Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1155-1156 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boïna ... - Ordbøgerne: C - construct ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Milano, hvor han saavel som i Padua ogsaa har optraadt
som udøvende arkitekt. Han har skrevet om arkitektur,
stilhistorie, moderne maleri, Leonardo og Michelangelo o. s. v.

Bojador, Kap, Vest-Afrika, bekjendt, 20 m. høit
sandstens-forbjerg paa Sahara’s kyst ved den spanske koloni
Rio de Oro’s nordgrænse under 26° 10’ n. br. B., som
er omgivet af brede sandbanker og talrige undervandsskjær
med frygtelig brænding og sterk strøm, gjaldt
længe for jordens vestligste punkt og ansaaes som en
uovervindelig hindring for skibsfartens fortsættelse.
Vistnok omseilet allerede i 13 og 14 aarh. af genuesere og
franske normanner. Først 1432 lykkedes det portugiserne
(Gil Eannes) at omseile det farlige forbjerg.

Bojan, Bukovina, landsby ø. f. Czernowitz, nær
nordbredden af Pruth, 6700 indb.

Bojanus’ organ, se Bløddyr.

Bojar (af nogle udledet af det slav. boi, strid, kamp;
derfor d. s. s. kriger; sml. dog sideformen boljarinmagnat).
Bojarerne i Rusland indehavde i ældre tider de høieste
embeder og udgjorde de regjerende fyrsters nærmeste
omgivelser. De var altsaa rigets stormænd. I
Moskvariget dannede de et eget raad, bojardumaen.
Efterhaanden blev standens magt mindre og forsvandt helt
i Peter den stores tid. Ordet bojarin i forkortet
form barin anvendes i Rusland med samme betydning
som vort herre. Sml. det franske monsieur.

Bojardo, Matteo Maria, greve af Scandiano
(ca. 1434—94), ital. digter, statsmand, knyttet til
hertugfamilien d’Èste i Ferrara. Hans hovedverk er det store,
ridderlige epos «Orlando innamorato», hvortil emnet er
hentet fra Sagnene om Karl den store og hans paladiner.
Digtet er en række fantasifulde og paa poetiske
skjønheder rige billeder og beretninger; det motiv, som har
givet det navn, er Orlandos (Rolands) kjærlighed til den
skjønne, hedenske prinsesse Angelica. Det var ikke
afsluttet, da B. døde; traaden blev taget op af Ariosto i
hans «Orlando furioso»; det blev omarbeidet af Francesco
Berni, og denne omarbeidelse fortrængte i lang tid originalen.
B. var ogsaa betydelig som lyriker, «Sonetti e canzoni»,
og har skrevet komedien «Timone» efter Lukians dialog.

Bojer, Johan(1872—), n. forfatter, debuterede i
midten af 1890-aarene med et par dramatiske studier og
en bondelivsskildring i den gjængse realistiske manér.
Han vakte betydelig opmerksomhed med den store
satiriske samfundsroman «Et folketog» (1896), hvor
han i brede træk og med grel tendensiøs understregning
giver et mørkt billede af det norske bondesamfund.

(Fot. af Hilfling Rasmussen.) Johan Bojer.

Sociale romaner i lignende aand og med samme moraliserende
tendens er de følgende «Den evige krig» og «Moder Lea».
Med den gribende fortælling «En pilgrimsgang» vinder
B. frem til en mere digterisk beaandet og psykologisk
fremstilling, og i romanen «Troens magt» (1903) har han
ydet sit bedste verk. Hans skuespil «Theodora» og
«Brutus» indeholder effektfulde scener, men i sin
abstrakte og ideologiske udformning virker de lidet
overbevisende. Ogsaa som eventyrdigter har B. forsøgt sig,
men uden synderligt held.

Bojer, en gammel keltisk stamme; udgik ifølge Livius
fra Mellemgallien og bosatte sig i Böhmen, oprindelig
Boihaemum; en del naaede helt til Lilleasien (se Galater).
Navnet arvedes af bairerne, opr. boivarii, hvilke afløste
b. i Böhmen, før de besatte Bayern.

Bojesen, Ernst Severin Jens (1849—), d.
forlagsboghandler, begyndte 1889 selvstændig forlagsvirksomhed,
som senere (1 jan. 1896) overgik til aktieselskab under
navn af det Nordiske forlag, der endelig 1903 sluttedes
sammen med Gyldendalske boghandel, hvor B. nu er
direktør. B. har vist sig som en ualmindelig foretagsom
mand, i besiddelse af gode idéer og evne til at finde
folk til at udføre dem.

Bojobæske, ubeboet stue (oprindelig poststue) ca.
40 km. i s ø. for Alten ved sommerveien (den tidligere
postvei) mellem Alten og Karasjok, paa grænsen mellem
Karasjok og Kistrand herreder i Finmarkens amt.

Bo Jonsson (Grip) (d. 1386), sv. stormand. Spillede
en rolle ved Albrecht af Mecklenburgs indkaldelse som
modkonge mod Magnus Eriksson og hans søn Haakon og
blev sjælen i stormændenes politik. Da disse 1371 tvang
Albrecht og Haakon til forlig, fik de frit spil med den
svage konge. B. J. blev drost 1375, lagmand i Finland
1378, og hans forleninger voksede. Foruden hele Finland
var det halve Sverige hans. Ofte laa han i strid med
kongen, og grisk og tøilesløs øgede han sine besiddelser
ved vold og mord. Liget af sin første hustru, der døde
før en nedkomst, skal han have ladet opskjære for at
vise fosterets liv, hvorved han selv vilde blive
retmæssig arving. Kong Albrecht forsøgte at optræde som
formynder for B. J.s enke og børn for at komme i
besiddelse af det rige bo. Men hans planer krydsedes af de
mægtige stormænd, som B. J. havde indsat til formyndere.
Dette overgreb fik stor betydning. Det bragte endelig
baandet mellem Albrecht og stormændene til at briste,
og disse indkaldte dronning Margrete.

Bojsen, Frederik Engelhart (1841—), d. politiker,
grundlagde 1865 folkehøiskolen paa Rødkilde ved Stege
paa Møen. Valgtes 1869 ind i folketinget og blev siden
bestandig gjenvalgt, til han 1901 trak sig tilbage.
B. tilhørte først det «nationale venstre», siden «det forenede
venstre». 1870 kom han ind i finansudvalget, var fra
1872 dets formand i en lang aarrække og har som
saadan øvet stor indflydelse paa finanslovene. Som fører
for den moderate gruppe lykkedes det ham 1881 at
gjennemføre hærlovsreformen og den militære straffelov.
Da Hørup og Berg skiltes 1884, blev Berg og B. førerne
for «det danske venstre», og B. blev 1887 folketingets
første viceformand. Fra 1890 gjennemførte han ved
overenskomst med landsting og regjering en række reformer:
øl- og sukkerloven, alderdomsunderstøttelsesloven o. fl.,
og ved forliget 1894 gjennemførte han den første regelmæssige

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>