Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1229-1230 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bosquet ... - Ordbøgerne: C - criminalist ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

30 km. langt, 1/2—2 1/2 km. bredt, 20—50, høist 120 m. dybt.
B. er i tertiærtiden, da Europa endnu var landfast
med Asien, dannet som en elveerosionsdal, som saa
senere er sunket under hav. Strømmen i strædet er
næsten bestandig udgaaende fra Sortehavet til Marmarasjøen.
Det nordre indløb er forsynet med fyrene Rumeli
og Anadoli Fenér og beskyttet af talrige forter og
batterier. De maleriske bredder med steile, op til 250 m.
høie skrænter, bærer en næsten sammenhængende
bebyggelse af byer og borge, slotte (f. eks. Dolma-Bagtsje,
Jildiskiosk, sultanens residensslot) og landsteder. B. er
kaldt Konstantinopels «hovedgade». Indenfor den s.
indgang danner B. en vik, det «Gyldne horn»; paa begge
sider af denne ligger Konstantinopel med sine forstæder.
Ligeoverfor ligger paa den asiatiske side Skutari. Hvor
nu ruinerne Rumeli-Hisar og Anadoli-Hisar ligger, gik
Dareios 513 f. Kr. over med sin hær, paa en skibsbro.
I Therapia har flere af stormagternes udsendinge sine
sommerboliger. —

Bosporus ved Kanlidscha.

B., det Kimmiriske B., var i oldtiden
ogsaa navn paa det nuværende Kaffastræde eller
Strædet ved Kertsch og Jenikale, mellem Krim og
fastlandet, mellem Sortehavet og det Asovske hav.

Bosquet [båskæ], Pierre François Joseph (1810—61),
fr. officer. Tjente fra 1834 i Alger og deltog med
hæder som brigadegeneral i kampene mod kabylerne 1851.
Deltog i Krimkrigen (seieren ved Alma). Saaret; maatte
forlade Krim før krigens slutning. Interessante breve.

Bosra (Bostra), by (ca. 1000 indb.) i Hauran, paa
østsiden af Jordan, ca 120 km. s. f. Damaskus; var engang
hovedstad i den romerske provins Arabia (blomstrede
navnlig under Trajan), blev senere erkebispesæde; paa
korstogenes tid fandtes her en overordentlig sterk fæstning.

Bossage [båsáž] (fr.), murverk af huggen sten, hvor hver
kvader springer frem med en ru bearbeidet overflade.

Bosscha, Johannes (1831—), holl. fysiker,
1873—78 professor og 1878—85 direktør ved den polytekniske
høiskole i Delft, fra 1885 sekretær i det hollandske
videnskabsselskab. Han har gjort fortræffelige arbeider i
forskjellige grene af fysiken og har (1855) angivet et
system til duplex-telegrafi. Redigerer tidsskriftet
«Archives néerlandaises».

Bosse, Alma, se Fahlstrøm, Alma.

Bosse, Dagmar, se Møller, Dagmar.

Bosse, Harriet Sofie (1878—), n., senere sv.
skuespillerinde, f. i Kristiania, spillede 1896—98 ved
Fahlstrøms Centralteater i Kra. og hørte til dette teaters
bedste kræfter. Fra 1899 har hun været knyttet til
stockholmske scener (Dramatiska teatern. Svenska
teatern), hvor hendes intelligente og temperamentfulde
kunst har stillet hende i første række. Hun har med
stort held spillet Hedvig i «Vildanden», Puk i «En
sommernatsdrøm», Julie i «Romeo og Julie», flere skikkelser
i Strindbergs stykker, Melisande i Maeterlincks «Pelléas
og Melisande» o. m. a. roller. I 1901 blev hun gift med
forf. August Strindberg; i 1904 blev dette egteskab opløst.

Bossekop (opr. Bossogoppe, Hvalbugten), ved
bunden af Altenfjorden og lige ved Alten kirke, med
44 beboelseshuse og 289 indb., det vigtigste handelssted ved
Altenfjorden, Alten herred. Finmarkens amt. Her holdes
fra gammel tid af aarlig 2 markeder, et i december og
et i mars, hvor der foregaar en betydelig omsætning af
vildt (ryper og renkjød) samt af renskind, skaller og
pæske, der føres hid fra Kautokeino og Karasjok og fra
de tilstødende bygder i Finland og Sverige. Værdien af
omsætningen opgives i de senere aar for marsmarkedet
til ca. 50000 kr. og for decembermarkedet til ca. 64000
kr. Dette er det eneste af Finmarkens markeder, der
endnu har nogen betydning. Stedet, der har isfri havn,
er dampskibsanløbssted med post og telegraf. Her findes
sygehus, amtsskole og sparebank; og sorenskriver, prest,
distriktslæge, lensmand, amtsagronom og skogforvalter bor
paa stedet. Der er gode tørrepladse for klipfisk;
2 tranbrænderier. Fra B. udgaar fjeldveien (postveien) til
Kautokeino.

Bossere, at forme i voks el. l. blødt stof. Bosseringen
udføres enten med hænderne eller ved «bossergrifler».
Renaissancekunstnerne benyttede den særlig til modeller
for billedhuggerarbeider og medaljer.

Bossi, Enrico (1861—), ital. musiker, direktør for
konservatoriet i Bologna, fremragende komponist, har
skrevet en symfonisk koncert, en opera, kantaten
«Det tabte Paradis» o. a., deriblandt det anseede
korverk « Canticum canticorum » («Høisangen»).

Jacques Benigne Bossuet.

Bossuet [båsuæ], Jacques Benigne (1627—1704),
fr. katolsk-teologisk filosof og biskop, først
af Cordova, senere af Meaux, var tidlig moden og
studerede bibelen og kirkens historie.
Protestantismen bekjæmpede han ivrig og hævdede
paa alle punkter traditionens og autoritetens
ret, endog overfor paven, da denne var i strid
med Ludvig XIV. B. støttede


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>