Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1103-1104 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blænker ... - Ordbøgerne: C - commodité ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blærerodfamilien (utricidariaceœ), en de
maskeblomstrede nærstaaende, særlig tropisk familie, som
omfatter omkr. 250 arter fleraarige, insektædende vand- og
sumpplanter, hvoraf de fleste hører til slegten blærerod.
De fire norske arter af denne slegt er alle rodløse
urter, som driver om i myrpytter og ferskvand;
de smukke, gule, uregelmæssige blomster hæves op over
vandet paa en kort aksedel, bladene er nedsænkede,
findelte med eiendommelige blærer, hvori optages og
fordøies smaa vanddyr, som ved en indgaaende klap i
blæren forhindres fra at slippe ud af sit fængsel. —
Til familien hører ogsaa slegten tættegræs (s. d.).

Blærerust (peridermium strobi), en paa stammer og
grene af weymouthsfuru optrædende skaalrust, der
danner hvide hindeagtige blærer fyldt med gult sporepulver.
Deraf smittes ribes-arter, navnlig solbær, hvor
rustsoppens sommer- og vintersporer (cronartium ribicola)
udvikler sig paa undersiden af bladene.

Blæresten. I det største antal tilfælde dreier det sig
om nyresten (s. d.), som er passeret ned i urinblæren og
ved nye afleiringer bliver større og antager den for b.
karakteristiske form. Men b. kan ogsaa dannes i selve
blæren. Betingelsen er, at der findes formede elementer,
i regelen celler, om hvilke de i urinen tildels i
abnorm mængde tilstedeværende salte kan samle sig. De
forskjellige diateser, navnlig urinsyrediatesen, spiller ogsaa
en stor rolle. B. træffes meget hyppigere hos manden
end hos kvinden. De findes ikke saa sjelden hos børn.
De hyppigste former er uratsten, der væsentligst
bestaar af urinsyre og urinsure salte, fosfatsten
(fosforsur kalk og fosforsur ammoniak-magnesia),
oksalatsten og cystinsten. Formen af stenen er i
regelen rundagtig. Ofte er der flere konkrementer, og
formen bliver da mere uregelmæssig med gnidningsfacetter. —
Saalænge stenen er liden, giver den ofte
ingen symptomer. I regelen foranlediger den dog
blærebetændelse. Undertiden kan den sætte sig fast i
blæreudgangsaabningen og give sterke smerter, som ofte
lokaliseres til den yderste del af urinrøret. Ved større
sten og navnlig naar overfladen er ujevn, kommer der
smerter, især ved bevægelse, navnlig ved pludselige stød
og rystelser, f. eks. ved kjørsel paa ujevn vei. Der
kommer ogsaa hyppig trang til vandladning om dagen,
men ikke om natten, hvis patienten ligger i ro, og
noksaa ofte er urinen om dagen blandet med blod.
Behandlingen maa gaa ud paa at fjerne stenen enten
ved at knuse den og skylle de smaa stykker ud eller
ved en operation, ved hvilken blæren aabnes, i
regelen gjennem underlivsvæggen (seclio alta), og stenen
fjernes hel.

Blæretang, se Alger.

Blæretræ (colutea arborescens), sydeuropæisk busk af
de erteblomstredes familie med store gule blomster
og sterkt oppustede beige. Den og et par mindre arter
benyttes som prydbuske.

Blæsebelg, et apparat til frembringelse af en
luftstrøm f. eks. til en smedje-esse. ved hvilket en helg udvides
og trykkes sammen, saa den afvekslende suger luft ind
og presser den ud i en ledning, som fører den til
forbrugsstedet.

Blæseinstrumenter, fællesnavn for alle
orkesterinstrumenter, som blæses med munden, hvad enten de
er af metal som horn, trompet o. s. v. eller af træ (ben)
som fløite, oboe o. s. v.

Blæsemaskine benyttes til befordring af luft el.
andre gasarter derved, at en bevæget maskindel bevirker
en trykforandring, Stempel-b. har frem- og
tilbagegaaende stempel og anvendes for lufttilførsel til
raajernsovne o. l. De kan være meget store og befordre
20—40000 m.³ luft pr. time. De drives ved damp- el.
gasmaskiner paa 1000 hestekræfter og derover. Kapsel-b.
har roterende stempler og benyttes for lufttilførsel
til støberi-smelteovne, smedje-esser o. l.
Hertil anvendes ogsaa centrifugalvifter (s.d,).

Blæsemaskine: Centrifugalvifte.

Ved en skrue-b. eller skruevifte sættes en aksel
med et vingehjul i omdreining, saa vingerne driver
luften i aksiel retning gjennem en røraabning.
De benyttes særlig til bortskaffelse af
forurenset luft gjennem væggen af et rum,

Blæsepibe, se Glas.

Blæserør, et rør med mundstykke og fin spids,
benyttes til at blæse en flamme skarpt hen paa det sted,
der skal opvarmes. B. anvendes f. eks. ved lodning af
metalgjenstande med slaglod. Bag loddestedet anbringes
et stykke trækul, som kommer i glød, hvorved temperaturen
forøges.

Blæserør.

B.-analysen (udviklet af Berzelius) er en
kvalitativ analyse og foregaar ved at udsætte prøven,
der anbringes paa et stykke trækul, for en b.-flamme.
Paa trækullet vil der da fremkomme et beslag, af hvis
udseende man kan slutte sig til prøvens beskaffenhed.

Blæst, se Vind.

Blødbiller (cantharidæ), en familie af biller med
ganske mygt og bøieligt hudskelet og vingedækker,
hvorfor de til gjengjæld beskytter sig mod fiender ved at
afsondre en skarp vædske. Larverne lever i jorden
af rov; viser sig undertiden paa sneen om vinteren.
Billerne har ogsaa i almindelighed været anseet for at
være hovedsagelig insektædende ; men specielt en
enkelt art. cantharis obscura, gjør hos os navnlig paa
Vestlandet stor skade paa frugttrærnes blomster, som
den i store skarer aldeles ødelægger (se planche Biller,
sp. 983—84).

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>