Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe ... - Ordbøgerne: D - débâcle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nøiagtigste i den førteleskopiske tid. B.
opstillede et nyt verdenssystem, der er et sindrigt
kompromis mellem det gamle og det nye og dannede et
naturligt overgangstrin til det kopernikanske, som først
fik sin videnskabelige begrundelse, da Kepler af B.s
Marsobservationer havde fundet lovene for planeternes
bevægelse, og Newton havde vist, at disse love er en
naturlig følge af gravitationsloven. — B. vil til alle tider
nævnes som en af de største astronomer; hans plads er
ved siden af Hipparch, Ptolemaios, Kopernikus og Bessel.
Selv kaldte han sig kun Tycho Brahe Danus, d. e. T. B.
hin danske.
Brahe, sv. adelsslegt og ridderhusets ældste greveslegt,
nedstammende fra væbneren Magnus Laurentsson til Tärna
i Södermanland (d. før 1456).
1. Per B. den ældre, søn
af Gustaf Vasas svoger Joakim, som halshuggedes 1520.
Som barn delte han moderens danske fangenskab og
ophold i udlandet, men hjemkaldtes 1534. 1540
statholder i Stockholm, 1544 rigsraad og lagmand i Upland.
1552 ridder, 1561 rigshofmester, øverste geheimeraad,
greve. Varetog flere diplomatiske hverv og var en af
landets styrere under Erik XIV’s sindssygdom. Forlod
dog denne og blev hertugernes mand. 1569 rigsdrost
og statholder i Norrland, men faldt senere i unaade
baade hos hertug Karl og kong Johan. Han har
efterladt et interessant skrift: «Huusholds-book för ungt
adelsfolk». —
2. Erik B. (1552—1614), ovenn.s søn, var
knyttet til Sigismund, 1587 overhofmester hos denne;
virkede s. a. for hans valg i Polen. 1594 rigsraad og
statholder i Stockholm, men afsat af hertug Karl.
Deltog ved Stångebro, men udsonede sig 1599 med hertugen.
Drog 1603 til udlandet. —
3. Magnus B. (1564—1633),
ovenn.s broder. 1590 kammerherre hos Sigismund, men
fra 1594 i Karls tjeneste. 1597 befalingsmand over Nerike
og Örebro, 1598 mellemmand mellem hertugen og
Sigismund, 1599 lagmand i Upland og Vestnorrland, 1600
medlem af undersøgelseskommissionen i Linköping, 1602
rigs- og kancelliraad, rigsmarsk. 1611 rigsdrost. —
4. Abraham B. (1569—1630), ovenn.s broder. Først i
Karls tjeneste, dernæst hos Sigismund, hvis banner han
bar ved Stångebro. Udsonedes med hertugen, 1599
gesandt i Danmark, 1600 statholder i Norrland, 1602
rigs- og kancelliraad, lagmand i Vestmanland og Dalarne.
1607—22 kansler for Upsala universitet, 1614 medlem
af Svea hofret. En slags dagbog, «Abraham B.s tidebok»,
er bevaret fra hans haand. —
5. Per B. den yngre
(1602—80), ovenn.s søn. Knyttet til Gustaf Adolf, til
hvis nærmeste kreds han hørte. Han viste baade
indsigt og tapperhed i Gustaf Adolfs og Karl X’s krige,
men især i fredens sysler udfoldede hans evner sig.
