Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boliglaan ... - Ordbøgerne: C - contraband ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan holdes varme. Som typer paa den første art kan
nævnes de gamle græske og romerske huse, der havde
en enkelt og næsten vindusløs side udad, men som indad
ofte udfoldede stor rigdom med sine forskjellige værelser
grupperet om smukke aabne gaardsrum og haver.
Lignende anlæg benyttes endnu i hele Orienten og delvis i
de sydlige europæiske egne. I de nordlige lande har
der paa grundlag af de gamle bjelkehuse udviklet sig
en anden b.-type med talrige vinduer, der vender udad,
medens kun de underordnede rum er anordnet indad
mod de smaa og tarvelige gaardsrum. Forøvrigt har den
stigende kultur med de forskjelligartede forhold medført,
at b.-typerne har udviklet sig paa den mest
mangeartede maade i by og paa land og inden de forskjellige
stænder. —
I den senere lid har b.-forholdene overalt
været omfattet med megen interesse, og de fleste samfund
har ved egne love og bestemmelser søgt at sikre opførelsen
af sunde og hensigtsmæssige b. Saaledes har alle større
byer sine specielle bygningslove, og paa landet gjælder
ogsaa enkelte bestemte regler for boligernes anlæg. Det er
særlig de ubemidlede klasser, som man gjennem offentlige
foranstaltninger har søgt at sikre gode b.-forhold, i byerne
i reglen ved at opføre store, sammenhængende
b.-komplekser og paa landet ved at opføre smaa, enkle og
billige arbeiderboliger (s. d. og Egne hjem).
Boliglaan kaldes saadanne, som regel for laantageren
paa særlig gunstige betingelser, ydede laan, som af stat,
kommune, offentlige institutioner, sparebanker eller særlig
for øiemedet oprettede banker ydes private til opførelse
af boliger, navnlig beregnet paa den egentlige
arbeiderbefolkning og en enkelt familie. Ydelse af saadanne
laan er en i vøre dage i mange lande i stor
udstrækning anvendt socialpolitisk forholdsregel. I Tyskland
havde saaledes rigsforsikringsforvaltningens fonds indtil
udgangen af 1903 anvendt tilsammen 118.4 mill, mark
paa denne maade; desuden stiller postvæsenet,
jernbaneadministrationen og andre institutioner store summer
til raadighed for b. til sit underordnede personale. I
Belgien anvender «Caisse générale d’épargne et de retraite»
en del af sine betydelige kapitaler til forbedring af
ubemidledes boligforhold, indtil 1902 51.4 mill. frcs.
I England og Amerika ydes saadanne laan navnlig ved
formidling af kooperative sammenslutninger, building
societies. I Frankrige gives vistnok talrige foreninger til
sagens fremme, men alligevel er i dette land hidtil lidet
udrettet for den. I Danmark har man paa dette
omraade en forbilledlig udviklet foreningsvirksomhed,
udgaaet fra den 1865 efter initiativ af læge F. F. Ulrik
stiftede «Arbeidernes byggeforening» i Kjøbenhavn. I Norge
er en lignende form af hypotekvirksomhed, beregnet paa
smaafolk, blevet organiseret ved den ved lov af 9 juni
1903 oprettede Norsk arbeiderbrug- og boligbank (s. d.).
Bolin, Andreas Vilhelm (1835—), finsk filosof,
f. i St. Petersburg, tog doktorgraden i Helsingfors, hvor
han blev professor i filosofi, senere bibliotekar og en
tid teaterdirektør. B. har paa reiser skaffet sig
kjendskab til mange lande og skrevet en bog om «Europas
statslif og filosofiens praktiska läror» i 2 bd. Som
filosof er han særlig paavirket af Feuerbach, om hvem han
har udgivet et verk paa tysk. Af filosofiske emner har
han paa svensk udgivet bøger om familien, om viljens
frihed samt en række «Studier och foredrag». Desuden
har han skrevet tidsskriftsartikler om litterære emner og
udgivet en svensk bearbeidelse af Shakespeares
dramatiske verker.
Bolinder, Jean (1813 — 99), sv. fabrikeier, anlagde
1845 sammen med broderen Karl Gerhard B. «B.s
mekaniska verkstad» i Stockholm, der 1873 gik over
til et aktieselskab. 1905 sysselsatte det omkr. 850
arbeidere. Der fabrikeres maskiner til forarbeidelse af træ,
petroleumsmotorer, dampkjedler og dampmaskiner,
komfurer og kakkelovne. Af komfurer tilvirkes aarlig omkr.
6000 stykker.
Boline (sjøudtr.), et taug, hvormed den forreste kant
af et raaseil strækkes forover under bidevindsseilads, saa
at seilet staar saa fladt som muligt. Før skrevet (som
i d.) «bugline». — Bolinsprøit (d. buglinsprude)
forbinder b. med seilet.
Bolingbroke [bå’liŋbrok], Henry St. John,
viscount af (1678—1751), eng. statsmand og forfatter. Som
moderat tory sluttede B. sig til Mariborough, der 1704
gjorde ham til krigsminister. Da whiggerne fik magten
(1708), trak han sig tilbage og hengav sig til sine studier,
men blev 1710 udenrigsministeriet nyt toryministerium.
Ved løfte om at ville udsone ham med toryerne fik han
Mariborough til at holde sig uvirksom, medens han selv
hemmelig drev fredsunderhandlinger med Ludvig XIV.
1712 blev Mariborough kaldt hjem og anklaget for
underslæb; samtidig drog B. til Paris og enedes her med
kong Ludvig om freden. Til løn for hans virksomhed
gjorde dronning Anna ham til viscount af B. 1714 blev
han førsteminister; men da han efter dronningens død
indlod sig i underhandlinger med prætendenten Jakob III,
blev han anklaget for høiforræderi og maatte flygte til
Frankrige, hvor han levede som privatmand i 9 aar.
Walpole gav ham lov til at vende tilbage; men han fik
ikke sæde i overhuset igjen. Som forfatter var B.
forløber for encyklopædisterne. Mest kjendt er hans
«Letters on the study of history»; hans «Correspondence»
er vigtig for tidsalderens historie.
Bolintineanu, Dimitrie (1826—72), rumænsk digter.
Grundede 1848 et demokratisk tidsskrift, proskriberedes
1849, men kom tilbage og udnævntes 1864 under fyrst
Cusa til kultusminister, hvilket embede han indehavde
i tre maaneder. B.s lyriske digte nyder stor anseelse i
hans fædreland.
Bolivar, Simon (1783—1830), Sydamerikas befrier,
deltog under Miranda i opstanden i Venezuela 1810,
men blev slaaet af Monteverde og flygtede til Curaçao.
1812 udbrød oprøret paany, B. forjog Monteverde og
blev diktator i Venezuela 1814. I juni blev han igjen
forjaget, men vendte snart tilbage og befriede Venezuela
gjennem flere aars kampe. 1819 udnævnte en kongres
B. til diktator i Venezuela, og med dette forenedes
Ny-Granada under det fælles navn Columbia. Efter seieren
ved Carabobo 1821 var Columbia fuldstændig
uafhængigt og B.s general, Sucre, kunde nu forjage spanierne
fra Peru, der valgte B. til diktator og opkaldte den
østlige del af landet (Bolivia) efter befrieren. 1826
sammenkaldte B. en sydamer, kongres til Panama; hans
store plan var at danne en union for hele Sydamerika,
men kun et forsvarsforbund blev sluttet. Som præsident
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
