.
Bluff Harbour [blɒf hābə], havneplads paa
Ny-Seeland, Sydøen.
Bluffs [blɒfs], de i terrasser opstigende tertiære
plateauer langs Mississippi ovenfor dens egentlige delta,
begrænsende dens oversvømmelsesomraade paa østsiden som
en sammenhængende vold, paa vestsiden som skilte høider.
Bluhme, Christian Albrecht (1794—1866), d.
politiker. Blev 1848 handelsminister i marsministeriet.
men traadte ud i nov. s. a. Som direktør for Øresunds
toldkammer (1850—58) ledede B. de forhandlinger,
der 1857 førte til øresundtoldens afløsning.
Okt. 1851 blev han udenrigsminister og forberedte
overgangen til helstatspolitiken, idet han med Preussen
og Østerrige traf de skjæbnesvangre aftaler af 1851 og
1852, der nødvendiggjorde en fællesforfatning og
junigrundlovens indskrænkning til kun at have gyldighed
for kongerigets særlige anliggender. Da B. i 1852 blev
førsteminister, gjennemførte han ved bondevennernes hjælp
hær- og toldenheden og tildels den fælles arvefølgeordning,
men da han ikke vilde gaa med paa helt at udelukke
rigsdagen fra medvirkning ved fællesforfatningens
gjennemførelse. overgav han april 1853
førsteministerposten til A. S. Ørsted. Han blev dog staaende
som udenrigsminister og hævdede Danmarks neutralitet
i Krimkrigen; dec. 1854 gik hele ministeriet af.
Juli 1864 kaldtes B. atter til første- og udenrigsminister,
men havde nu blot at afslutte freden i Wien. Da dernæst
forfatningsspørsmaalet skulde løses, veg B. nov. 1865
pladsen for ministeriet Frijs.
Blum.
1. Robert B. (1807—48), t. politisk agitator
og skribent, blev 1848 fører for demokratiet i Sachsen,
indvalgtes i forparlamentet og siden i rigsforsamlingen
i Frankfurt, hvor han blev en af venstres førere. 1 sept.
1848 sendtes han til Wien for at tilkjendegive borgerne
venstres bifald. Da han her deltog i barrikadekampen,
blev han ved byens overgivelse skudt paa Windischgrätz’
befaling. Hans død vakte stor forbitrelse i Tyskland.
2. Hans B. (1841—), søn af ovenst., advokat og
1867—70 medlem af den nordtyske rigsdag, 1871—78
redaktør af «Die Grenzboten», har udgivet «Fürst Bismarck
und seine Zeit» (7 bd. 1894—99) og en biografi af
faderen.
Blumauer, Aloys (1755—98), østerr. digter, jesuit,
senere offentlig censor, bekjendt for sin travesti af Vergils
Æneide (1784). Han viste i sine digte berøringspunkter
med Wieland, men var plumpere end denne.
Blumenau.
1. Ungarn (ung. Lamacs), liden landsby ved Pressburg.
22 juli 1866 sidste fegtning i den preus.-østerr. krig.
2. Brasilien, distrikt og by i staten Santa Catharina
i Itajahy’s dal, 6500 km.2, 86000 indb., den mest
blomstrende af tyske kolonisationer i Sydbrasilien, grundet
af Hermann B. 1850. Udførsel af landbrugsprodukter.
Byen B. ligger ca. 80 km. op fra mundingen af den farbare Itajahy.
Blumenbach, Johann Friedrich (1752—1840),
betydelig t. læge og zoolog. Har særlig indlagt sig
fortjenester af den komparative anatomi («Handbuch d.
vergleichenden Anatomie u. Physiologie», 1804). Tilhørte
den Albr. v. Haller’ske retning og opfattede som denne
den komparative anatomi væsentligst som en
hjælpevidenskab for fysiologien, der gjennem organernes
forskjellige udformning hos rækker af dyr kunde give vink
om disse organers fysiologiske grundeiendommeligheder.
Derimod havde B. ikke som sin store samtidige,
Cuvier, nogen forstaaelse af den komparative anatomis
betydning for en godt begrundet systematisk opstilling
af dyreriget og endnu mindre nogen forestilling som
nutidens om dens store fylogenetiske værdi for
udredningen af dyrenes afstamningsforhold.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
