Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bordalen ... - Ordbøgerne: C - coterie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af akademiet. Han har bestemt længden af sekundpendelen
ved en ny og nøiagtig metode og deltog sammen
med andre franske lærde i grundlæggelsen af
metersystemet.
Bordalen.
1. Et trangt høitliggende dalføre med
bratte sider, der fra østre ende af Vangsvandet, Voss,
skjærer sydover. Gjennem den ganske tæt bebyggede
dal fører kjørevei til den sydligste gaard (Rogn), derfra
er fjeldvei over til Folkedal i Granvin, Hardanger.
2. Et sæterdalføre i Vinje herred. Telemarken, n, f.
Haukeliveien, parallelt med denne og adskilt fra den ved en
fjeldryg. Dalføret har tidligere været beboet.
Borddans. Allerede i oldtiden vidste man (i Kina,
Indien o. a. st.), at et bord kunde sættes i en
eiendommelig dreiende, samtidig fremadskridende bevægelse,
naar flere personer tog plads om det, lagde hænderne
paa det saaledes, at deres fingerspidser berørte hinanden,
og med en vis spænding ventede paa, at det skulde
sætte sig igang. Omkr. 1850 blev b. atter moderne (fra
Nordamerika); spiritisterne optog b. eller rettere
bordbankning i sit system som et meddelelsesmiddel for
de afdødes aander til de efterlevende. En tid blev b.
en meget yndet selskabsleg; men den alm. interesse
for den tabte sig hurtig; hos spiritisterne nyder b, dog
endnu stor anseelse, og den spiritistiske litteratur derom
er rig. Den videnskabelige forklaring af fænomenet er
den, at det skyldes ubevidste muskelsammentrækninger
hos de assisterende.
Borddisk (n.), trætallerken, brikke.
Borde.
1. Af «bord», skibsside, og er ensbetydende
med dette: det andet borde. Se Bord.
2. Man border et skib ved at lægge sin egen farkost
langs siden og gaa ombord.
Bordeaux [bårdå’], Frankrige, by (hovedstad) i depart.
Gironde (i Guyenne), paa Garonnes v. bred, 100 km.
fra mundingen, 20 km. ovenfor Dordognes iløb og
Girondeæstuariets begyndelse, 258000 indb. B. har længe
været hovedpladsen for Frankriges vineksport.
Navigationsforholdene er vanskelige for store skibe, som
kun kan naa op under høivande, de største losser i forhavnen
Pauillac. Byen er bygget paa fladt terræn. I en længde
af 7 km. strækker prægtige kaier sig langs elven, over
hvilken bro til forstaden La Bastide. I den n. del af
elvehavnen er anlagt Bassin à Flot, dok med sluseverk
og høivandsniveau. Byens forretningsliv samler sig især
om den centrale Rue Judaïque. I den nordligste del af
byen ligger de vældige vinlagere. Gjennem B. forsendes
nyfundlandsklipfisken til Spanien og Italien. Betydelig
nedlægning af sardiner. Eksport af østers fra Arcaehonbugten
(s. d.), hvor Europas største østersbanker (s. d.),
hvorfra fangsten bringes paa jernbane til B. Andre
vigtige artikler i B.s handel er huder, tømmer, kolonialvarer,
grønsager, frugter. Betydelig industri. Norsk konsulat
under legationen i Paris. Norges skibsfart paa B. er
minket i de senere aar. — Det romerske Burdigala er
opvokset paa stedet for et ældre keltisk anlæg.
Hjemsøgt under folkevandringerne af vandaler, goter, franker,
senere af normannerne, er det først under Ludvig XI,
men fornemmelig Frants I, byen naar sin gamle glans
igjen. Under revolutionen led B. meget som girondisternes
hovedplads, og Napoleons behandling af B. gjorde,
at B. var den første større by, som sluttede sig til
«restaurationen». 1871 mødte her den nationalforsamling,
som vedtog fredsafslutningen med Tyskland. — B. er en
vakker by med mange prægtige kirker o. a. bygninger.
I sin tid gjaldt «det store teater» i B. for at være
Europas vakreste. Fra romertiden er der kun bevaret
en del af et amfiteater. Universitet af 1441.
Sjømandsskole, høiere fagskole for handel og industri.
Bordeaux [bårdå’] (farvestof), se Azofarvestoffe.
Bordeauxvine [bårdå’-], udmerkede, fuldt udgjærede
og meget holdbare, hvide eller røde franske vine, der
faaes fra depart. Gironde og enkelte tilstødende egne; de
udskibes gjerne over Bordeaux. B. indeholder gjennemsnitlig
8 (vegt)pct. alkohol og 2.4 pct. ekstrakt. Bekjendte
sorter røde B. er Château Lafite, Chateau Latour,
Chateau Margaux, Châteaux Haut-Brion, Palmer, Pontet-Canet
etc. Gode sorter hvide B. er Sauterne-vine. Benævnes
ofte efter de enkelte kommuner. Se forøvrigt Vine.
Bordeauxvædske [bårdå’-], en sprøitevædske mod
sopsygdomme paa frugttrær og andre planter. Laves
af kobbervitriol (blaasten), kalk og vand; kaldes derfor
ogsaa kobberkalkvædske eller, naar ogsaa sukker
tilsættes, kobbersukkerkalkvædske. Kom først i brug i
Frankrige mod sopsygdom paa vinranken, men benyttes
nu meget baade i den gamle og den nye verden mod
forskjellige snyltesoppe baade i mark og have.
Bordel, offentligt hus; jfr. Prostitution.
Bordereau [bårdrå’], betegnelse for en liste, som
indeholder en specificeret fortegnelse over dokumenter
og papirer, som følger med en sag (se ogsaa Dreyfus).
Border states [båə’də stēts], Nordamerika,
«grænsestater», i sin tid navn paa de nordlige slavestater
Delaware, Maryland, Kentucky, Missouri og Virginia, som
imidlertid alle undtagen den sidstnævnte sluttede sig til
nordstaterne under borgerkrigen.
Borðeyri, Island, liden handelsplads ved Hrutafjörður
paa Nordlandet.
Bordfylde, se Baad.
Bordgang, bord, bordhøide i en baad. En baad med
seks bordgange, d. e. med seks bord paa hver side.
Bordighera, Italien, kystby i prøv. Ligurien, distriktet
Porto Maurizio, i den vestlige del af Riviera di Ponente,
nær grænsen mod Frankrige, 4700 indb. Vakker
beliggenhed, lunt klima, prægtige palmelunde.
Bording, Anders Christensen (1619—77), d.
digter, fortsætter den af Arrebo begyndte kunstdigtning,
ligesom han optager hyrdedigtningen, hvis betydeligste
danske repræsentant han er. Størst betydning har han
som «leilighedsdigtningens fader».
Bordkrak, smal bænk foran langbordet.
Bordogni [-åñi], Marco (1788—1856), udmerket ital.
tenorsanger, professor ved Pariserkonservatoriet, hvor
han uddannede en række sangerinder af første rang.
Bordone, Paris (1500—71), venetiansk maler. Malte
mytologiske, allegoriske og bibelske emner, men er
gjennemgaaende bedst i sine idealportræter af smukke damer,
hvor han fortsætter Tizians og Palmas kunst. Han
ynder rødt haar og rødlige gevandter mod grønt landskab.
Han er dog som kolorist mindre betydelig end de to
nævnte kunstnere, overdriver f. eks. modsætningen
mellem blendende hvid hud og næsten hektisk rosenrødt
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
