Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bobine ... - Ordbøgerne: C - complain ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og historiker. Ved sin kjernefulde «Haandbog i politisk
økonomi» (3 bd. 1853, senere i mange udg.) bidrog han
meget til at gjenopvække interessen for denne videnskab
i Italien. Han indtager et formidlende standpunkt
mellem de liberale og de socialistiske retninger.
B. redigerede 3dje række af det omfangsrige og værdifulde
samlerverk «Biblioteca dell’ economista» (1874 flg.).
B. deltog ogsaa i det politiske liv, blev 1877 senator.
Bocca chiusa [kiūsa] eller con (a) h. ch. (ital.), med
lukket mund, nynnende sang uden ord, især som
akkompagnement til et soloparti i korsang, f. eks. Kjerulfs
«Solvirkning».
Bocca Tigris, navn paa den brede munding af
Kantonelven i Kina. Indenfor mundingen ligger Tigerøen,
paa hvilken Kanton er anlagt. Sterke befæstninger. B. T.
fører ud til en dyb og bred havbugt, paa hvis vestside
ligger den port. by Macao, paa østsiden Hongkong.
Bocche [bå’kke] di Cattaro, Cattaro-(s. d.)bugten,
sydligst i Dalmatien, vakker, fjordlignende bugt med
gode havne, beskyttet af forter. Europas regnrigeste
trakt, Krivošije, paa nordsiden af bugten, hvor Crkvice,
1100 m. o. h., opviser en aarlig gjennemsnitsregnhøide
paa 4500 mm. (i aaret 1901 endog 6135 mm.).
Boccherïni [båkke-], Luigi (1743—1805), meget
anseet ital. komponist, kammermusiker og hofkapelmester
i Madrid, titulær hofkomponist hos Fredrik
Wilhelm II af Preussen, ven og beundrer af Haydn,
udmerkede sig ved friskhed, melodirigdom, opfindelsesevne
samt stor harmonisk og teknisk sikkerhed. Han
skrev flere hundrede verker, især kammermusik,
symfoni, messe, kantate, opera m. v.
Bocchetta [båkke’tta], Italien, pas i de liguriske
Apenniner mellem Genua og Novi, 780 m. o. h. De to
nævnte byer er nu forbundet med jernbane gjennem
tunnelen ved Ronco.
Bocchus I af Mauritanien, se Jugurtha.
Boccia [bå’tša], et i Italien og Syd-Frankrige meget
udbredt kuglespil, der spilles af to partier. Først
udkastes en kugle (leggo) som maal, og spillernes opgave
er da at bringe sine kugler saa nær til denne som muligt.
Det antal kugler, det ene parti faar nærmere ved leggo
end den nærmeste af modpartiets, angiver antallet af de
i hver omgang opnaaede points. Spillet fortsættes, til
den ene af parterne har naaet en i forveien fastsat
sum (10, 20 el. 25). — Kuglerne har en diameter af omtr.
10 cm., og hvert parti spiller med sin farve. — I de
senere aar er b. blevet en yndet sommeradspredelse
ogsaa under nordligere breddegrader.
Bochara, se Buchara.
Bochnia, Østerrige, by i Galizien, 36 km. sø. f.
Krakau, 10000 indb., hvoriblandt mange jøder. Stort
stensaltverk.
Bocholt, Preussen, by i Westfalen, nær grænsen af
Nederlandene, 24000 indb., som driver bomuldsindustri,
jernstøberi og bryggeri.
Bochsa [båksa’], Robert Nikolai Charles
(1789—1856), regnes for den bedste harpevirtuos; hofmusikus
hos Napoleon I, Ludvig XVIII og dronning Victoria,
spillede ogsaa en betydelig rolle i Kjøbenhavn omkr. 1850.
Skrev en mængde kompositioner og et grundlæggende
læreverk over harpespillet.
