Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bouts-rimés ... - Ordbøgerne: D - dairy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af hans filosofiske verker kan merkes: «Metaphysics»
(1882 og 1898), «Theory of thought and knowledge»
(1887), «Principles of ethics» (1892) foruden flere mindre
teologisk-filosofiske afhandlinger, der alle gaar i
rationalistisk retning.
Bowring [baúriŋ], John (1792—1872), eng.
diplomat og forfatter, kjøbmandssøn fra Exeter, oprindelig
bestemt til handelen, var et stort sprogtalent og fik ved
reiser i Europa stor indsigt i de forskjellige landes
litteratur, som han gjorde sine landsmænd kjendt med
gjennem ypperlige oversættelser fra nordisk, tysk og
kavisk digtning (især folkeviser). Han stod tænkeren
Bentham nær og har udgivet hans verker i 10 bind.
Regjeringen gav ham det hverv at undersøge flere
fremmede landes regnskabsvæsen, og hans indberetninger
dannede grundlaget for omordningen af det dengang
forældede engelske statsregnskabsvæsen; siden fik han det
hverv at undersøge handelsforholdene i Frankrige, Schweiz
og Italien. 1835—37 og 1841—48 var han medlem af
parlamentet og ivrig forkjæmper for frihandelen. 1849
blev han konsul i Kanton og 1854 guvernør i Hongkong;
som saadan lod han 1856 paa egen haand Kanton
bombardere. Dette skridt vakte nogen uvilje hjemme, men
Palmerston billigede hans færd, og han blev først
hjemkaldt 1859. 1877 udkom hans «Autobiographical
recollections».
Box, firskaaret tømmer, væsentlig af mindre
dimensioner.
Box calf [båks kāf], et slags kromgarvet overlæder.
Boxerne kaldes et selskab, der i 1900 organiseredes
i det nordlige Kina i missionær- og fremmedfiendtlig
hensigt. Fremkomsten af et saadant forbund begunstigedes
i høi grad af missionærernes ofte uheldige optræden
og de europæiske stormagters krav paa koncessioner.
Enkekeiserinden Tze-Hsi og det mantsjuriske
parti ved hoffet ledet af prins Tuan støttede hemmelig
bevægelsen, og adskillige missionærer dræbtes; 20 juni
blev den tyske gesandt v. Ketteler myrdet, hvorefter de
europæiske legationer i Peking blev angrebet og beleiret
i 8 uger. Stormagterne enedes om at sende et fælles
ekspeditionskorps paa omtr. 20000 mand, der efter haarde
kampe befriede de omtr. 600 indesluttede europæere
(14 aug. 1900). Peking blev derpaa holdt besat, til freden
undertegnedes 7 sep. 1901, hvorved Kina bl. a.
forpligtede sig til en skadeserstatning paa 64000000 £.
Boxhagen-Rummelsburg, Preussen, forstadsmæssig
bebyggelse ø. f. Berlin, ved Sprees n. bred, tilsammen
17000 indb.
Boxtel, Nederlandene, by i Nordbrabant, ved Dommel,
11 km. s. f. s’Hertogenbosch, 6700 indb. Her slog
franskmændene 1794 de forbundne englændere og hollændere.
Boyacá, Sydamerika, depart, i Colombia mellem
Magdaleneelven og Meta, 9215 km.2 350000 indb.,
40 pr. km.2 Gjennemskjæres af Østkodiljerne. Befolkningen
driver dels landbrug, dels bergverksdrift. Hovedstad
Tunja, 10000 indb., største by er Chiquinquira. Byen
B. 30 km. s.ø. f. Tunja, hvor Bolivar i 1819 beseirede
den spanske general Morillo, 7000 indb.
Boyce [båjs], William (1710—79), eng. komponist,
organist ved «King’s chapel», især kjendt som udgiver af
de store samlerverker «Cathedral music» og «Lyra
Britannica». B. er som personlighed blandt de betydeligste
i det 18 aarh.s engelske musikliv.
Boycotting, at boycotte (eng.), en i 1880 opkommet
benævnelse paa en fremgangsmaade første gang bragt
i anvendelse af irske bønder ligeoverfor den engelske
godsforvalter kaptein Boycott (1832—97), og som bestaar
deri, at vedkommende (politisk eller socialt mislikte)
person eller firma systematisk søges hindret i sin
økonomiske bedrift. Ingen tillades at gaa i hans tjeneste,
ingen maa kjøbe af ham eller sælge til ham; man maa
overhovedet ikke have nogensomhelst befatning med den,
der saaledes af sine fiender lyses utlæg. Undertiden
ledsages udesperringen af personlig og voldelig forfølgelse,
som tilfældet var med den mand, hvis navn er gaaet
over i den socialpolitiske sprogbrug. B. er ikke sjelden
anvendt af fagforeningerne som middel i deres kamp
mod en arbeidsherre eller en industriel bedrift.
Boye, Adolph Engelbert (1784—1851), d. forfatter,
især kjendt som udgiver af Holberg («Holbergiana»,
1832—35) og Wessel; han polemiserede (under navnet
Peter Wegner) skarpt mod Baggesen, da denne foreslog
at «renskrive» Holbergs komedier, ligesom han senere
under Oehlenschlägerfeiden bekjæmpede ham under andre
holbergske pseudonymer.
Boye, Caspar Johannes (1791—1853), d. prest
og digter, født paa Kongsberg, digtede som student
et harmglødende digt i anledning af Norges afstaaelse,
blev seminarlærer paa Jonstrup 1818, prest i Søllerød
1826, i Helsingør 1835 og 1847 sogneprest ved
garnisonskirken i Kbh., hvor han døde af kolera. Medens han var
paa Jonstrup, udfoldede han en stor dramatisk
produktion uden virkeligt værd. Ligeledes optraadte han som
digter af romancer; «Kirkeklokken i Farum» og hans
«Sang for danske» (i tragedien «Svend Grathe»), «Der
er et land» er de eneste endnu kjendte. Han var i sin tid
en meget yndet salmedigter, og i den saakaldte
«Konvents-salmebog» er han lige saa sterkt repræsenteret som
Brorson eller Grundtvig.
Boyen, Leopold Hermann Ludwig von (1771—1848),
preus. general, var 1808 Scharnhorst behjælpelig
med at reorganisere den preus, hær; 1813—14 var han
chef for 3dje armékorps’ generalstab og 1814—19
krigsminister; 1841—47 var B. atter krigsminister og
ministeriets chef.
Boyer [bwajé], Jean Pierre (1776—1850),
præsident paa Haïti, var mulat og blev forjaget af Toussaint
Louverture (s. d.), men kom tilbage med Leclercs
ekspedition 1802. B. hjalp Petion at grundlægge en
mulatrepublik paa den sydlige del af øen, blev præsident
efter ham 1818 og 1822 over hele øen. Han ordnede
finansvæsen og forvaltning med stor dygtighed, men
despotisk og opnaaede 1825 Frankriges anerkjendelse af
Haitis uafhængighed. 1843 blev han fordrevet og drog
til Frankrige.
Boyesen, Hjalmar Hjorth (1848—95), nordamer,
forfatter, f. i Fredriksvern i Norge, student fra Kristiania
universitet, udvandrede 1869 til Amerika, blev i 1881
professor i tysk og senere i germanske sprog og
litteraturer ved «Columbia college» i New York. Han har
gjort sig bemerket som.forfatter af fortællinger og
litterære afhandlinger. Hans første fortælling «Gunnar»
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
