Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1269-1270 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braila ... - Ordbøgerne: D - déboiser ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i sin tid kaldt braidisme. Skrev «Neurypnology» (1843),
«Magic, witchcraft etc.» (3 udg. 1852) etc.

Brailla, Rumænien, by ved Donaus vestlige bred,
15 km. ovenfor dens sidste knæ ved Galatz, 60000 indb.
Betydelig udførsel af hvede, talg, kjød og uld. Før 1883
var B. frihavn. Fra enden af det 16 til enden af det
18 aarh. tilhørte byen tyrkerne.

Braille [braj], Louis (1806—52), fr. blindelærer og
selv blind, opfandt den efter ham opkaldte blindeskrift
(se Blindeundervisning), som de blinde kan læse
ved beføling; den har vundet almindelig indgang. Der
er nu endogsaa bygget skrivemaskiner til denne skrift,
og der er opfundet et stenografisk system for den.

Braine-le-comte [brœn-lə-kõ’t], flamsk
s’Graven-Brakel, Belgien, by i prov. Hainaut (Hennegau) ved Senne,
mellem Mons og Brüssel, 9000 indb. Stenbrud; smørhandel.

Brainerd [brénəd], Nordamerika, by i de Forenede
stater, Minnesota, ved Missisippi og Nordpacifikbanen,
7500 indb. Jernindustri, korn- og tømmerhandel.

Braintree [bréntri].

1. England, liden indlandsby i Essex, ved Blackwater,
55 km. n.ø. f. London, 5000 indb. Tilvirkning af flor,
silke, børster m. m.

2. Nordamerika, by i Massachusetts, 16 km. s.ø. f. Boston,
nær Massachusetts-bugten, 6000 indb. Industri.

Brak (af t. brechen, at bryde) betegner, at jorden brydes
eller arbeides om sommeren uden at bære grøde
(sumarpløie, øiaaker). Helt er dette dog kun tilfælde ved
ren b., ikke ved benyttet eller halv b., hvor jorden bærer
grønfoder el. l. samme aar, den b.-behandles. Den
rene b.s hovedformaal er at renske akeren for ugræs,
hvad der jo er lettest at gjøre, naar den ingen grøde
bærer; desuden kan forskjellige grundforbedringsarbeider,
som grøftning, dybgravning og stenreskning foretages.
Ugræsset udryddes paa b.-akeren ved gjentagne pløininger
og harvninger, derpaa gjødsles og saaes høstsæd (rug el.
hvede). Ved benyttet b. tages først en grønfoderavling,
før jorden b.-arbeides og tilsaaes med høstsæd. Ren b.
passer bedst, hvor der er store akervidder og mindre
let tilgang paa gjødsel. Den søges ogsaa undgaaet ved
at dyrke «rodrensende» rodvekster.

Brake, ener, s. d.

Brake, Oldenburg, by ved Wesers vestlige bred, mellem
Bremen og mundingen, 5000 indb. Skibsrederi, rebslageri.

Brakmark, se Brak.

Brakteat (af lat. bractea, tyndt blik) er i numismatiken
betegnelse for en mynt af sølvblik med præg bare
paa den ene side; saadanne b. tilhører middelalderen;
brugtes ogsaa i Norge. —

Brakteat fra Vadstena.

I den nordiske forhistoriske arkæologi betegner b.
efterligninger i guldblik af byzantinske mynter fra
4—5 aarh. De brugtes som smykker og er blandt de mest
karakteristiske oldsager fra Nordens mellemjernalder.
Paa b. sees plumpe og forvanskede efterligninger af
mynternes keiserbilleder og indskrifter, andre
figurer antages at forestille nordiske gudeskikkelser
med attributer og symbolske tegn. Runer forekommer
hyppig, hele den ældre runerække saaledes paa den
vakre b. fra Vadstena (se fig.).

Brakvand, vand af liden saltgehalt, dannes ved
blanding mellem ferskvand (elve-, regn-) og det salte oceanvand.
B. findes i vekslende mængder i overfladen af fjordene
og langs kysten. Hele Østersjøen bestaar af b.
(saltgehalt 0—1 pct.).

Bram- (sjøudtr.), kun i sammensætninger. B.-seilet,
paa b.-raaen, er det fjerde raaseil fra dækket, nærmest
over mersseilene. Til b.-seilet hører b.-fald, b.-skjød
o. s. v. B.-stang er det tredje (øverste) led af en mast;
undermasten fortsættes af mersestangen, og denne igjen
af b.-stangen; der hvor disse to sidste er fæstet sammen,
er b.-salingen, af krydslagte eketræstykker (se Saling).
B.-stangen støttes af b.-staget, b.-vantet, b.-bardunen. —
B.-seil (holl. bramzeil) betyder vistnok eg.
«prunkseil»; sml. eng. top-gallant. B.-seilsbris
(b.-seils-kuling), saa sterk vind, at et skib kan føre b.-seil.
B.-riggen er b.-stangen og riggen paa den. —
Bovenbramseil, se Boven.

Bramah [bráma], Joseph (1749—1814), eng.
mekaniker og ingeniør, opfandt 1786 vandklosettet og 1796
den hydrauliske presse.

Bramante, eg. Donato Lazzari (1444—1514),
berømt ital. bygmester. Kom 1476 til Milano, hvor han
for Ludovico il Moro udførte forskjellige bygverker, bl. a.
det smukke kor og tverskib til St. Maria della Grazie.
Drog 1500 til Rom, hvor pave Julius II benyttede ham
meget, saaledes til ombygning af Peterskirken, til
opførelse af de lange forbindelsesbygninger mellem
Vatikanet og Belvedere samt til bygningen af det smukke
gaardsrum i Vatikanet, «Corte di S. Damaso », hvis øverste
arkaderække Rafael smykkede med emner fra bibelen.
Har ogsaa bygget paladset La cancellaria og kirken
S. Pietro in Montorio. B. regnes til sin tids største mestere.
Hans arbeider er udført i enkle, rene stilformer i antik aand.

Bramantino, eg. Bartolomeo Suardi
(1470—1535), ital. bygmester og maler. Var oprindelig
Bramantes medhjælper, heraf navnet, Lille Bramante. Har
bl. a. bygget forhallen til kirken St. Nazaro samt malt
freskobilledet af Madonna med engle i Brera, Milano,
ligeledes tilbedelsen af Kristusbarnet i det ambrosianske
bibliotek sammesteds.

Bramarbas (fr. bramer, sp. bramar, skrige), skryder,
praler.

Brambach, Caspar Joseph (1833—1902), t.
komponist, virkede i Köln og Bonn og vandt anseelse ved
sine korverker, «Sangen om Rhinen», «Lorely»,
«Columbus», «Prometheus» m. v.

Brambeck, Axel Edv. (1843—), sv. billedhugger.
Hans statuer «Psyke» og «Sorg» viser fint naturstudium
og smuk formbehandling. I «Kristi fristelse» (1882) er
han gaaet ind paa monumentalskulpturens omraade.

Bramgaas, se Gaasefamilien.

Brammer, se Brahmaner.

Bramsen, Henry (1878—), betydelig d. cellist, kgl.
kammermusikus, gift med den norske koncertsangerinde
Martha Sandal (s. d.).

Bramsen, Ludvig Ernest (1847—), d.
forsikringsmand, politiker og socialøkonom, udgav i 1880-aarene
forskjellige verker om sociallovgivning. I 1889 var han


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>