Bochum, Preussen, by i Westfalen, mellem Ruhr og
Lippe, 118000 indb., hvoraf omtrent lige mange
katoliker og protestanter. Midtpunkt for den westfalske
industri, store støbestaalsfabriker («Bochumer Verein»
med 11000 arbeidere) og kulgruber.
Bock, Carl Alfred (1849—). n. naturforsker og
opdagelsesreisende, drog i 1878 med understøttelse af en
eng. rigmand til de ostindiske øer for at studere deres
dyreliv. Han besøgte først Sumatra, saa i 1879 Borneo.
Som leder for en ekspedition udrustet af den hollandske
generalguvernør landede han paa østsiden af øen og reiste
i fem maaneder i det ukjendte indre. 1881 foretog han
en ny reise til det næsten ukjendte nordlige Siam og
Laos, understøttet af kongen af Siam, som stillede
elefanter, elvebaade m. m. til hans raadighed. Blev i 1886
udnævnt til norsk-svensk vicekonsul i Sjanghai, i 1893
til generalkonsul sammesteds. Han tog afsked 1903.
Den største del af hans samlinger findes i museer i
London, endel ogsaa i det etnografiske museum i Kra.
(nogle sjeldne Buddhafigurer). Skrev «Hovedjægerne paa
Borneo» og «Templer og elefanter» (udkommet paa norsk,
svensk, engelsk og hollandsk) og «Orientalske eventyr».
Bock, Franz (1823—99), t. kirkelig arkæolog, katolsk
prest. Studerede særlig Rhinegnens middelalderske
mindesmerker og grundlagde flere fabriker for kirkeligt
inventar i middelalderske mønstre. Blandt hans verker
bør nævnes «Geschichte der liturgischen Gewänder des
Mittelalters», 3 bd., Bonn 1861—71.
Bock, Hieronymus (1498—1554), t. botaniker, en
af «botanikens fædre», d. som protestantisk prest og
læge. Hovedverk: «Neu Kreuterbuch» (1551).
Bockbier, alle slags sterkt indbrygget bayersk øl.
Bockenheim, før egen by, ø. f. Frankfurt am Main,
nu indlemmet i Frankfurt a. M.
Bockhold, Johann, se Johan af Leyden.
Bocksbeutel.
1. Korthalsede flasker af sammentrykt kugleform for Steinvine.
2. Navn paa Steinvine.
Bocskay, Stefan (1556—1606), fyrste af Siebenbürgen.
Rudolf II’s optræden mod protestantismen i Ungarn
reiste dettes adel til kamp 1604, og B. blev opstandens
leder. Det lykkedes ham snart at slaa og fordrive de
keiserlige tropper, og han valgtes til fyrste af Ungarn og
Siebenbürgen. Da Rudolf II bøiede sig og sluttede fred
i Wien 1606, anerkjendtes B. som fyrste af Siebenbürgen
og herre over en del ungarske komitater, men døde s. a.
Bod (pønitense) betegner i almindelighed omvendelse
fra synden. 1 det kirkelige sprog blev ordet efterhaanden
indskrænket til at betegne den kristnes anger og sorg
over synden. Allerede tidlig trængte den lære igjennem
i oldkirken, at der i daaben kun skjænkes tilgivelse
for de før denne begaaede synder. Hvis derimod en
kristen synder efter daaben, kan han kun vinde
syndsforladelse ved b. Forøvrigt var opfattelsen af b.
forskjellig. Den almindeligste betragtning gik ud paa, at
kristne, som havde gjort sig skyldig i grove synder, f.
eks. afgudsdyrkelse, egteskabsbrud, mord o. l.. først
efter en længere bodstid, i hvilken de som
bodfærdige maatte bevise egtheden af sin anger, kunde
gjenoptages i menigheden. I middelalderen blev b.
betragtet som et sakrament. Det bestod af tre
hovedafsnit: Hjertets sønderknuselse og sorg over synden,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