1630 rigsraad og lagmand, 1629—30 landmarskalk. Ledede
fredsforhandlingerne med Polen 1635. Generalguvernør
over Finland 1637—40, 1648—54, og dette saa længe
tilbage til «grevens tid» som et lyspunkt. Utrættelig
virkede han for landets materielle opkomst og folkets
aandelige udvikling. Åbo universitet reistes 1640 paa
hans initiativ, og han blev dets kansler. 1641 rigsdrost
og medlem af den første formynderregjering, ligesom
1660 af den anden. Hans indflydelse og anseelse var
stor. Han var en udpræget aristokrat, der paa Visingborg
førte et prægtigt hof, men tillige en virksom og
hæderlig natur. —
6. Nils B. (1604—32), ovenn.s broder.
Uddannede sig i Gustaf Adolfs felttog og var et af
den svenske hærs mest lovende feltherreemner. 1631 chef
for det gule regiment, udmerkede sig ved Würzburgs
erobring 1631 og fik sit banesaar ved Lützen 1632. —
7. Ebba B. (1596—1674), datter af Magnus B.
Da hun som ung pige var ved dronningens hof, fattede
Gustaf Adolf en heftig kjærlighed til hende; men det
lykkedes enkedronning Christine og A. Oxenstjerna at
forpurre et giftermaal, og hun egtede Jakob de la Gardie. —
8. Nils B. (1633—99), søn af Nils B. Deltog i krigen
1657. 1660 generalløitnant, oberst ved garden,
viceadmiral, admiralitetsraad og rigsraad. Karl XI’s
reduktion rammede ham haardt (slegten B. tilhører overhovedet
fra dette tidspunkt ikke kredsen af de rigeste svenske
adelsætter), og 1682 mistede han sæde i rigsraadet. —
9. Erik B. (1722—56), foreg.s sønnesøns søn, militær.
Under rigsdagen 1756 tog han del i hofpartiets
sammensvergelse til fordel for kongemagten. Planen blev røbet, og
B. blev henrettet paa Riddarholmen. —
10. Magnus B. (1790—1844), 1822 souschef ved hestgarden, 1830
generalløitnant, 1834 rigsmarskalk. Som en af hoffets spidser
og særlig yndet af Karl XIV Johan, til hvem han straks
ved hans ankomst til Sverige havde sluttet sig, blev han
angrebet af de liberale, skjønt han fuldt ud var en
hædersmand.
Brahe, Preussen, vestre tilløb til Weichsel, fra
smaasjøegnen paa grænsen mellem Vest-Preussen og Pommern,
forbi Bromberg, hvor den bliver farbar, ud i Weichsel
ved dennes vestligste hjørne. Brombergkanalen forbinder
B. med Netze-Oder.
Brahestad, Finland, by i Österbotten, Uleåborgs
län, 60 km. s. f. Uleåborg, 3300 indb. B. anlagdes med
navnet Salo af Per Brahe 1649. Afsætningsmarked for
landbrugs- og skogprodukter fra et vidtstrakt omraade.
En tidlang Finlands første skibsrederiby. Men den
britiske flaades herjing 1854 gav byen et knæk, af hvilket
den først begyndte at hæve sig efter jernveisforbindelsen
med landsnettet (1902).
Brahetrolleborg, d. herregaard, paa Fyen, 10 km.
n.ø. f. Faaborg, var i Valdemarstiden et
cistercienserkloster (Holme kloster).
Brahm, Otto (1856—), t. litteraturhistoriker og
teaterleder, deltog 1889 i grundlæggelsen af Freie Bühne
i Berlin, blev 1892 leder af Deutsches Theater og
1897 Blumenthals efterfølger som leder af Lessingteatret
i Berlin. Har bl. a. skrevet «H. v. Kleist» (1884, 3 opl.
1892) og «Schiller» (1—2 bd. 1888—92).
Brahma var oprindelig i det gamle Indien betegnelse
for en hellig potens, en mystisk tryllekraft, som
«brahmanerne» mentes at sidde inde med, og ved hvis hjælp
de kunde vinde magt endog over guderne. Herfra naaede
man videre til forestillingen om b. som det absolute,
den centrale altbelivende verdenskraft eller verdenssjæl.
Dette abstrakte, spekulative begreb personificeredes i
folkereligionen til en høieste gud B., verdens skaber og
styrer; han fremstilles med fire ansigter og fire arme.
Brahmaner (braminer, sanskrit brāhmana) benævnes
medlemmerne af den indiske kaste, som ved siden af
den adelige krigerkaste har høiest rang. Som eneste
indehavere af den mystiske kraft brahma (s. d.), hvorved
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
