Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonitet ... - Ordbøgerne: C - coricide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faktorer, hvortil der nu tages hensyn ved b. er: madjordens
beskaffenhed og dybde, undergrunden, heldningsforholdene,
beliggenheden m. m. —
2. (Skogbrug.) Ved b. af
skoggrund, der indgaar som led i forarbeiderne til
enhver forstlig driftsplan eller som grundlag for skogeiendommes
værdsættelse (ved kjøb og salg, i beskatnings-
og ekspropriationsøiemed), benyttes i regelen en b.s-skala
omfattende fem (undt. ti) bonitetsklasser: I—II—III—IV—V
eller 1—(0.9)—0.8—(0.7)—0.6—(0.5)—0.4-(0.3)—0.2—(0.1).
Den sidste betegnelse i tiendedele har den
fordel, at den let tillader en reduktion af de forskjellige
bonitetsklassers arealer til normalboniteten (1). Ved den
praktiske udførelse af b. klassificeres de forskjellige
skoggrundsafdelinger enten helt skjønsmæssig under
hensyntagen til de forhaandenværende vekstfaktorer:
humuslagets tykkelse, undergrundens næringsbeskatfenhed, det
løse jordlags mægtighed, fugtighedsforholdene,
jordbundens plantedække, ekspositionen og terrænforholdene
m. m., eller ogsaa benyttes den paa grunden staaende
skog, der inden visse grænser kan betragtes som
vekstfaktorernes resultant, som maalestok for b., hvorved
bonitetsklassen angives efter forholdet mellem bestokningens
alder og gjennemsnitshøide eller normalkubikmasse
pr. fladeenhed. Denne sidste metode, der maa støttes
til særskilte, for vedk. landomraade paa resultatet af
undersøgelser opstillede b.s-tabeller, emanciperer sig
vistnok fra det individuelle skjøns subjektivitet, men har
den mangel, at bestokningens vekstforhold slet ikke
altid er et korrekt udtryk for grundens produktionsevne
(f. eks. ved forudgaaende feilagtig skogbehandling, ved
tilstedeværelse af en for jordarten uskikket træart m. m.).
Paa grund heraf og vanskeligheden ved at opstille
brugbare b.s-tabeller benyttes i praksis mest den
skjønsmæssige metode. Man skiller ved skoggrunds-b.
undertiden mellem normal og konkret bonitet, ved hvilken
sidste forstaaes den bonitet, jordbunden for øieblikket
besidder. Denne kan, som til eks. ved forhaandenværende
forsumpning, jordbundsforvildning m. m., være betydelig
ringere end grundens normalbonitet. For praktiske
øiemed angives alm. kun den konkrete bonitet.
Bonitet (lat.), eg. god beskaffenhed (jfr. Bonitering),
dernæst omtrent d. s. s. kvalitet, uden hensyn til, om
den er god eller ei.
Bonitz, Hermann (1814—88), t. filolog, udgav
skrifter af Aristoteles og afhandlinger om Aristoteles og
Platon; 1849—67 professor i Wien og virksom der
for en reform af de lærde skoler, senere ansat i det
preus. kultusministerium og hovedmanden for en
skoleordning for Preussen.
Bonivard [boniva’r], François de (1496—1570),
schweizisk statsmand, berømt for sit dygtige og
udholdende forsvar af sin fødeby Genfs frihed mod
hertugerne af Savoyen. Sad 1530—36 fangen i et
underjordisk fængsel i borgen Chillon ved Genfersjøen.
Befriet af bernerne. Besunget af Byron (fangen paa Chillon).
Bon marché [bômaisé] (fr.), godt kjøb, billig pris;
navn paa stormagasiner, f. eks. Au b. m. i Paris.
Bonn, Preussen, by i prov. Rhinland, ved Rhinens
vestlige bred (bro 1898), 82000 indb., for det meste
katoliker. B. er særlig kjendt for sit universitet, som i
antal lærere og studerende kun staar tilbage for Berlins
blandt Preussens universiteter. Det er grundet 1818 og
universitetsbygnhigen er det gamle slot, hvor kurbiskopen
af Köln residerede. Universitetets naturhistoriske
museum og det med universitetet forenede landbrugsakademi
ligger i det lille Poppelsdorf straks s. f. B. B.
har jernstøberi og maskinfabrik, jutespinderi og -væveri,
kemisk industri. Münsterkirken, bygget i det 11—13
aarh., er en af de prægtigste kirke fra den senromanske
tid. — Bonna el. Castra Bonnensia er en af de ældste
romerske borge ved Rhinen. B. fik dog først betydning,
efterat kurerkepiskopen af Köln opslog sin residens
her. I B. er Beethoven født (1770). Beethoven-museum.
Bonnard [bånár], Abel, fr. forfatter, har med sine
digte «Les familiers» vakt opmerksomhed som en ypperlig
verskunstner.
Bonnat [båna’], Léon Joseph Florentin (1833—),
fr. maler. Hans læreaar under F. Madrazo i Madrid
blev afgjørende for hans kunstneriske udvikling; senere
studerede han i Paris under Cogniet og i Rom. I emner,
modeller, i sin næsten brutale naturalisme og de
voldsomme modsætninger mellem lys og skygge staar han
spanieren Ribera og neapolitaneren Caravaggio nær,
ligesom han ogsaa har lært af Velasquez. I sine nøgterne,
ærlige portræter viser han større sans for mandig kraft
end kvindelig ynde. Han har portrætteret en række af
sin samtids berømte mænd, som f. eks. Taine, Renan,
Hugo, Dumas, Thiers, Pasteur, Puvis de Chavannes o. fl.
Bonnat., ved zoologiske navne forkortelse for
Bonnaterre, fr. naturforsker (1752 — 1804). Skrev særlig
om hvirveldyrene.
Bonnesen, Carl Johan (1868—), d. billedhugger,
meget produktiv. Hans emner er snart eksotiske
menneske- og dyretyper («Hunerne til hest», «Indianeren»,
«Malayen og hans bøffel»), snart dyre- og rytterportræter.
Bonnet [bånæ’], Charles de (1720—93), schweizisk
naturforsker og filosof. Har givet et meget væsentligt
bidrag til læren om formering gjennem afvekslende
generationer, idet han 1745 fandt, at der hos bladlus
forekommer to slags hunner, af hvilke den ene forplanter
sig ad kjønnet, den anden ad ukjønnet vei. Forøvrigt er
B. mest kjendt for sin anskuelse om, at alle dyr dannede
en sammenhængende udviklingsrække (den enradede ordning
i modsætning til den moderne, træagtig grenede ordning),
hvad der i sin tid fandt megen tilslutning og tydelig
kan spores i den senere embryologiske teori om
gjennemgangsstadierne (se herom art. Meckel, Rathke
og R. E. V. Baer), men nu er ganske forladt.
 |
| Charles de Bonnet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
