Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bløddyr ... - Ordbøgerne: C - compagnon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en blodudtrædelse eller blodinfiltration i dette.
Blodinfiltrationerne i det løse bindevæv kaldes
ekkymoser eller, især naar de skinner gjennem huden,
sugillationer, der, efterhaanden som blodvædsken opsuges,
antager en blaalig, brunlig, grønlig, gullig farve paa
grund af hæmoglobinets spaltning. Udbredte mindre,
skarpt begrænsede b. i huden kaldes purpura, de ganske
smaa petekkier. Se iøvrigt Blodafføring, Blodbrækning,
Blodhoste, Blodstyrtning, Hjerneblødning, Blodstansning o. s.v. —
2. (Bot.). B. kaldes
en eiendommelig vædskeudskillelse, som finder sted hos
flere træagtige som urteagtige planter under visse
betingelser. Dersom man overskjærer stængelen nedenfor
bladene, i nærheden af roden, vil der fra saarfladen kortere
eller længere tid flyde vædske ud, planten «bløder».
Betragter man snitfladen med en lupe, vil man kunne se, at
vædsken kommer ud gjennem karrene. Denne b. kan være
meget sterk, f. eks. hos mais, humle og om vaaren, før
bladene er udfoldet, hos birk, og nogle andre trær.
B.s-vædsken er i alm. en meget tynd opløsning, men
kan ogsaa som hos birk være rig paa anorganiske som
paa opløste organiske stoffe, især sukker, hvilke
næringsstoffe er bestemt for de bristende knopper. B. foregaar
paa den maade, at roden optager vædske fra jorden,
hvilken vædske saa af rodens levende celler presses ind
i karrene og gjennem dem op til saaret og videre ud af
dette. Den kraft, hvormed vædskeudpresningen fra roden
foregaar, kaldes rodtrykket (s. d.).
Blönduós, Island, havn paa nordsiden ved
Hünafjördur. Undertiden sperret af is om vaaren.
B. M. [bī em], eng. forkortelse for bachelor of
medicine, den laveste medicinske grad.
B-moll toneart har 5 ♭’er som fortegn, nemlig for h,
e, a, d, g. B.-akkord er b, des, f.
B. M. V., forkortelse for Beata Maria virgo (lat.), den
hellige jomfru Maria.
B’nai berith (eng. Independent order of B. B.),
«forbundsbrødrene», jødisk selskab stiftet i de Forenede
stater 1843 af tyske israeliter; med motto:
«velgjørenhed, broderkjærlighed og enighed». Tæller 60 loger
med 35000 medlemmer, spredt over hele verden.
Bo bruges juridisk for at betegne et retssubjekts
formuesmasse (rettigheder og forpligtelser), saaledes i
forbindelserne dødsbo, konkursbo, akkordforhandlingsbo
o. s. v. — Boslod bruges nu som betegnelse
for den del af fællesboet, som eies af hver af
egtefællerne i et egteskab med formuesfællesskab.
Boa, slangeformig pelskrave for damer.
Boabdil (Abu Abdallah Muhammed), den sidste emir
i Granada. Fordrev (1442) sin fader Abul Hasan Ali,
men blev selv slaaet og fanget af Ferdinand den katolske
ved Lucena. B. slap fri mod vasaled og kjæmpede i
flere aar mod sin fader og sin farbroder Ibn Saad el
Zagal, før han gjenvandt tronen (1487). Derpaa bekrigedes
han stadig af Ferdinand og Isabella og forsvarede
tappert Granada (1491—92). Efter Granadas fald drog
han til Fez, hvor han døde, antagelig 1518.
Boa constrictor, se Kvælerslange.
Boadicea, rettere Boudicca, dronning over et britisk
folk, icenerne, reiste, forbitret over romernes undertrykkelser,
aar 62 eft. Kr. sit folk til et oprør, der greb vidt
om sig. London blev erobret og 70000 romere dræbte.
Legaten Suetonius Paullinus undertvang omsider
oprørerne, og B. tog sig afdage ved gift.
Boas. I Ruths bog fortælles, at den rige B. i
Bethlehem egtede moabiterinden Ruth og ved hende blev
stamfader til David. B. (styrke) kaldtes den ene af
kobberstøtterne ved indgangen til Salomos tempel (2. Krøn. 3,17).
Boas, Eduard (1815—53), t. forfatter, en tid
kjøbmand, har bl. a. skrevet reiseskildringen «In
Skandinavien. Nordlichter» (1844) og litteraturhistoriske arbeider :
«Schiller und Goethe in Xenienkampf», «Schillers und
Goethes Xenienmanuskript», «Schillers Jugendjahre» o. fl.
Boas, Franz (1858—), t. etnograf, antropolog og
lingvist, professor ved Columbia university i New York.
Hans omfattende forskninger i det arktiske Nordamerika
og i brit. Columbia hører til den moderne amerikanistiks
betydeligste arbeider. Han er for tiden den videnskabelige
leder af Jesup-ekspeditionen, der ved feltundersøgelser
og sammenlignende etnografiske studier søger
at klarlægge slegtskabsforholdet mellem
Nordvest-Amerikas og Nordøst-Asiens folk.
Boas, Johan Erik Vesti (1855—), professor i
zoologi ved den kgl. veterinær- og landbrugshøiskole i
Kjøbenhavn. Zoologisk lærebogsforfatter, navnlig af den
store «Lærebog i zoologi for studerende» (overs, paa tysk)
og af «Dansk forstzoologi» ; har tidligere skrevet
skolebøger og mindre bøger om skadelige insekter i danske
haver m. m. samt udgivet forskjellige skrifter om
oldenborren. Omfattende videnskabelig produktion, væsentlig
af ren komparativ anatomisk art, f. eks. om
klodannelsen hos pattedyr, aandedrætsorganer hos padder og
lungefiske, eller af mere systematisk morfologisk art, f. eks.
om dekapodernes slegtsforhold eller undersøgelserne over
vingesneglene. Holdt en række foredrag over
udviklingslæren i Kra. 1906.
Boavista, Vest-Afrika, den østligste af de Kapverdiske
øer (port.), ca. 560 km. v.n.v. f. Kap Verde. 594 km.2,
sandig, ufrugtbar, vanskelig tilgjængelig paa grund af
talrige rev og sandbanker.
Bob el. Bobby, øgenavn paa politibetjente i London.
Bobadilla, Emilio (1866—), sp. kritiker og forfatter,
pseudonymet Fray Candil. Han er som kritiker
kundskabsrig og frimodig, hans vaaben er den skarpe
satire. Som forfatter har han skrevet gode digte,
«Fiebres», «Vortice», og romaner «Novelas en germen»
og «A fugeo lento».
Bobbinet el. tyll, løst vævet stof med 4- el. 6-kantede
aabninger, fremstillet ved sammenslyngning af 3 sæt
traade, særlig af silke eller bomuld. Mønster-b. med
mønstre paa glat grund anvendes til gardiner.
Bobbio, Italien, liden by i prov. Pavia. ved Trebbia,
engang et berømt abbedi.
Bober, preus. Schlesien, bielv til Oder, udspringer i
Biesengebirge ø. f. Schneekoppe. Berygtet for sin leie flom.
Boberg, Gustaf Ferdinand (1860—), sv. arkitekt.
Studerede ved Stockholms tekn. høiskole og
kunstakademiets arkitekturafdeling, hvorfra han ved afgangen
tilkjendtes den kgl. medalje. Har foretaget talrige
studiereiser. Sammen med arkitekterne Wickman og
Ringström leverede han de originale udkast til rigsdagsbygning
paa Riddarholmen og rigsbankshus paa Helgeandsholmen.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
